Der findes ikke gældende regler om udbetaling af inflationshjælp til personer med børn under 15 år, som modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet eller ressourceforløbsydelse.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at der ydes inflationshjælp til personer, der opfylder følgende betingelser, jf. dog stk. 2:
a) hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a eller 27 i lov om aktiv socialpolitik, eller
b) ressourceforløbsydelse efter §§ 68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik.
Personen forsørgede eget barn, som ikke var fyldt 15 år den 31. januar 2023, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.
Personen og barnet den 31. januar 2023 var bopælsregisteret i CPR på samme adresse, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at det ikke er udbetalingstidspunktet for inflationshjælpen, der er afgørende for retten til inflationshjælp. Det afgørende er, at forsørgelsesydelsesmodtageren fik udbetalt en af de omfattede ydelser for januar i 2023 efter forslaget til § 1, stk. 1, nr. 1.
Udsøgningstidspunktet for målgruppen i januar 2023 fastsættes til at være den 31. januar 2023, da udsøgningen dermed korresponderer med udbetalingen af ydelsen for januar måned 2023. En udbetaling den 31. januar 2023 for andre perioder end for januar 2023 vil således ikke kunne give ret til inflationshjælpen. En person, som har fået udbetalt eksempelvis kontanthjælp for december 2022 og for februar 2023 men ikke for januar 2023, vil dermed ikke have ret til inflationshjælp.
Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at hjælpen udbetales til personer, som modtager enten selvforsørgelses- og hjemrejse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb eller under et jobafklaringsforløb.
Det betyder , at personer, der modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, vil være omfattet af målgruppen i lovens § 1, stk. 1, nr. 1, da § 27 udgør en kontanthjælpssats i kontanthjælpssystemet.
Personer, der modtager hjælp efter §§ 27 a og 27 b i lov om aktiv socialpolitik, vil ikke være berettiget til inflationshjælpen.
Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som revalidender, vil være berettiget til inflationshjælpen, da denne gruppe modtager en af de omfattede ydelser som forsørgelsesydelse. I det omfang en forrevalidends forsørgelsesgrundlag udgøres af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte ydelser, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv social politik, foreslås det, at disse ligeledes vil være berettiget til inflationshjælpen.
Derudover vil personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som får foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen således, at der ikke udbetales nogen ydelse i januar i 2023, ikke være omfattet af målgruppen for inflationshjælpen i § 1, stk. 1, nr. 1. Disse personer anses for at være ydelsesmodtagere, da de ellers ikke vil være omfattet af indsatsen for ressourceforløb eller jobafklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men denne personkreds vil efter forslaget falde udenfor målgruppen for inflationshjælp, da de ikke opfylder kriteriet om at få udbetalt en af de omfattede ydelser for januar 2023.
Bestemmelsen indebærer også, at forsørgelsesydelsesmodtageren skal have den privatretlige forsørgelsespligt over for et eller flere børn den 31. januar 2023 for at kunne være berettiget til inflationshjælpen. Det er således kun personer med forsørgelsespligt overfor egne børn, der har ret til inflationshjælpen. Egne børn omfatter adoptivbørn og biologiske børn.
Det foreslåede betyder også, at hjælpen udbetales til personer med børn under 15 år. Da tidspunktet for udsøgningen af målgruppen er den 31. januar 2023, vil det alene være personer med børn, der endnu ikke var fyldt 15 år den 31. januar 2023, der har ret til hjælpen.
Det betyder, at hvis en ydelsesmodtager har et barn, der fyldte 15 år før den 31. januar 2023, vil der ikke blive udbetalt inflationshjælp til denne person. Hvis et eller flere af børnene fylder 15 år efter januar 2023, udbetales hjælpen, selv om barnet er fyldt 15 år, før udbetalingen af første eller anden rate.
Det foreslåede betyder videre, at den berettigede ydelsesmodtager skal være bopælsregistreret i CPR på samme adresse som sit barn eller sine børn under 15 år den 31. januar 2023 for at få ret til inflationshjælpen.
Kravet om, at den berettigede ydelsesmodtager skal være bopælsregistreret i CPR på samme adresse som barnet, betyder, at hvor to berettigede ydelsesmodtagere har to fælles børn, men bor hver for sig, og hver især er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som ét af børnene den 31. januar 2023, vil begge forældre være berettiget til inflationshjælp svarende til satsen for det første barn. Da det er bopælsforælderen, der modtager tilskuddet, vil der i denne sitation således være tale om udbetaling af hjælp til to berettigede, da begge forældre er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som det ene af deres børn den 31. januar 2023.
En kontanthjælpsmodtager, der modtog ydelse for januar 2023, og som har et barn under 15 år, men som ikke er samlevende med barnets anden forælder, og hvor barnet er bopælsregsitreret i CPR hos den anden forælder den 31. janaur 2023, vil dermed ikke have ret til inflationshjælp.
Forslaget vil således betyde, at det er den forælder, som modtager en relevant ydelse, og som har barnet registreret på sin adresse på udsøgningstidspunktet den 31. januar 2023, som får udbetalt inflationshjælpen. Det gælder også selv om barnet flytter inden udbetalingerne i juni og august 2023. Det gælder ligeledes, selvom barnet flytter til en anden forælder, som også har modtaget én af de relevante ydelser for januar 2023.
Hvis et barn ikke er bopælsregistreret i CPR-registeret sammen med den ene eller begge sine forældre den 31. januar 2023, fordi barnet er anbragt udenfor hjemmet, udbetales der ikke inflationshjælp for dette barn.
Det er således den forælder, som har barnet boende på udsøgningstidspunktet den 31. januar 2023, som får inflationshjælpen udbetalt, selv om barnet flytter inden udbetalingerne i juni og august 2023.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at inflationshjælp efter stk. 1 alene ydes til den registrerede moder, såfremt begge forældre opfylder betingelserne i stk. 1.
Forslaget vil betyde, at inflationshjælpen udbetales til den registrerede moder i de tilfælde, hvor begge forældre opfylder betingelserne for at få udbetalt inflationshjælp efter stk. 1. Det betyder, at såfremt begge forældre opfylder betingelserne efter stk. 1 og har fire fællesbørn, vil der alene ske udbetaling til tre af fællesbørnene og udbetalingen vil ske til moderen. Der vil ikke ske udbetaling for det fjerde og sidste fællesbarn til faderen, da beregningen af hjælpen sker på baggrund af moderen i de tilfælde, hvor begge personer er berettigede til hjælpen på baggrund af fællesbørn og bor på samme adresse.
Det gælder således, hvor begge forældre har modtaget en ydelse, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, for 2023, hvor der er tale om fælles børn, og hvor begge forældre den 31. januar 2023 var bopælsregistreret på samme adresse i CPR som barnet.
Forslaget vil indebære, at hvis det alene er faderen, som opfylder betingelserne i stk. 1, vil udbetalingen ske til faderen.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det alene er faderen, som har modtaget en ydelse, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, eller hvis det er faderens særbørn, der den 31. januar 2023 er bopælsregistreret i CPR hos ham, og han har modtaget en relevant ydelse for januar 2023 efter stk. 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der findes ikke gældende relger om udbetaling af inflationshjælp til personer med børn under 15 år, som modtager hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet eller ressourceforløbsydelse.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at der ydes inflationshjælp efter § 1 med følgende satser:
7.500 kr. for det første barn.
3.750 kr. for det andet barn.
2.250 kr. for det tredje barn.
Det betyder, at hjælpen pr. barn falder med antallet af børn således, at der udbetales 7.500 kr. i hjælp for det første barn, 3.750 kr. for det andet barn, og 2.250 kr. for det tredje barn. Det betyder, at en person med 1 barn får 7.500 kr. i inflationshjælp, en person med 2 børn får 11.250 kr. i inflationshjælp, og en person med 3 eller flere børn får 13.500 kr. i inflationshjælp. En børnefamilie vil således maksimalt kunne modtage en samlet hjælp på 13.500 kr. i 2023, dog med undtagelse af børnefamilier, hvor begge forældre er berettigede, og der er særbørn.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at der maksimalt kan ydes inflationshjælp én gang pr. barn og maksimalt for tre børn.
Det betyder, at der ikke kan udbetales tilskud til flere ydelsesmodtagere for det samme barn, og at hver berettiget ydelsesmodtager maksimalt kan modtage hjælp for op til tre børn.
Der kan efter forslaget således alene udbetales inflationshjælp én gang pr. barn, selv om begge forældre modtager en relevant forsørgelsesydelse efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det gælder uanset om forældrene bor sammen eller hver for sig.
Det foreslås endvidere i § 2, stk. 3, at for personer, der den 31. januar 2023 var bopælsregistreret i CPR på samme adresse, og som både har et eller flere fælles børn og et eller flere særbørn under 15 år registreret på samme bopæl, beregnes inflationshjælp efter stk. 1, først til særbørnene.
Det betyder, at når to forældre, der begge opfylder betingelserne for at få inflationshjælpen, bor sammen og har fælles børn under 15 år i hjemmet, hvor den ene eller begge af forældrene også forsørger særbørn under 15 år i hjemmet, beregnes inflationshjælpen først til særbørnene og dernæst til de fælles børn. Da udbetalingen sker til den registrerede moder efter lovens § 1, stk. 2, beregnes hjælpen først til moderens særbørn og dernæst til eventuelle fælles børn.
Eksempelvis vil to berettigede ydelsesmodtagere, der er bopælsregistreret i CPR på samme adresse, og som har et fælles barn, hvor moderen, har et særbarn, få udbetalt inflationshjælp på følgende måde:
– Der udbetales inflationshjælp til moderen for hendes særbarn svarende til satsen for 1. barn.
– Det er udbetales inflationshjælp til moderen for fællesbarnet svarende til satsen for 2. barn.
Såfremt det er faderen, der har et særbarn, vil inflationshjælpen blive udbetalt på følgende måde:
– Der udbetales inflationshjælp til faderen for hans særbarn svarende til satsen for 1. barn.
– Der udbetales inflationshjælp til moderen for fællesbarnet svarende til satsen for 1. barn.
Hvis begge forældre har 1 særbarn hver udover deres ene fælles barn, vil inflationshjælpen blive udbetalt på følgende måde:
– Der udbetales inflationshjælp til moderen for hendes særbarn svarende til satsen for 1. barn.
– Der udbetales inflationshjælp til faderen for hans særbarn svarende til satsen for 1. barn.
– Det er udbetales dernæst inflationshjælp til moderen for deres fælles barn svarende til satsen for 2. barn.
Da hjælpen udbetales til den registrede moder, når forældrene er bopælsregistreret i CPR på samme adresse, jf. lovens § 1, stk. 2, følger det af forslaget, at satsen for eventuelle fællesbørn vil blive beregnet på baggrund af antallet af moderens særbørn. Det betyder, at hvis moderen har tre særbørn, vil der ikke blive udbetalt hjælp til yderligere fælles børn, uanset om faderen også er berettiget til inflationshjælp for disse fællesbørn. Omvendt vil der ske udbetaling til alle tre fælles børn, såfremt det er faderen, der har tre særbørn, hvis moderen ingen særbørn har, og de har tre fælles børn.
Det har således betydning for den samlede udbetaling af hjælp, om det er moderen eller faderen, der har særbørn, da beregningen af hjælpen for fællesbørn afhænger af, om moderen har særbørn.
Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Der er ikke fastsat regler om skattefritagelse af den foreslåede inflationshjælp til børnefamilier.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at inflationshjælp efter § 1 er skattefri.
Forslaget betyder, at inflationshjælp efter § 1 ikke vil skulle indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst og vil dermed ikke få indflydelse i forbindelse med tildeling og udbetaling af en række indkomstafhængige ydelser.
Indeståender på personens bankkonti eller uforbrugte midler vil f.eks. efter lov om individuel boligstøtte og efter pensionslovgivningen indgå i opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelser eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighederne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning fra skattemyndighederne i forbindelse med tilkendelse og beregning af ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Personen har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere. Desuden har personen ret til at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for 2023 vil f.eks. først blive anvendt som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i 2024, og vil derfor som udgangspunkt blive lagt til grund for opgørelsen af formuen pr. den 1. januar 2026 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2026.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at i 2023 indgår inflationshjælp efter § 1 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Forslaget vil betyde, at inflationshjælp hverken skal indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser.
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2023 har brugt inflationshjælpen, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2023.
Efter forslaget ses der bort fra inflationshjælpen indtil udgangen af 2023.
Forslaget vil betyde, at inflationshjælpen vil kunne indgå i en opgørelse af formue ved tildeling m.v. af offentlige ydelser fra den 1. januar 2024, hvis hjælpen ikke er forbrugt inden denne dato.
Det foreslås i § 3, stk. 3, for at opnå ret efter stk. 2, skal en person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af inflationshjælp efter § 1.
Forslaget vil betyde, at modtagerne af inflationshjælp frem til udgangen af 2023 selv skal gøre opmærksom på, at hjælpen ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af andre ydelser eller tillæg.
Myndigheden, som udbetaler de ydelser, hvori inflationshjælpen ikke skal indgå, vil ikke automatisk vide, at ydelsesmodtageren har fået udbetalt hjælp. Det gælder f.eks. for Udbetaling Danmark, som udbetaler boligstøtte, og som i forbindelse med udbetalingen heraf ikke automatisk vil vide, at personen har været i målgruppen for udbetaling af inflationshjælp fra kommunen.
Hvis personen modtager en ydelse for 2023, som inflationshjælpen ikke skal indgå i tildelingen eller beregningen af, vil vedkommende kunne anmode den myndighed, som udbetaler ydelsen, om at se bort fra inflationshjælpen i forbindelse med ansøgning om en ydelse frem til udgangen af 2023.
Det foreslås i § 3, stk. 4, myndigheden, som skal se bort fra inflationshjælpen i de stk. 2 nævnte situationer, kan kræve dokumentation for, at personen har modtaget inflationshjælpen.
Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, at den relevante myndighed ikke i forvejen har oplysninger om udbetaling af inflationshjælp. Det vil således f.eks. ikke være relevant for kommunen at anmode om dokumentation udbetaling af inflationshjælp, idet kommunen efter anmodning fra personen, som har modtaget inflationshjælp, kan fremfinde oplysningerne om udbetaling af hjælpen. Det vil således være tilstrækkeligt, at personen selv gør opmærksom på, at vedkommende har modtaget inflationshjælp, som kommunen skal se bort fra i forbindelse med udbetaling af andre sociale ydelser.
Dokumentation for udbetaling af inflationshjælp kan ske i form af afgørelsen om udbetalingen. Det vil ikke være et krav, at personen godtgør, at inflationshjælpen ikke er forbrugt, eller at den er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i en ydelse, der opgøres på baggrund af formue.
Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet efter mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål, der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. fastsætter retsplejelovens § 512, stk. 3, at udlæg bl.a. ikke kan foretages i krav på pension, understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at inflationshjælp efter § 1 ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning før udbetalingstidspunktet.
Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på inflationshjælp skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget vil således betyde, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til inflationshjælp. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.
Inflationshjælpen vil med forslaget være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet. Ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.
Det foreslås videre i § 4, stk. 2, at inflationshjælp efter § 1 kan ikke anvendes til modregning.
Det vil betyde, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning, herunder modregning i inflationshjælp for uberettiget modtagne ydelser.
Der henvises til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er efter gældende regler kommunerne, der udbetaler de forsørgelsesydelser, som efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, er en betingelse for at kunne få udbetalt inflationshjælp. Hjælpen udbetales som hovedregel af personens opholdskommune efter reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Efter § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., samles data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen m.v. i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at inflationshjælp efter § 1 udbetales uden ansøgning af den kommune, som har udbetalt ydelserne som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1.
Forslaget vil betyde, at det vil være den kommune, som har udbetalt den relevante ydelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til forælderen, som skal udbetale inflationshjælp til vedkommende. Det gælder også, selv om forældren eller barnet eventuelt måtte flytte kommune efter januar 2023 og indtil udbetalingen af de to rater.
Inflationshjælpen udbetales uafhængigt af familiens forsørgelsesmæssige status på udbetalingstidspunkterne. Afgørende for de to udbetalinger er således, at en eller begge forældre helt eller delvist har modtaget en af de relevante ydelser for januar 2023, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og antallet af registrerede børn under 15 år på adressen den 31. januar 2023.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at inflationshjælp efter § 1 udbetales i to rater i 2023. Inflationsjælpen udbetales med halvdelen af beløbet i juni 2023 og halvdelen af beløbet i august måned 2023.
Første rate af inflationshjælpen vil således blive udbetalt af kommunerne i juni 2023 og anden rate i august 2023.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at en person, der ikke den 1. juli 2023 har modtaget inflationshjælp, og som mener at opfylde betingelserne herfor, kan ansøge om at få udbetalt inflationshjælp hos den kommune, som har udbetalt ydelserne, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Ansøgningen om inflationshjælp skal være modtaget hos kommunen senest den 30. november 2023.
Forslaget skal sikre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om inflationshjælp, hvis en person ikke har modtaget hjælpen uden ansøgning fra kommunen, selv om vedkommende mener at opfylde betingelserne herfor.
Forslaget vil betyde, at der ikke udbetales inflationshjælp til personer, som søger herom efter fristens udløb.
Hvis kommunen efter den første udbetaling af inflationshjælp skulle blive opmærksom på, at en person, der har været berettiget til og fået udbetalt en relevant forsørgelsesydelse for januar 2023 og har børn i den relevante aldersgruppe, ved en fejl ikke har modtaget hjælpen automatisk efter § 1, vil kommunen skulle rette op på fejlen og udbetale hjælpen til den berettigede person.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at kommunerne skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget inflationshjælp, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.
Forslaget vil indebære, at kommunerne får en pligt til at indsende oplysninger om udbetaling af inflationshjælp til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og Folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på f.eks. køn, alder, geografi eller ydelsestype m.v.
Hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik udbetales efter gældende regler som udgangspunkt bagud for 1 måned, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke vil blive udbetalt ydelser efter aktivloven for januar til en person, som afgår ved døden i januar, da den afdøde ikke har et behov for økonomisk hjælp til forsørgelse fremadrettet.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at inflationshjælp udbetales til boet efter en person, der opfyldte betingelserne i § 1, men som på tidspunktet for udbetaling af inflationshjælp er afgået ved døden.
Forslaget vil betyde, at inflationshjælpen udbetales til dødsboet efter en person, som var berettiget til inflationshjælp efter § 1, men som afgår ved døden inden udbetalingen af inflationshjælpen finder sted i juni og august.
Inflationshjælp udbetales derimod ikke til dødsboet efter en person, der er afgået ved døden i januar 2023, og som derfor ikke har fået udbetalt en relevant forsørgelsesydelse for januar 2023.
Det følger af betingelsen om, at forælderen helt eller delvist skal have modtaget en forsørgelsesydelse for januar 2023, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i § 6, stk. 2, 1. pkt., at inflationshjælp efter § 1 udbetales til en person, som opfylder betingelserne i § 1, uanset om et omfattet barn er afgået ved døden efter 31. januar 2023.
Forslaget vil betyde, at hvis et barn, som var under 15 år den 31. januar 2023, afgår ved døden herefter, så udbetales inflationshjælpen til den forælder, der i øvrigt opfyldte betingelserne for at modtaget inflationshjælp i § 1 på tidspunktet for udsøgningen af målgruppen den 31. januar 2023.
Det foreslås i § 6, stk. 2, 2. pkt., at hvis et barn dør i januar 2023, udbetales inflationshjælp til en person, som opfyldte betingelserne i § 1 på tidspunktet for dødsfaldet.
Forslaget vil betyde, at den forælder, som opfyldte betingelserne i § 1 på det tidspunkt i januar 2023, hvor barnet dør, vil få udbetalt inflationshjælp.
Det vil betyde, at det vil være tidspunktet for dødsfaldet, som vil være afgørende for, om betingelserne efter § 1 vil være opfyldt. Det vil således være den forælder, som har modtaget en ydelse som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, og som havde barnet bopælsregistreret på samme adresse, da dødsfaldet indtrådte, som vil få udbetalt hjælpen.
Hvis barnet er afgået ved døden i 2022, udbetales der ikke inflationshjælp efter § 1.
Efter den gældende § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik opkræves tilbagebetalingskravet af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Tilbagebetalingspligten er nærmere reguleret ved bekendtgørelse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Efter § 95, stk. 2, 1. pkt., bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Efter § 95, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder reglen om bortfald i § 95, stk. 2, 1. pkt., ikke anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vil i så fald være forældelseslovens regler, som gælder.
Der henvises til lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1. for en nærmere beskrivelse af tilbagebetalingsreglerne.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at inflationshjælp efter § 1, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til hjælpen, eller dennes dødbo, ikke skal tilbagebetales, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, og det udbetalte beløb ikke overstiger 13.500 kr., jf. dog stk. 2.
Forslaget vil betyde, at hvis den fejlagtige udbetaling af inflationshjælp f.eks. skyldes en fejl i den udbetalende myndigheds håndtering af sagen eller en fejl i registerdata, skal inflationshjælpen ikke tilbagebetales.
I forhold til et eventuelt dødsbo kan det være aktuelt, hvis dødsfaldet ikke er blevet registreret i CPR på det tidspunkt, hvor målgruppen for inflationshjælp på baggrund af ydelsesmodtagere for januar 2023 er blevet udsøgt.
Forslaget betyder også, at hvis fejlen medfører, at personen eller et dødsbo har fået udbetalt mere end det maksimale beløb, der samlet kan udbetales for 3 børn under 15 år pr. ydelsesmodtager, kan hjælpen kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at inflationshjælp efter § 1 skal tilbagebetales, når en person, som har modtaget inflationshjælp, skal tilbagebetale hele forsørgelsesydelsen nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, for januar 2023, jf. § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at inflationshjælpen skal tilbagebetales, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget og skal tilbagebetale en af de forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som ligger til grund for udbetaling af inflationshjælpen.
Det foreslås, at det er hele den udbetalte forsørgelsesydelse for januar 2023 efter § 1, stk. 1, nr. 1, som skal tilbagebetales for, at kommunen kan kræve inflationshjælpen tilbagebetalt. Hvis ydelsen kun delvist skal tilbagebetales, skal inflationshjælpen således ikke tilbagebetales, da personen i dette tilfælde fortsat har modtaget en relevant forsørgelsesydelse for januar 2023 efter § 1, stk. 1, nr. 1.
Det bemærkes, at der i tilfælde af, at ydelsen, som giver ret til udbetaling af inflationshjælp, skal tilbagebetales efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ikke vil være tale om en myndighedsfejl efter § 7, stk. 1. Det vil således være hele den modtagne inflationshjælp, som skal tilbagebetales.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen.
Forslaget vil betyde, at det er den kommune, som har udbetalt både den relevante forsørgelsesydelse og inflationshjælpen, som foretager opkrævningen i tilfælde af et tilbagebetalingskrav.
Det foreslås i § 7, stk. 4, 1. pkt., at et tilbagebetalingskrav bortfalder 3 år efter udbetalingen af inflationshjælp.
Forslaget vil betyde, at hvis det ikke har været muligt for kommunen at søge kravet om tilbagebetaling af inflationshjælpen gennemført indenfor 3 år efter udbetalingen, bortfalder kommunens krav mod modtageren af inflationshjælpen.
Det foreslås i § 7, stk. 4, 2. pkt., at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bortfaldsreglen i 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet.
Forslaget vil betyde, at i tilfælde af misligholdelse, som indebærer, at tilbagebetalingskravet er blevet overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, så finder reglen om, at kravet bortfalder efter 3 år, ikke anvendelse. I stedet vil forældelseslovens regler og de særlige forældelsesregler i gældsinddrivelsesloven gælde fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden modtager kravet til inddrivelse fra kommunen.
Der indtræder således med forslaget en ny frist til at få inddrevet gælden fra ydelsesmodtageren af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Med § 7, stk. 4, 3. pkt., foreslås, at hvis tilbagebetalingskravet tilbagesendes til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.
Forslaget vil betyde, at hvis tilbagebetalingskravet sendes retur til kommunen, finder reglen om bortfald af kravet 3 år efter udbetalingen af hjælpen anvendelse igen.
De foreslåede regler svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 7, stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte regler om en afdragsordning, herunder at tilbagebetalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af inflationshjælpen.
Reglerne, som fastsættes, vil svare til de gældende regler, der er fastsat i medfør af § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i bekendtgørelse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Der forventes således fastsat regler om, at kommunen vil fastsætte en ordning om afdragsvis betaling eller yde henstand med betalingen. Kommunen vil yde henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil dog ikke gælde, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation vil der kunne opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.
Der forventes videre fastsat regler om, at kommunen vil indtræde for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, vil afdragsordningen blive anset for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Derefter vil kommunen overdrage kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen vil kommunen skulle underrette skyldneren skriftligt om overdragelsen.
Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vil restanceinddrivelsesmyndigheden sende skyldnerens indsigelser til kommunen, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle orientere skyldneren om fremsendelsen til kommunen. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse vil ikke få opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen.
Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden vil kommunen skulle, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, vil kommunen samtidig med underretningen kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, vil kommunen kunne tilbagekalde kravet fra inddrivelse med henblik på at give skyldneren henstand eller indgå en ordning om afdragsvis betaling.
Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.
Der er ikke fastsat regler om klage over en afgørelse om tilbagebetaling efter denne lov.
Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 8, at staten afholder udgifter til inflationshjælp efter denne lov.
Forslaget omfatter udgifter til selve udbetalingen af inflationshjælpen.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Der henvises til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 9, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Da loven fremsættes og behandles i marts og april 2023 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende med henblik på, at udbetaling af den første rate af inflationshjælp kan ske senest i juni 2023.
Fra lovens ikrafttræden kan kommunerne foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt for at kunne udbetale den første rate af inflationshjælpen senest i juni 2023.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da inflationshjælpen er afgrænset til personer, som modtager forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, der ikke gælder for Færøerne og Grønland.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Der ydes inflationshjælp til personer, der opfylder følgende betingelser, jf. dog stk. 2:
a) hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a eller 27 i lov om aktiv socialpolitik eller
b) ressourceforløbsydelse efter §§ 68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik.
Personen forsørgede eget barn, som ikke var fyldt 15 år, den 31. januar 2023, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.
Personen og barnet var den 31. januar 2023 bopælsregistreret i CPR på samme adresse, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Inflationshjælp efter stk. 1 ydes alene til den registrerede moder, såfremt begge forældre opfylder betingelserne i stk. 1.
Der ydes inflationshjælp efter § 1 med følgende satser:
7.500 kr. for det første barn.
3.750 kr. for det andet barn.
2.250 kr. for det tredje barn.
Stk. 2. Der ydes inflationshjælp én gang pr. barn og maksimalt for tre børn.
Stk. 3. For personer, der den 31. januar 2023 var bopælsregistreret i CPR på samme adresse, og som både har et eller flere fællesbørn og et eller flere særbørn under 15 år registreret på samme bopæl, beregnes inflationshjælpen efter stk. 1 først for særbørnene.
Inflationshjælp efter § 1 er skattefri.
Stk. 2. I 2023 indgår inflationshjælp efter § 1 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Stk. 3. For at opnå ret efter stk. 2 skal en person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af inflationshjælp efter § 1.
Stk. 4. Myndigheden, som skal se bort fra inflationshjælpen i de i stk. 2 nævnte tilfælde, kan kræve dokumentation for, at personen har modtaget inflationshjælpen.
Inflationshjælp efter § 1 kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning før udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. Inflationshjælp efter § 1 kan ikke anvendes til modregning.
Inflationshjælp efter § 1 udbetales uden ansøgning af den kommune, som har udbetalt ydelserne nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Inflationshjælp efter § 1 udbetales i to rater i 2023. Inflationshjælpen udbetales med halvdelen af beløbet i juni 2023 og halvdelen af beløbet i august 2023.
Stk. 3. En person, der den 1. juli 2023 ikke har modtaget inflationshjælp, og som mener at opfylde betingelserne herfor, kan ansøge om at få udbetalt inflationshjælp hos den kommune, som har udbetalt ydelserne, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Ansøgningen om inflationshjælp skal være modtaget hos kommunen senest den 30. november 2023.
Stk. 4. Kommunerne skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget inflationshjælp, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse og opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.
Inflationshjælp efter § 1 udbetales til boet efter en person, der opfyldte betingelserne i § 1, men som på tidspunktet for udbetaling af inflationshjælpen er afgået ved døden.
Stk. 2. Inflationshjælp efter § 1 udbetales til en person, som opfylder betingelserne i § 1, uanset om et omfattet barn afgår ved døden efter den 31. januar 2023. Hvis et barn dør i januar 2023, udbetales inflationshjælpen til en person, som opfyldte betingelserne i § 1 på tidspunktet for dødsfaldet.
Inflationshjælp efter § 1, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til hjælpen, eller dennes dødbo, skal ikke tilbagebetales, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl og det samlede udbetalte beløb ikke overstiger 13.500 kr., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Inflationshjælp efter § 1 skal tilbagebetales, når en person skal tilbagebetale hele forsørgelsesydelsen nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, for januar 2023, jf. § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Tilbagebetalingen opkræves af kommunen.
Stk. 4. Et tilbagebetalingskrav bortfalder 3 år efter udbetalingen af inflationshjælp. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restancemyndighedens modtagelse af kravet. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om en afdragsordning for tilbagebetaling, jf. stk. 2, herunder at en tilbagebetalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebetaling af inflationshjælpen.
Staten afholder udgifter til inflationshjælp efter denne lov.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
/ Ane Halsboe-Jørgensen
/ Ane Halsboe-Jørgensen