Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 366 af 05/03/2026

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 11k

k. Regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler til og med første hele uge af november de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i fordelingsrunden efter §§ 11 h og 11 j, og de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller skifter til en gymnasial uddannelse frem til og med første uge af november. 1. pkt. gælder dog ikke for ansøgere og elever, som bliver optaget efter § 14 eller § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Fordelingen nævnt i stk. 1 skal ske inden for rammerne af institutionernes eller afdelingernes kapacitet til en af ansøgerens eller elevens prioriterede uddannelsesønsker eller til den uddannelse, ansøgeren eller eleven har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling inden for 45 minutters transporttid. Regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nødvendigt eller i ganske særlige tilfælde for at tildele disse ansøgere og elever plads. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne og eleverne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens og elevens bopæl ligger i en tilstødende region.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 11k

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af de nye bestemmelser i § 1, nr. 8, og § 3, nr. 13, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

Det enkelte regionsråd skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for uddannelsen til studentereksamen, bortset fra private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Den endelige stedlige placering af de nye uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren. Indstillingsretten vedrører alene den stedlige placering og ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.