Det foreslås, at Institut for Menneskerettigheder etableres som en selvstændig menneskerettighedsinstitution. Herved udskilles det nuværende Institut for Menneskerettigheder fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, der omfatter såvel Institut for Menneskerettigheder som Dansk Institut for Internationale Studier. Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder foreslås nedlagt, jf. lovforslagets § 11, stk. 2.

Med etableringen foreslås det, at Institut for Menneskerettigheders navn ændres til »Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution« for at tydeliggøre, at institutionen er en national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med FN’s Paris-principper om uafhængige menneskerettighedsinstitutioner.

FN’s Paris-principper gennemgås i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1. Paris-principperne er desuden vedlagt lovforslaget som bilag 2.

Til stk. 1

Det foreslås, at Institut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution i vidt omfang viderefører de opgaver, der i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, og som tidligere blev varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner skal imidlertid efter FN’s Paris-principper have et så bredt mandat som muligt til at fremme og beskytte menneskerettighederne. Det foreslås på den baggrund, at § 2, stk. 1, præciseres i forhold til den gældende lovs § 2, stk. 2, således at sammenhængen mellem institutionens kompetencer og Paris-principperne tydeliggøres.

Til stk. 1, nr. 1

Den gældende lov indeholder ingen bestemmelse, hvorefter institutionen skal varetage overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark. Overvågning og rapportering er en kerneopgave for en national menneskerettighedsinstitution, og institutionen har anset opgaven for omfattet af den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, om forskning og rådgivning og § 2, stk. 1, nr. 6, om sikring af dokumentationsfaciliteter. Det bemærkes, at der med »dokumentationsfaciliteter« hidtil er blevet tænkt på den almindelige overvågning af menneskerettighedssituationen i Danmark. Denne opgave er forankret i Institut for Menneskerettigheders monitoreringsenhed.

Det bemærkes endvidere, at institutionens rapportering som national menneskerettighedsinstitution ikke skal forveksles med regeringens rapportering på Danmarks vegne. Paris-principperne fastslår, at en national institution, med respekt for dens uafhængighed, kan bidrage til den rapportering til internationale menneskerettighedsorganer, som staten er forpligtet til at foretage, og at den nationale institution om nødvendigt kan udtrykke sin egen vurdering af forholdene (Paris-principperne afsnit A. 3.d.). Dette sker i praksis i såkaldte interessentrapporter (også kaldet »stakeholder rapporter« eller »skyggerapporter«).

Efter Paris-principperne skal en national institution ligeledes kunne forberede og offentliggøre rapporter om den nationale menneskerettighedssituation generelt og på konkrete områder (Paris-principperne afsnit A. 3.a.iii). EU’s direktiver om nationale ligebehandlingsorganer indeholder udtrykkelige bestemmelser om offentliggørelsen af rapporter om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Efter Paris-principperne skal en national institution endvidere kunne overvåge gennemførelsen af menneskerettighederne blandt andet ved at undersøge enhver lovgivningsmæssig eller administrativ bestemmelse, herunder bestemmelser om judicielle myndigheder, ligesom nationale institutioner bør kunne undersøge lovforslag og andre forslag for at vurdere, om de er i overensstemmelse med menneskerettighederne (Paris-principperne afsnit A. 3.a.ii). En national institution skal herudover kunne undersøge ethvert forhold om krænkelse af menneskerettighederne (Paris-principperne afsnit A. 3.a.ii). En bestemmelse om overvågning findes tilsvarende i FN’s Handicapkonvention artikel 33, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor til § 3, stk. 4.

Det fremgår af Paris-principperne, at en national institution frit skal kunne vurdere ethvert spørgsmål inden for dens kompetenceområde, uanset om spørgsmålet er rejst af regeringen, af egen drift eller af en enkeltperson (Paris-principperne afsnit C. 1.a. ). Paris-principperne tydeliggør endvidere, at en national institution skal kunne høre enhver person og modtage enhver information eller dokumentation, der er nødvendig for at vurdere forhold inden for institutionens kompetenceområde (Paris-principperne afsnit C. 1.b. ).

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en bestemmelse i lovforslaget om, at institutionen skal »varetage overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark«. Henvisningen til dokumentationsfaciliteter vil i forlængelse heraf udgå, da det vil anses for omfattet af den nye bestemmelse.

Til stk. 1, nr. 2

Den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 1, giver institutionen mandat til at »varetage en selvstændig og uafhængig dansk forskningsindsats på menneskerettighedsområdet«. Bestemmelsen skal ses i lyset af Paris-principperne, der anfører, at nationale institutioner kan udføre forskning og deltage i formuleringen af forskningsprogrammer (Paris-principperne afsnit A. 3.f).

Den gældende lov indeholder ikke nærmere retningslinjer om forskningens genstand, men det fremgår af lovens § 2, stk. 2, nr. 6, at institutionen skal sikre »dokumentationsfaciliteter vedrørende menneskerettighederne«, ligesom det bestemmes i lovens § 2, stk. 2, nr. 7, at institutionen skal »støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation«.

En kerneopgave for en national menneskerettighedsinstitution er dokumentation og analyse af menneskerettighedssituationen i de respektive lande med henblik på at fremme og beskytte menneskerettighederne. EU’s direktiver om nationale ligebehandlingsorganer knytter tilsvarende en direkte forbindelse mellem gennemførelsen af uafhængige undersøgelser samt offentliggørelsen af rapporter og fremsættelsen af henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Det bør således tydeliggøres, at institutionen skal udføre analyser af menneskerettighedsområdet.

På den baggrund foreslås derfor en mere tidssvarende bestemmelse, hvorefter institutionen skal »udføre analyse af og forskning i menneskerettighedsområdet«. Formuleringen fra den gældende lov, hvorefter institutionen skal »støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation«, videreføres ikke i lovforslaget, da substansen i bestemmelsen forudses dækket af den nye bestemmelse om institutionens »analyse og forskning i menneskerettighedsområdet«.

Formuleringen fra den gældende lov, hvorefter forskningen skal være selvstændig og uafhængig, videreføres i et nyt selvstændigt stk. 4 om institutionens forskningsfrihed, idet det samtidig i stk. 5 præciseres, at den enkelte videnskabelige medarbejder har forskningsfrihed, jf. tilsvarende bestemmelser i universitetsloven.

Til stk. 1, nr. 3

Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 3, skal institutionen »rådgive Folketinget og regeringen om Danmarks forpligtelser på menneskerettighedsområdet«. Efter Paris-principperne kan nationale institutioner fremme og beskytte den effektive gennemførelse af menneskerettighederne, herunder ved at fremme og sikre harmonisering af national lovgivning, regulering og praksis med internationale forpligtelser (Paris-principperne afsnit A. 3.b), ligesom nationale institutioner kan anbefale ratifikation af og tiltræden til internationale forpligtelser (Paris-principperne afsnit A. 3.c). Efter Paris-principperne kan nationale institutioner endvidere fremsætte anbefalinger til regeringen og om nødvendigt udtale sig om regeringens holdninger og reaktioner (Paris-principperne afsnit A. 3.a.iv).

Da ansvaret for gennemførelsen af menneskerettighederne i mange tilfælde beror hos f.eks. kommuner og regioner eller andre offentlige myndigheder, foreslås det tydeliggjort, at institutionen også skal kunne rådgive andre offentlige myndigheder end regeringen og Folketinget.

Institut for Menneskerettigheder har betragtet det som en af sine opgaver at udøve en rådgivende funktion over for private aktører. Det foreslås, at institutionens mulighed for at udøve denne funktion ekspliciteres. Nationale menneskerettighedsinstitutioner er i nyere tid anerkendt som relevante aktører også i forhold til erhvervsdrivende virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne. FN’s Menneskerettighedsråd har således i 2011 vedtaget en række vejledende principper om virksomheders overholdelse af menneskerettighederne, hvori rådet bl.a. hilser nationale institutioners rolle i forhold til alle aktører velkommen (resolution A/HRC/RES/17/4 af 6. juli 2011 om »Human rights and transnational corporations and other business enterprises«, pkt. 10).

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at bestemmelsen ændres, således at institutionen skal kunne »rådgive Folketinget og regeringen samt andre offentlige myndigheder og private aktører om menneskerettighederne«.

Til stk. 1, nr. 4

Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 7, skal institutionen »fremme koordination mellem og bistand til de frivillige organisationers arbejde med menneskerettigheder«.

Paris-principperne fremhæver betydningen af nationale menneskerettighedsinstitutioners samarbejde med civilsamfundet som led i sikringen af nationale institutioners mangfoldighed. Nationale menneskerettighedsinstitutioner skal således afspejle den mangfoldighed af kræfter og interesser i civilsamfundet, som bidrager til at fremme og beskytte menneskerettighederne, herunder ved at have mandat til at sikre et effektivt samarbejde med civilsamfundet (Paris-principperne afsnit B. 1). Paris-principperne fremhæver desuden vigtigheden af at udvikle samarbejdsrelationer med ikke-statslige organisationer (Paris-principperne afsnit C. 1.g). Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 5 nedenfor om Rådet for Menneskerettigheder.

Institutionen samarbejder i dag i vidt omfang med civilsamfundets organisationer med henblik på at udføre denne kerneopgave for en national menneskerettighedsinstitution. Bestemmelsen foreslås derfor videreført med den ændring, at betegnelsen »frivillige organisationer« erstattes med »civilsamfundsorganisationer«. De »frivillige organisationer« udgør kun en del af civilsamfundet, der tillige omfatter f.eks. fagforeninger, organisationer af fagfolk, medier m.v. Ved brug af betegnelsen »civilsamfundsorganisationer« understreges hensigten om, at institutionen skal samarbejde med hele den mangfoldighed af kræfter og interesser, der findes i civilsamfundet.

Til stk. 1, nr. 5

Efter den gældende lov § 2, stk. 2, nr. 3, skal institutionen »afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for menneskerettighedsområdet, herunder ved folkeligt oplysningsarbejde«. Udtrykkene »på alle niveauer« og »herunder ved folkeligt oplysningsarbejde« er ikke medtaget i dette lovforslags formulering, da de anses for overflødige, herunder fordi folkeligt oplysningsarbejde omfattes naturligt af forpligtelsen til at forestå information om menneskerettigheder, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 6.

Efter Paris-principperne skal nationale institutioner kunne deltage i formuleringen af programmer for undervisning i menneskerettigheder og bidrage til deres gennemførelse i skoler, universiteter og professionelle kredse (Paris-principperne afsnit A. 3.f).

På den baggrund foreslås det at formulere bestemmelsen bredt, således at institutionen skal »gennemføre og fremme undervisning i menneskerettigheder«.

Til stk. 1, nr. 6

Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 5, skal institutionen »forestå information om menneskerettigheder til brug for frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder og den interesserede offentlighed«.

Efter Paris-principperne skal nationale institutioner kunne rette henvendelse til offentligheden direkte eller via ethvert presseorgan navnlig med henblik på at offentliggøre vurderinger og anbefalinger (Paris-principperne afsnit C. 1.c).

Det foreslås, at bestemmelsen ikke begrænses til en afgrænset modtagerkreds, men at institutionen skal »forestå information om menneskerettigheder«.

Til stk. 1, nr. 7

Det foreslås, at institutionen fortsat sikrer biblioteksfaciliteter vedrørende menneskerettigheder. Efter aftale mellem Udenrigsministeriet og Kulturministeriet omfattes institutionens bibliotek af § 13, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 914 af 20. august 2008 om biblioteksvirksomhed (biblioteksloven) vedrørende visse statslige bibliotekers forpligtelser over for offentligheden og deltagelse i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde.

Til stk. 1, nr. 8

Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 10, videreføres, således at institutionen skal »bidrage til gennemførelsen af menneskerettigheder i ind- og udland«. Institutionen har i en årrække haft hovedparten af sin virksomhed i udlandet, idet institutionen har bidraget til fremme af navnlig menneskerettigheder og demokrati støttet af den danske regering og andre aktører.

Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 9, skal institutionen endvidere »støtte og udbygge nordisk og andet internationalt samarbejde på menneskerettighedsområdet«. Denne bestemmelse er ikke medtaget i lovforslaget, idet en gennemførelse af menneskerettigheder i ind- og udland forudsætter nordisk, europæisk og internationalt samarbejde, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 8.

De to gældende bestemmelser foreslås dermed slået sammen, således at det præciseres, at institutionens bidrag til gennemførelsen af menneskerettigheder vedrører ind- og udland.

Til stk. 2

Bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 4, foreslås i lovforslaget flyttet til stk. 2, for at tydeliggøre gennemførelsen af de relevante EU-direktiver på ligestillingsområdet. Der foreslås en enkelt redaktionel ændring i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 3, hvor »at indlede« foreslås erstattet med »at foretage« med henblik på at sikre bedre overensstemmelse med ordlyden i art. 20, stk. 2, litra b i direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006. Lovforslaget tilsigter ingen ændringer i institutionens udmøntning af mandatet, der fortolkes og afgrænses på samme måde som hidtil.

EU-direktiverne forpligter medlemsstaterne til at udpege nationale ligebehandlingsorganer. Medlemsstaterne har frihed til at vælge, hvordan de vil gennemføre forpligtelserne, idet direktiverne dog angiver visse minimumskompetencer, som ligebehandlingsorganerne skal have.

Ved at give institutionen kompetence til at fungere som nationalt ligebehandlingsorgan sikres overholdelse af FN’s Paris-principper også på ligebehandlingsområdet, idet institutionen udfører rollen som ligebehandlingsorgan på samme måde, som det udfører rollen som national menneskerettighedsinstitution. Institutionen er dog inden for ligebehandlingsområdet forpligtet til at støtte ofre for forskelsbehandling med at få deres klager behandlet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, stk. 1 og 3.

Til stk. 3

Det foreslås, at Institut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitutions virke skal tage udgangspunkt i grundlovens frihedsrettigheder og i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FN’s verdenserklæring, FN’s konventioner og Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder samt den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og forpligtelser relateret til OSCE’s menneskelige dimension. Opremsningen i bestemmelsen er ikke udtømmende.

Bestemmelsen svarer med få redaktionelle ændringer til § 2, stk. 2, i den gældende lov, idet en del af den gældende lovs § 2, stk. 2, er flyttet til en særskilt bestemmelse i § 2, stk. 3, med henblik på at tydeliggøre, at institutionen i alle dele af sin virksomhed skal tage udgangspunkt i grundlovens frihedsrettigheder og de internationale menneskerettigheder.

Derudover tilføjes EU’s charter om grundlæggende rettigheder i opremsningen i overensstemmelse med Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 samt forpligtelser relateret til OSCE’s menneskelige dimension.

Til stk. 4 og stk. 5

Det foreslås, at det tydeliggøres i stk. 4 og stk. 5, at Institut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution som institution har forskningsfrihed, og at de enkelte forskningsmedarbejdere har forskningsfrihed inden for institutionens forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt andre opgaver. Tydeliggørelsen foretages ved optagelse af bestemmelser på linje med universitetslovens bestemmelser om forskningsfrihed. Det forudsættes, at institutionen fastsætter nærmere retningslinjer for, hvad der skal forstås som forskningsarbejde med tilhørende forskningsfrihed for det videnskabelige personale, jf. stk. 5, og hvad der skal forstås som »andre opgaver«.

Kapitel 2

Institutionens ledelse

Institut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution foreslås ledet af en bestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om institutionens faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning, jf. lovforslagets stk. 1.

Bestyrelsen skal ved sin funktionsudøvelse varetage institutionens interesser i overensstemmelse med lovens formål og fastlægge institutionens virksomhed og dens virksomhed på længere sigt, f.eks. ved vedtagelse af flerårige strategier.

Bestyrelsen vil løbende føre tilsyn med institutionens aktiviteters gennemførelse. Dette indebærer blandt andet, at bestyrelsen skal tage højde for udviklingen på området, således at institutionen er i stand til at opstarte nye aktiviteter for at sikre dynamik og aktualitet i sit arbejde. Prioriteringen inden for de til enhver tid gældende finansielle rammer, jf. de på finansloven årligt bevilgede beløb og andre indtægter, vil endvidere være bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen vil endvidere have til opgave at fastsætte retningslinjer for direktørens virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen sammensættes af 13 medlemmer. Seks medlemmer udpeges af Rådet for Menneskerettigheder, et medlem udpeges af rektor for Københavns Universitet, et medlem udpeges af rektor for Aarhus Universitet, et medlem udpeges af rektor for Syddansk Universitet og et medlem udpeges af rektor for Aalborg Universitet, to medlemmer udpeges af Rektorkollegiet under Danske Universiteter, og et medlem vælges af medarbejderne ved institutionen. Af de af Rådet for Menneskerettigheder udpegede medlemmer af bestyrelsen skal mindst ét medlem have tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter, mindst ét medlem skal have tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af kvinder og mændog mindst ét medlem skal udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Blandt de medlemmer af bestyrelsen, som udpeges af rektorerne for Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, skal det tilstræbes, at mindst to er tilknyttet de juridiske faggrupper. Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.

Bestemmelsen i lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 8, stk. 1, hvorefter medlemmerne af bestyrelsen udpeges for en fireårig periode og kan genudpeges for yderligere en periode, hvorefter de først kan vælges eller udpeges på ny efter mindst fire års forløb, videreføres ved § 3, stk. 3. Som overgangsordning gælder i den forbindelse, at bestyrelsesmedlemmers medlemsperioder i medfør af udpegelser i henhold til lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder indgår i beregningen i henhold til § 3, stk. 3, som om der havde været tale om medlemsperioder på baggrund af udpegning i henhold til § 3. Bestemmelsen gælder også for formanden for bestyrelsen.

Det foreslås i § 3 stk. 7, at en repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatør. Med denne ændring tilgodeses hensynet til styrket offentlighed og åbenhed om institutionens arbejde og gensidig informations- og erfaringsudveksling om Danmarks deltagelse i det internationale menneskerettighedsarbejde.

Institutionen vil som en selvstændig og uafhængig institution ikke være undergivet regeringens instruktion, ligesom ingen regeringsrepræsentant kan deltage i beslutninger om institutionens virksomhed, bortset fra i en rådgivende funktion (Paris-principperne afsnit B. 3). Det er derfor hensigten, at observatøren fra Udenrigsministeriet har taleret, men ikke stemmeret.

Det bemærkes desuden, at Udenrigsministeriet i forløbet omkring uregelmæssigheder i regnskaberne på Institut for Menneskerettigheder har konstateret, at ministeriets tilsynsforpligtelse i forhold til institutionens økonomi i medfør af gældende lov ikke indeholder reelle muligheder for handling, såfremt institutionen sidder henstillinger fra Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet overhørig. Af hensyn til institutionens uafhængighed vurderes det ikke hensigtsmæssigt at indføre egentlige sanktionsmuligheder i form af hjemmel til at udstede påbud eller iværksætte andre særlige foranstaltninger, som det f.eks. kendes fra Undervisningsministeriets område. Ministeriet har derimod vurderet, at en observatør fra ministeriet – udover at sikre informations- og erfaringsudveksling på menneskerettighedsområdet – ved deltagelse i bestyrelsesarbejdet med taleret, men uden stemmeret, kan bidrage til at henlede bestyrelsens fokus på betydningen af god tilskudsforvaltning og opfølgning på Rigsrevisionens henstillinger, uden at ministeriet derved udøver en egentlig økonomisk kontrol med institutionen.

Bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling af kvinder og mænd, jf. ligestillingsloven.

Vederlag til bestyrelsen kan gives efter reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Bestemmelsen om bestyrelsen videreføres således fra den gældende lov, dog med visse ændringer som følge af, at institutionen gøres til en selvstændig institution. Det præciseres således, at bestyrelsen »træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om institutionens faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning«.

Det sikres endvidere, at et medlem af bestyrelsen har tilknytning til handicapområdet i overensstemmelse med artikel 33 i handicapkonventionen, og at mindst et medlem har tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af mænd og kvinder, jf institutionens mandat som nationalt ligebehandlingsorgan på kønsområdet og Paris-principperne om sikring af en mangfoldig repræsentation i institutionens styrende organer.

Bestemmelsen om repræsentation af de etniske minoriteter eller en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter, er ændret fra mindst to til mindst én repræsentant for at give plads i bestyrelsen til et medlem med tilknytning til handicapområdet. Bestemmelsens formulering er ændret, da den nugældende formulering i § 7, stk. 2, kan fortolkes, som om den fremhæver den enkelte persons etniske baggrund.

Som en naturlig konsekvens af etableringen af juridiske institutter ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitet udvides § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, med nye nr. 4 og nr. 5, således at rektorerne for hvert af de fire universiteter med juridiske institutter fremover udpeger et medlem hver, hvor Københavns og Aarhus Universitet tidligere hver udpegede to medlemmer. Overgangsreglerne herfor er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 11.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, om sammensætningen af medlemmer i bestyrelsen skal i øvrigt ses i lyset af Paris-princippernes krav om, at udpegningen af medlemmerne skal ske ved en officiel beslutning, som skal fastsætte udpegningsperioden (Paris-principperne afsnit B. 3). I praksis indkalder institutionens daglige ledelse (direktøren) indstillinger af nye bestyrelsesmedlemmer fra de indstillingsberettigede parter og udsender derefter udnævnelsesskrivelser til de ny- eller genudnævnte bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen vælger sin formand blandt bestyrelsens egne medlemmer.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Forretningsordenen vil kunne indeholde bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøder, indkaldelse af bestyrelsesmøder, dagsorden, bestyrelsesmødernes ledelse og beslutningsdygtighed, bestyrelsens ledelse, bestyrelsesmødereferat, budget, regnskab og revision samt tavshedspligt.

Det foreslås i stk. 3, at reglerne for institutionens virksomhed fastsættes af bestyrelsen i en vedtægt, og at udenrigsministeren godkender vedtægten. Bestyrelsen har således til opgave at udarbejde en vedtægt for institutionen. Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af institutionen.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser om bl.a. institutionens formål og fokusområder, organisation, bestyrelsens sammensætning, og udpegning af bestyrelsen. Vedtægten skal herudover tillige indeholde bestemmelser om tegningsret, bestyrelsens ansvar over for Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet, herunder forvaltning af statslige tilskud, regnskab og revision.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen efter behov kan nedsætte særlige udvalg. Det overlades til bestyrelsen at nedsætte særlige udvalg og rådgivende fora, når disse forventes at kunne støtte bestyrelsen i at sikre kvalitet i arbejdet eller skabe en bred faglig og folkelig kontaktflade.

Bestemmelsen videreføres således fra den gældende lov med den tilføjelse, at der indsættes en bestemmelse om fastsættelse af en vedtægt, og en bestemmelse om, at udenrigsministeren godkender vedtægten. Sidstnævnte tilføjelse skyldes ønsket om at præcisere, at institutionen er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, og at tilskudsgivende ressortmyndigheder, jf. budgetvejledningens bestemmelser, skal godkende vedtægterne for selvejende institutioner, hvis tilskuddet fra ressortmyndigheden forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter. Formålet med godkendelsen er at sikre god tilskudsforvaltning under hensyn til tilskuddets art og formål. Det følger desuden af lov om rigsrevisor, at institutionens vedtægter og forretningsorden skal sendes i høring hos Rigsrevisionen inden vedtagelse, og med bestemmelsen om udenrigsministerens godkendelse af vedtægten gives ministeren mulighed for som led i sin tilsynsforpligtelse at påse, at bestyrelsen har taget højde for Rigsrevisionens bemærkninger til vedtægten.

Det nuværende Rådet for Menneskerettigheder blev nedsat ved § 7, stk. 5, i den gældende lov. Rådet blev oprettet ved, at det hidtidige Centerråd for Det Danske Center for Menneskerettigheder blev konstitueret som Rådet for Menneskerettigheder. Ifølge gældende lov skal rådet sammensættes således, at de synspunkter, som gør sig gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder de etniske minoriteter, afspejles. I medfør af gældende lov fastsætter rådet selv i sin forretningsorden regler for medlemskab af rådet i overensstemmelse med FN’s Paris-principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Det følger af det nuværende råds forretningsorden af 14. januar 2003, at følgende har ret til repræsentation i rådet:

a) de frivillige organisationer m.v., der pr. 31.12.2002 var medlemmer af Centerrådet for Det Danske Center for Menneskerettigheder,

b) de i Folketinget repræsenterede partier,

c) Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og

d) samtlige medlemmer af institutbestyrelsen.

I medfør af sin forretningsorden kan rådet udpege andre organisationer m.v., myndigheder og forskningsinstitutter, der i væsentlig grad arbejder til fremme af respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder, eller som i øvrigt har en væsentlig betydning på menneskerettighedsområdet, herunder etnisk ligestilling, som medlemmer af rådet. Alle medlemmer, bortset fra de under pkt. c) og d) ovennævnte medlemmer, har stemmeret. Rådet bestemmer, om nyoptagne medlemmer skal have stemmeret. Rådet kan som medlemmer uden stemmeret optage enkeltpersoner, som er knyttet til menneskerettighedsarbejdet. Rådet kan med 2/3 af de afgivne stemmer beslutte at ekskludere en frivillig organisation m.v. eller en enkeltperson, såfremt medlemmet ophører med at arbejde for fremme af respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne eller aktivt har arbejdet mod Institut for Menneskerettigheders målsætninger.

Det foreslås i et antal høringssvar til lovudkastet, at bestemmelsen om rådets sammensætning formuleres bredere end i gældende lov, således at rådets sammensætning løbende kan tilpasses samfundets behov. Det foreslås ligeledes, at det i lovudkastet fastsættes nærmere, hvordan rådet etableres, hvordan dets medlemmer udpeges, og hvordan nye grupper, der ønsker repræsentation i rådet, kan indtræde. Der gøres endvidere opmærksom på, at den gældende bestemmelse har givet anledning til fortolkningstvivl navnlig i forhold til bestemmelsen om »andre særligt interesserede enkeltpersoner«.

På denne baggrund foreslås det i lovforslaget, at rådet fremover skal sammensættes, således at det afspejler de synspunkter, som gør sig gældende blandt civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder. Med denne bredere formulering er det hensigten at give mulighed for, at rådets sammensætning løbende kan tilpasses samfundets behov, og at forskellige typer organisationer kan optages som medlemmer af rådet. Begrebet »det civile samfund« omfatter normalt de dele af samfundet, der er tilbage, når man fratrækker det offentlige og markedet. Betegnelsen »civilsamfundsorganisationer« kan således f.eks. inkludere frivillige organisationer, faglige organisationer, politiske partier, universiteter, forsknings- og undervisningsinstitutioner og organisationer, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter. Bestemmelsen om medlemskab for interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner videreføres ikke, da disse persongrupper anses for omfattet af »civilsamfundet«. Den gældende bestemmelse om, at særligt berørte offentlige myndigheder, herunder ministerier, kan optages som medlem af rådet, videreføres.

Det betragtes som vigtigt at sikre oplysning om og bred folkelig opbakning til den nationale menneskerettighedsinstitutions arbejde samt at sikre samarbejde og synergi mellem institutionens og andre aktørers indsats til fremme af menneskerettigheder. Det vurderes, at større offentlig opmærksomhed og åbenhed om sammensætningen af rådet og dets arbejde kan bidrage hertil. Det foreslås derfor, at bestyrelsen efter en offentlig høringsproces nedsætter et nyt Rådet for Menneskerettigheder. Det foreslås, at bestyrelsen ved et offentligt opslag dels opfordrer eksisterende medlemmer af rådet til aktivt at forny deres medlemskab, dels opfordrer øvrige interesserede civilsamfundsorganisationer og berørte myndigheder til at søge om medlemskab af rådet for at sikre at rådet til stadighed repræsenterer de civilsamfundsorganisationer og myndigheder, der er aktivt involveret i fremme af menneskerettighederne.

Bestyrelsen fastsætter i den forbindelse nærmere bestemmelser for medlemskab af rådet i overensstemmelse med FN’s Paris-principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner. Den offentlige høringsproces vedrørende nedsættelsen af rådet gentages periodisk, ligesom bestemmelserne for medlemskab af rådet løbende opdateres med henblik på at sikre en sammensætning af rådet, som afspejler civilsamfundet. Det forudsættes, at bestemmelserne om medlemsskab gøres tilgængelige for offentligheden, eksempelvis via institutionens hjemmeside, forud for den offentlige høring.

Det nuværende Rådet for Menneskerettigheder konstitueres som nyt Rådet for Menneskerettigheder, indtil bestyrelsen har gennemført den offentlige høring og nedsat et nyt Rådet for Menneskerettigheder.

Efter den gældende lovs § 7, stk. 6, drøfter Rådet for Menneskerettigheder de overordnede retningslinjer for institutionens virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og påser, at institutionens aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efter denne lov. Rådet kan over for institutbestyrelsen fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet af hidtidige aktiviteter, men rådet har ikke kompetence til at gå ind i de enkelte udtalelser eller redegørelser.

Rådet for Menneskerettigheder og bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder har påpeget, at der er uklarhed omkring indholdet af rådets forpligtelser til at påse, at institutionens aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål, idet ansvaret derfor naturligt tilkommer bestyrelsen. Det foreslås derfor, at det præciseres i § 5, stk. 2, at Rådet for Menneskerettigheder drøfter de overordnede retningslinjer for institutionens virksomhed og følger dets aktiviteter med henblik på at fremme lovens formål. Bestemmelsen er i øvrigt uændret.

Det foreslås i stk. 3, at Rådet for Menneskerettigheder vedtager en forretningsorden for sit virke. Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende ret, derved at det ved lovforslaget fremover overlades til bestyrelsen og ikke længere til rådet selv at fastsætte bestemmelser for medlemskab af rådet i overensstemmelse med FN’s Paris-principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Der foreslås et nyt stk. 4, som fastsætter, at det alene er de medlemmer af rådet, der repræsenterer civilsamfundsorganisationer, der har stemmeret. I overensstemmelse med FN’s Paris-principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner har repræsentanter for offentlige myndigheder, der deltager i rådets arbejde, ikke stemmeret. Medlemmer af bestyrelsen, der deltager i rådets møder, har heller ikke stemmeret.

Udgifter til møder i Rådet for Menneskerettigheder (f.eks. udgifter til udsendelse af skriftligt materiale) kan afholdes over institutionens driftsbudget.

Efter den gældende lov forestås den administrative ledelse af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af en centerdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen, mens hver af institutbestyrelserne udnævner en institutdirektør, der forestår det respektive instituts faglige ledelse.

Som en konsekvens af nedlæggelsen af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder foreslås det i stk. 1, at bestyrelsen efter offentligt opslag udnævner en direktør til at forestå institutionens daglige ledelse i faglige spørgsmål samt økonomi- og forvaltningsspørgsmål. Det forudsættes som nævnt i bemærkningerne til den gældende lov, at der normalt vil være tale om ansættelse for en tidsbegrænset periode.

Det foreslås endvidere, at direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret, jf. forslagets stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter, at den overordnede daglige ledelse af institutionen bliver varetaget af en direktør. Opgavevaretagelsen skal ske inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Direktøren kan inden for de fastsatte retningslinjer efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegere opgaver til andre ansatte på institutionen.

Direktøren varetager personaleadministrative og regnskabsmæssige opgaver. Direktøren indstiller det årlige budget til bestyrelsens vedtagelse. Direktøren har ansvaret for den faglige ledelse af institutionen, overholdelse af det af bestyrelsen godkendte budget, og at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

Kapitel 3

Økonomi, regnskab og revision m.v.

Det foreslås i stk. 1, at institutionen etableres som en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Dette indebærer, at institutionen vil være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, statsbyggeloven, og lov om ligestilling af kvinder og mænd efter reglerne for statslige forvaltningsmyndigheder. Institutionen er omfattet af Budgetvejledningens regler, herunder særligt reglerne for den bevillingstype på de årlige finanslove, hvorfra tilskuddet til institutionen gives, samt reglerne om tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner m.v. Institutionen er omfattet af de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for institutionens ansatte. Institutionen er selvforsikrende, men kan tegne udvidede rejseforsikringer i forbindelse med rejseaktivitet til højrisikoområder. Institutionens bestyrelse har det overordnede ansvar for forvaltning af tilskudsmidlerne, jf. lovforslagets § 3.

Institutionen vil som en selvstændig og uafhængig institution ikke være undergivet regeringens instruktion, ligesom ingen regeringsrepræsentant kan deltage i beslutninger om institutionens virksomhed, bortset fra i en rådgivende funktion (Paris-principperne afsnit B. 3). Med ovenstående tydeliggørelse af at institutionen er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning præciseres de forventninger om udøvelse af god forvaltningsskik, ansvarlighed og åbenhed, som en selvstændig og uafhængig national menneskerettighedsinstitution i sit virke skal leve op til for at fremstå som en troværdig institution med gennemslagskraft.

Institut for Menneskerettigheder har som del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder modtaget tilskud fra staten via de årlige finanslove til dækning af institutionens drift.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 2, at staten yder en årlig bevilling til Institut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 3, stk. 2, i den gældende lov.

Det foreslås i stk. 1, at Institut for Menneskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan modtage indtægter fra fonde m.v. og kan udføre indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter i henhold til gældende bestemmelser, f.eks. ved at udføre konsulentopgaver og ved at gennemføre efteruddannelseskurser for brugergrupper eller partnere fra ind- og udland m.fl. i det omfang, det er foreneligt med varetagelsen af institutionens øvrige opgaver. Løsning af indtægtsdækkede opgaver sker i henhold til statens regler på området, herunder bestemmelser om konkurrencevilkår i forhold til private virksomheder.

Bestemmelsen giver endvidere i stk. 2 mulighed for, at institutionen kan indgå aftaler med offentlige myndigheder om konkrete opgaver. Det kunne f.eks. være en aftale med Udenrigsministeriet om et flerårigt udredningsprogram med tilknyttede forskningsaktiviteter.

Bestemmelsen svarer til § 4 i den gældende lov.

Bestemmelsen fastsætter, at institutionens regnskabsår følger finansåret, idet den er optaget i finansloven. Ved afslutning af hvert regnskabsår udarbejdes en årsrapport, der skal godkendes og underskrives af institutionens bestyrelse og direktør efter indstilling fra direktøren.

Bestemmelsen præciserer, at institutionen vil være omfattet af de statslige regnskabsregler efter Finansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. Det foreslås i konsekvens heraf, at den tidligere bestemmelse i stk. 2, hvorefter udenrigsministeren fastsætter retningslinjer for udarbejdelse af institutionens budget og for regnskabsaflæggelse, bortfalder.

Det foreslås i den nuværende stk. 2, at Rigsrevisor forestår revisionen af institutionens regnskaber, jf. §§2 og 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m.

Ifølge Paris-principperne må en national menneskerettighedsinstitution ikke være genstand for noget finansielt tilsyn, der kan påvirke dets uafhængighed (Paris-principperne afsnit B. 5). Med ovenstående præcisering af rammerne for institutionens regnskabsaflæggelse gøres det klart, at det finansielle tilsyn med institutionens økonomistyring er baseret på gældende regler for selvejende institutioner inden for den danske offentlige forvaltning, og at tilsynet med udgangspunkt heri skal foregå i overensstemmelse med institutionens uafhængighed.

Kapitel 4

Nedlæggelse

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan kun nedlægges ved lov. Det forudsættes, at såfremt institutionen nedlægges som selvejende institution, fastsættes der i loven om nedlæggelse af institutionen bestemmelse om, at institutionens bygninger, anlæg, inventar samt formue og forpligtelser overgår til staten. Ved formue forstås bygninger, anlæg, inventar etc.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder ophæves ved stk. 2. Som konsekvens nedlægges Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder tillige med centerets bestyrelse, jf. lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 5, stk. 1, jf. stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution overtager samtlige de aktiver og passiver og indtræder i samtlige de rettigheder og forpligtelser, som Institut for Menneskerettigheder har ved lovens ikrafttræden, idet samtlige de aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser, der påhviler Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, skal fordeles mellem Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og Dansk Institut for Internationale Studier, afhængigt af hvilket af de to institutioners mandater den enkelte rettighed eller forpligtelse vedrører. Det fastsættes, at udenrigsministeren træffer afgørelse herom. Udenrigsministeren tilrettelægger den nærmere proces for opdelingen, herunder for inddragelse af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Direktøren for Institut for Menneskerettigheder fortsætter som direktør for Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution indtil udløbet af sin kontraktperiode.

Det foreslås i stk. 4, at de nuværende medlemmer af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder fortsætter som medlemmer af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution i den resterende tid af den periode, de er udpeget for. Udenrigsministeren udpeger jf. § 3, stk. 7 en repræsentant fra Udenrigsministeriet til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatør med taleret, men uden stemmeret.

Det foreslås i stk. 9, at det nuværende Rådet for Menneskerettigheder konstitueres som Rådet for Menneskerettigheder, jf. § 5, indtil bestyrelsen har gennemført den første offentlige høring og nedsat et nyt råd.

Det foreslås, at der foretages konsekvensrettelser to steder i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007, således at »Institut for Menneskerettigheder« rettes til: »Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution«. Det drejer sig om overskriften til kapitel 5 og § 14, der begge er nyaffattet ved § 3 i lov nr. 182 af 8. marts 2011.

Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, således at »Institut for Menneskerettigheder« i § 18 rettes til: »Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution«.

Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling, som ændret ved § 11 i lov nr. 554 af 24. juni 2005 og § 16 i lov nr. 387 af 27. maj 2008, således at »Institut for Menneskerettigheder« i § 10, stk. 1, rettes til: »Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution«.

Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder er ved kongelig anordning nr. 414 af 30. juni 2005 sat i kraft i Grønland med virkning fra 1. juli 2005.

Såfremt lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution skal gælde for Grønland og Færøerne, skal loven helt eller delvist sættes i kraft ved en kongelig anordning for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.