Lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier § 7

Efter den gældende § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik opkræves tilbagebetalingskravet af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Tilbagebetalingspligten er nærmere reguleret ved bekendtgørelse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Efter § 95, stk. 2, 1. pkt., bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Efter § 95, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder reglen om bortfald i § 95, stk. 2, 1. pkt., ikke anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vil i så fald være forældelseslovens regler, som gælder.

Der henvises til lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1. for en nærmere beskrivelse af tilbagebetalingsreglerne.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at inflationshjælp efter § 1, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til hjælpen, eller dennes dødbo, ikke skal tilbagebetales, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, og det udbetalte beløb ikke overstiger 13.500 kr., jf. dog stk. 2.

Forslaget vil betyde, at hvis den fejlagtige udbetaling af inflationshjælp f.eks. skyldes en fejl i den udbetalende myndigheds håndtering af sagen eller en fejl i registerdata, skal inflationshjælpen ikke tilbagebetales.

I forhold til et eventuelt dødsbo kan det være aktuelt, hvis dødsfaldet ikke er blevet registreret i CPR på det tidspunkt, hvor målgruppen for inflationshjælp på baggrund af ydelsesmodtagere for januar 2023 er blevet udsøgt.

Forslaget betyder også, at hvis fejlen medfører, at personen eller et dødsbo har fået udbetalt mere end det maksimale beløb, der samlet kan udbetales for 3 børn under 15 år pr. ydelsesmodtager, kan hjælpen kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at inflationshjælp efter § 1 skal tilbagebetales, når en person, som har modtaget inflationshjælp, skal tilbagebetale hele forsørgelsesydelsen nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, for januar 2023, jf. § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at inflationshjælpen skal tilbagebetales, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget og skal tilbagebetale en af de forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som ligger til grund for udbetaling af inflationshjælpen.

Det foreslås, at det er hele den udbetalte forsørgelsesydelse for januar 2023 efter § 1, stk. 1, nr. 1, som skal tilbagebetales for, at kommunen kan kræve inflationshjælpen tilbagebetalt. Hvis ydelsen kun delvist skal tilbagebetales, skal inflationshjælpen således ikke tilbagebetales, da personen i dette tilfælde fortsat har modtaget en relevant forsørgelsesydelse for januar 2023 efter § 1, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at der i tilfælde af, at ydelsen, som giver ret til udbetaling af inflationshjælp, skal tilbagebetales efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ikke vil være tale om en myndighedsfejl efter § 7, stk. 1. Det vil således være hele den modtagne inflationshjælp, som skal tilbagebetales.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen.

Forslaget vil betyde, at det er den kommune, som har udbetalt både den relevante forsørgelsesydelse og inflationshjælpen, som foretager opkrævningen i tilfælde af et tilbagebetalingskrav.

Det foreslås i § 7, stk. 4, 1. pkt., at et tilbagebetalingskrav bortfalder 3 år efter udbetalingen af inflationshjælp.

Forslaget vil betyde, at hvis det ikke har været muligt for kommunen at søge kravet om tilbagebetaling af inflationshjælpen gennemført indenfor 3 år efter udbetalingen, bortfalder kommunens krav mod modtageren af inflationshjælpen.

Det foreslås i § 7, stk. 4, 2. pkt., at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bortfaldsreglen i 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.

Forslaget vil betyde, at i tilfælde af misligholdelse, som indebærer, at tilbagebetalingskravet er blevet overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, så finder reglen om, at kravet bortfalder efter 3 år, ikke anvendelse. I stedet vil forældelseslovens regler og de særlige forældelsesregler i gældsinddrivelsesloven gælde fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden modtager kravet til inddrivelse fra kommunen.

Der indtræder således med forslaget en ny frist til at få inddrevet gælden fra ydelsesmodtageren af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med § 7, stk. 4, 3. pkt., foreslås, at hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Forslaget vil betyde, at hvis tilbagebetalingskravet sendes retur til kommunen, finder reglen om bortfald af kravet 3 år efter udbetalingen af hjælpen anvendelse igen.

De foreslåede regler svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 7, stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte regler om en afdragsordning, herunder at tilbagebetalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af inflationshjælpen.

Reglerne, som fastsættes, vil svare til de gældende regler, der er fastsat i medfør af § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i bekendtgørelse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Der forventes således fastsat regler om, at kommunen vil fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med betalingen. Kommunen vil yde henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil dog ikke gælde, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation vil der kunne opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Der forventes videre fastsat regler om, at kommunen vil indtræde for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, vil afdragsordningen blive anset for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Derefter vil kommunen overdrage kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen vil kommunen skulle underrette skyldneren skriftligt om overdragelsen.

Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vil restanceinddrivelsesmyndigheden sende skyldnerens indsigelser til kommunen, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle orientere skyldneren om fremsendelsen til kommunen. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse vil ikke få opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen.

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden vil kommunen skulle, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, vil kommunen samtidig med underretningen kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, vil kommunen kunne tilbagekalde kravet fra inddrivelse med henblik på at give skyldneren henstand eller indgå en ordning om afdragsvis betaling.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Der er ikke fastsat regler om klage over en afgørelse om tilbagebetaling efter denne lov.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.