VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Tillægsaftale af 31. august 1997 til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat, samt om bistand i skattesager kan tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag 1 til denne lov.
Stk. 2._ Tillægsaftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter tillægsaftalens artikel 3. _
Tillægsaftale af 31. august 1997 til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 21. august 1990 i henhold til artikel 24 i dobbeltbeskatningsaftalen kan tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag 2 til denne lov.
Stk. 2._ Tillægsaftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter tillægsaftalens bestemmelse herom. _
I lov nr. 374 af 14. juni 1995 om tilskud til Grønlands hjemmestyre affattes § 4 således:
» § 4. Den danske statskasse yder kompensation til Grønlands hjemmestyre i overensstemmelse med indholdet i den den 21. august 1990 indgåede aftale i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat, samt om bistand i skattesager, således som aftalen af 21. august 1990 er ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997.«
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 29. december 1997
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Carsten Koch
Bilag 1
Tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat, samt om bistand i skattesager.
Den danske regering og Grønlands landsstyre er - foranlediget af ønsket om at indgå en tillægsaftale til aftalen af 18. oktober mellem den danske regering og Grønlands landsstyre - blevet enige om følgende:
Artikel 1
I artikel 10 indsættes som stk. 4:
Artikel 2
I artikel 16 indsættes som 2. pkt.:
»Uanset artikel 4, stk. 3, kan honorarer m.v. som nævnt i 1. pkt., til en person, der er bosat i den ene del af riget, fra et selskab, der er registreret i den anden del af riget, beskattes i den anden del af riget. Hvis modtageren af honoraret m.v. er bosat i den del af riget, hvor selskabet er registreret, kan honoraret m.v. kun beskattes i denne del af riget. Det udbetalende selskab er kun indeholdelsespligtigt til den del af riget, hvor det er registreret.«
Artikel 3
Stk. 1 ._ Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den. _
Stk. 2._ Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing vedtager den lovgivning, som tillægsaftalen måtte give den danske regering grund til at foreslå. _
Stk. 3._ Tillægsaftalen finder anvendelse fra 31. august 1997. _
Artikel 4
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede underskrevet denne tillægsaftale.
Udfærdiget i Ilulissat den 31. august 1997 i et eksemplar på dansk og et eksemplar på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For den danske regering
Carsten Koch
For det grønlandske landsstyre
Daniel Skifte
Bilag 2
Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 21. august 1990 i henhold til artikel 24 i dobbeltbeskatningsaftalen
Afsnit II affattes således:
»Dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales fra staten og danske kommuner i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv omfattet af ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., kan kun beskattes i Danmark.«
Afsnit III affattes således:
»Grønland kompenseres for tilbagetræden fra beskatning på pensionsområdet som nævnt i afsnit I ved årligt at modtage et beløb på 16,1 mio. kr.
Der ydes ligeledes kompensation for tilbagetræden fra beskatning af dagpenge og rejsegodtgørelse som nævnt i afsnit II ved årligt at modtage et beløb svarende til 2,4 mio. kr. Beløbet for 1999 udgør dog 2,8 mio. kr.
De ovennævnte beløb reguleres fra 1999 med en procent, der svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år.«
Ikrafttrædelse
Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter undertegner den. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor det danske Folketing vedtager den lovgivning, som tillægsaftalen måtte give den danske regering anledning til at foreslå. Tillægsaftalen har virkning fra den 1. januar 1999. Dog har afsnit II som affattet i denne aftale først virkning fra og med den 1. oktober 1999.
Ilulissat, den 31. august 1997
For den danske regering
Carsten Koch
For det grønlandske landsstyre
Daniel Skifte
Officielle noter
Ingen