Lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution § 3

Institut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution foreslås ledet af en bestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om institutionens faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning, jf. lovforslagets stk. 1.

Bestyrelsen skal ved sin funktionsudøvelse varetage institutionens interesser i overensstemmelse med lovens formål og fastlægge institutionens virksomhed og dens virksomhed på længere sigt, f.eks. ved vedtagelse af flerårige strategier.

Bestyrelsen vil løbende føre tilsyn med institutionens aktiviteters gennemførelse. Dette indebærer blandt andet, at bestyrelsen skal tage højde for udviklingen på området, således at institutionen er i stand til at opstarte nye aktiviteter for at sikre dynamik og aktualitet i sit arbejde. Prioriteringen inden for de til enhver tid gældende finansielle rammer, jf. de på finansloven årligt bevilgede beløb og andre indtægter, vil endvidere være bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen vil endvidere have til opgave at fastsætte retningslinjer for direktørens virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen sammensættes af 13 medlemmer. Seks medlemmer udpeges af Rådet for Menneskerettigheder, et medlem udpeges af rektor for Københavns Universitet, et medlem udpeges af rektor for Aarhus Universitet, et medlem udpeges af rektor for Syddansk Universitet og et medlem udpeges af rektor for Aalborg Universitet, to medlemmer udpeges af Rektorkollegiet under Danske Universiteter, og et medlem vælges af medarbejderne ved institutionen. Af de af Rådet for Menneskerettigheder udpegede medlemmer af bestyrelsen skal mindst ét medlem have tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter, mindst ét medlem skal have tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af kvinder og mændog mindst ét medlem skal udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Blandt de medlemmer af bestyrelsen, som udpeges af rektorerne for Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, skal det tilstræbes, at mindst to er tilknyttet de juridiske faggrupper. Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.

Bestemmelsen i lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 8, stk. 1, hvorefter medlemmerne af bestyrelsen udpeges for en fireårig periode og kan genudpeges for yderligere en periode, hvorefter de først kan vælges eller udpeges på ny efter mindst fire års forløb, videreføres ved § 3, stk. 3. Som overgangsordning gælder i den forbindelse, at bestyrelsesmedlemmers medlemsperioder i medfør af udpegelser i henhold til lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder indgår i beregningen i henhold til § 3, stk. 3, som om der havde været tale om medlemsperioder på baggrund af udpegning i henhold til § 3. Bestemmelsen gælder også for formanden for bestyrelsen.

Det foreslås i § 3 stk. 7, at en repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatør. Med denne ændring tilgodeses hensynet til styrket offentlighed og åbenhed om institutionens arbejde og gensidig informations- og erfaringsudveksling om Danmarks deltagelse i det internationale menneskerettighedsarbejde.

Institutionen vil som en selvstændig og uafhængig institution ikke være undergivet regeringens instruktion, ligesom ingen regeringsrepræsentant kan deltage i beslutninger om institutionens virksomhed, bortset fra i en rådgivende funktion (Paris-principperne afsnit B. 3). Det er derfor hensigten, at observatøren fra Udenrigsministeriet har taleret, men ikke stemmeret.

Det bemærkes desuden, at Udenrigsministeriet i forløbet omkring uregelmæssigheder i regnskaberne på Institut for Menneskerettigheder har konstateret, at ministeriets tilsynsforpligtelse i forhold til institutionens økonomi i medfør af gældende lov ikke indeholder reelle muligheder for handling, såfremt institutionen sidder henstillinger fra Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet overhørig. Af hensyn til institutionens uafhængighed vurderes det ikke hensigtsmæssigt at indføre egentlige sanktionsmuligheder i form af hjemmel til at udstede påbud eller iværksætte andre særlige foranstaltninger, som det f.eks. kendes fra Undervisningsministeriets område. Ministeriet har derimod vurderet, at en observatør fra ministeriet – udover at sikre informations- og erfaringsudveksling på menneskerettighedsområdet – ved deltagelse i bestyrelsesarbejdet med taleret, men uden stemmeret, kan bidrage til at henlede bestyrelsens fokus på betydningen af god tilskudsforvaltning og opfølgning på Rigsrevisionens henstillinger, uden at ministeriet derved udøver en egentlig økonomisk kontrol med institutionen.

Bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling af kvinder og mænd, jf. ligestillingsloven.

Vederlag til bestyrelsen kan gives efter reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Bestemmelsen om bestyrelsen videreføres således fra den gældende lov, dog med visse ændringer som følge af, at institutionen gøres til en selvstændig institution. Det præciseres således, at bestyrelsen »træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om institutionens faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning«.

Det sikres endvidere, at et medlem af bestyrelsen har tilknytning til handicapområdet i overensstemmelse med artikel 33 i handicapkonventionen, og at mindst et medlem har tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af mænd og kvinder, jf institutionens mandat som nationalt ligebehandlingsorgan på kønsområdet og Paris-principperne om sikring af en mangfoldig repræsentation i institutionens styrende organer.

Bestemmelsen om repræsentation af de etniske minoriteter eller en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter, er ændret fra mindst to til mindst én repræsentant for at give plads i bestyrelsen til et medlem med tilknytning til handicapområdet. Bestemmelsens formulering er ændret, da den nugældende formulering i § 7, stk. 2, kan fortolkes, som om den fremhæver den enkelte persons etniske baggrund.

Som en naturlig konsekvens af etableringen af juridiske institutter ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitet udvides § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, med nye nr. 4 og nr. 5, således at rektorerne for hvert af de fire universiteter med juridiske institutter fremover udpeger et medlem hver, hvor Københavns og Aarhus Universitet tidligere hver udpegede to medlemmer. Overgangsreglerne herfor er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 11.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, om sammensætningen af medlemmer i bestyrelsen skal i øvrigt ses i lyset af Paris-princippernes krav om, at udpegningen af medlemmerne skal ske ved en officiel beslutning, som skal fastsætte udpegningsperioden (Paris-principperne afsnit B. 3). I praksis indkalder institutionens daglige ledelse (direktøren) indstillinger af nye bestyrelsesmedlemmer fra de indstillingsberettigede parter og udsender derefter udnævnelsesskrivelser til de ny- eller genudnævnte bestyrelsesmedlemmer.