Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 366 af 05/03/2026

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 22

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 22

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler i § 18 h, stk. 4, i lov om institutioner for ud dannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005 og § 30 i, stk. 4, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, som ændret ved § 1, nr. 19, og § 3, nr. 28, i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes på, at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder i kraft den 1. januar 2007.

Bestemmelsen, der fastsætter, på hvilke vilkår husleje- og ejendomsaftaler skal indgås, skal ses som et led i de krav, der stilles til statslige selvejende institutioner. Disse krav indebærer, at institutionens midler skal anvendes til gavn for den aktivitet, som institutionen i henhold til vedtægten må udføre. En tilsvarende bestemmelse gælder for alle selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.