Lov om indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis Guernsey og Jersey § 1

Forarbejder til Lov om indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis Guernsey og Jersey § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde informationsudvekslingsaftalen mellem Danmark og Guernsey. Aftalen er optaget som bilag 1 til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to aftaleparter skal underrette hinanden, når de fremgangsmåder, som er påkrævet efter deres respektive lovgivninger, er gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget.

§ 1, stk. 2, medfører, at aftalen træder i kraft 30 dage efter, at den sidste aftalepart har givet den anden underretning om, at de fremgangsmåder, som er påkrævet efter partens lovgivning, er gennemført, jf. aftalens artikel 11. Aftalen finder anvendelse fra og med denne dag for så vidt angår skattestraffesager. For andre sager finder aftalen anvendelse fra og med denne dag, men kun for skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i det år, der følger efter det år, hvori denne aftale er trådt i kraft, eller, hvis der ikke er noget skatteår, på skattekrav, som opstår på eller efter denne dag.

De enkelte artikler i informationsudvekslingsaftalen har følgende bestemmelser:

Artikel 1. Aftalens anvendelsesområde

Artiklen angiver, at aftalens anvendelsesområde er udveksling af oplysninger, som kan forudses at være relevante for ansættelse, ligning, tvangsfuldbyrdelse eller opkrævning af skatter med hensyn til personer, der er genstand for sådanne skatter, eller til undersøgelse af skattesager eller strafferetlig forfølgning af skattesager i forbindelse med sådanne personer. Aftalen omfatter således både civile skattesager og skattestraffesager. Det fremgår af definitionsbestemmelsen, artikel 3, at både fysiske og juridiske personer er omfattet af aftalen.

I den tilsvarende artikel i aftalen med Jersey, jf. bemærkningerne til § 5, er ud over ansættelse, ligning, tvangsfuldbyrdelse og opkrævning også nævnt inddrivelse (»recovery«). Eftersom tvangsfuldbyrdelse (»enforcement«) af skattekrav er nævnt i artikel 1, og tvangsfuldbyrdelse forekommer, når et skattekrav er under inddrivelse, er det fra dansk side vurderet som værende uden praktisk betydning, at »recovery« ikke er udtrykkelig nævnt i artiklen. Det bemærkes, at aftalen ikke angår bistand til selve inddrivelsen eller tvangsfuldbyrdelsen af et skattekrav, men alene bistand i form af oplysninger til brug for sådanne sager.

Aftalen forpligter ikke en aftalepart til at udlevere oplysninger, hvis oplysningerne hverken er i en myndigheds besiddelse eller besiddes eller kan fremskaffes af personer, der befinder sig på partens territorium.

Artikel 2. Skatter omfattet af aftalen

Artiklen opregner de gældende skatter, som aftalen skal anvendes på.

I Danmark skal aftalen anvendes på indkomstskat til staten og indkomstskat til kommunerne. Arbejdsmarkedsbidraget og sundhedsbidraget er indkomstskatter til staten.

På Guernsey skal aftalen anvendes på indkomstskatten og på skatten af fortjeneste i forbindelse med boliger (»dwellings profits tax«).

Aftalen omfatter også andre skatter af samme eller væsentligt samme art, som efterfølgende måtte blive pålignet som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter, i det omfang parterne måtte blive enige om en sådan udvidelse.

Artikel 3. Definitioner

Artiklen definerer en række generelle begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den anførte betydning.

Bl.a. fastslås det i artiklens stk. 1, litra i, at udtrykket person både omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.

Artikel 4. Udveksling af oplysninger efter anmodning

Artiklen pålægger aftaleparternes kompetente myndigheder at udveksle oplysninger efter anmodning. Der kan kun udveksles oplysninger til formål, som er nævnt i artikel 1. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller på Guernsey således forudser, at oplysninger fra den anden aftalepart kan være relevante for en skattesag, kan den kompetente myndighed anmode den kompetente myndighed i den anden part om at fremskaffe oplysninger til brug for den konkrete sag. Myndighederne her har pligt til om muligt at fremskaffe oplysningerne og til at bruge de muligheder, de efter deres interne lovgivning har for at fremskaffe oplysninger, som ikke i forvejen er i myndighedernes besiddelse. Det er dog en betingelse, at myndighederne i den anmodende aftalepart har gjort, hvad de kunne, for at fremskaffe oplysningerne selv.

Aftaleparterne skal særligt sikre sig, at de har hjemmel til at indhente og videresende oplysninger, der besiddes af banker, andre finansielle institutioner eller personer, som optræder i egenskab af repræsentanter eller forvaltere, samt information om retmæssigt ejerskab til selskaber, interessentskaber, fonde og andre juridiske personer, herunder for kollektive investeringsordningers vedkommende oplysninger om aktier, andele og lignende interesser, samt for så vidt angår trusts oplysninger om stiftere, forvaltere, tilsynsførende og berettigede og for så vidt angår fonde oplysninger om stiftere, medlemmer af fondsbestyrelsen og modtagere af ydelser fra fonden. Der er dog undtagelse fra pligten til at indhente og videresende oplysninger, for så vidt angår ejerskab i selskaber, hvis aktier handles offentligt, og offentlige ordninger til kollektiv investering.

Fonde (»foundations«) er i denne aftale udtrykkelig omtalt i artikel 4, stk. 4, litra b (i), og fonde er således ikke omfattet af det efterfølgende fællesbegreb »andre personer« (»other persons«). I artikel 4, stk. 4, litra b (i) i aftalen med Jersey er fonde derimod ikke nævnt, hvilket betyder, at de omfattes af begrebet »andre personer«. Det er fra dansk side vurderet, at det afgørende ikke er, hvorvidt fonde er nævnt i artikel 4, stk. 4, litra b (i) eller ej, men derimod, at det i artikel 4, stk. 4, litra b (ii) – i begge aftaler – er udtrykkeligt beskrevet, hvilke oplysninger der skal afgives om fonde, jf. ovenfor.

Artiklen indeholder desuden i stk. 5 regler om de oplysninger, der skal ledsage en anmodning om afgivelse af oplysninger. Den anmodende aftalepart skal bl.a. ifølge bestemmelsens litra g oplyse – i det omfang det kendes – navn og adresse på enhver person, der formodes at besidde eller kontrollere (»in possession or control of«) de oplysninger, der anmodes om. I den tilsvarende bestemmelse i aftalen med Jersey refereres der i stedet til personer, der formodes at besidde eller være i stand til at skaffe (»in possession of or able to obtain«). Det er fra dansk side vurderet, at dét at kontrollere oplysninger i praksis – i den her omhandlede sammenhæng - er ensbetydende med at være i stand til at skaffe oplysningerne. De to formuleringer indkredser dermed nøjagtigt de samme personer, om end den sidste formulering er mest præcis.

Artikel 5. Skatteundersøgelser i udlandet

I artiklen bestemmes, at en aftalepart kan anmode den anden aftalepart om at tillade, at repræsentanter for den førstnævnte parts kompetente myndighed indfinder sig på den anmodede parts territorium for dér at udspørge fysiske personer og undersøge protokoller. De berørte fysiske personer skal give tilladelse hertil. Tilsvarende kan den anmodede aftaleparts kompetente myndighed tillade, at repræsentanter fra den anmodende aftaleparts kompetente myndighed er til stede ved en skatteundersøgelse på den anmodede parts område.

Beslutninger om sådanne tilladelser til repræsentanter fra den anden aftaleparts skattemyndigheder træffes af den anmodede aftalepart, som ligeledes træffer alle afgørelser omkring gennemførelsen af en tilladt undersøgelse. For Danmarks vedkommende kan den danske kompetente myndighed (SKAT) alene tillade, at embedsmænd fra Guernsey er til stede under forberedelsen og gennemførelsen af en undersøgelse her i landet, og således f.eks. kan være til stede, når danske embedsmænd undersøger regnskabsmateriale på stedet hos et dansk selskab, eller når personer besvarer spørgsmål fra danske embedsmænd. De udenlandske embedsmænd har ikke beføjelser til at intervenere i undersøgelsen eller til selv at foretage undersøgelser her i landet.

Baggrunden for, at aftalen indeholder en bestemmelse om dette, fremgår af kommentaren til den tilsvarende bestemmelse i OECD-modelaftalen om informationsudveksling, jf. herom afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger. Det konstateres heri, at many af de potentielle aftaleparter har begrænsede ressourcer til at efterkomme anmodninger om oplysninger, og at muligheden for at tillade den anden parts embedsmænd at gennemføre undersøgelser kan være et hensigtsmæssigt alternativ til at anvende egne ressourcer til sådanne undersøgelser.

Artikel 6. Mulighed for at afslå en anmodning

Artiklen beskriver en række situationer og forhold, som berettiger, at den anmodede aftalepart kan afslå at yde bistand, såvel i form af afgivelse af oplysninger som i form af medvirken til skatteundersøgelser på partens territorium.

Den anmodede aftalepart har således bl.a. ikke pligt til at indhente og videregive oplysninger, som den anden aftalepart ikke selv ville være i stand til at indhente efter sin egen lovgivning eller administrative praksis.

En aftalepart har endvidere ikke pligt til at give oplysninger eller udføre forvaltningsakter, der er i strid med dens lovgivning eller praksis, eller til at give oplysninger, der røber forretningshemmeligheder eller strider imod fortroligheden mellem juridisk rådgiver og klient eller imod almene interesser.

Den anmodede aftalepart kan ikke afvise at yde bistand, alene fordi oplysningerne besiddes by banker eller andre finansielle institutioner m.v., eller fordi oplysningerne vedrører ejerskab til juridiske personer, jf. bemærkningerne til artikel 4.

Ansvaret for rigtigheden af oplysninger, som ledsager en anmodning om afgivelse af oplysninger, påhviler den anmodende aftaleparts myndigheder. Har den kompetente myndighed i den anmodede aftalepart afgivet oplysninger til den anmodende aftaleparts kompetente myndighed i en situation, hvor det efterfølgende påvises, at anmodningen kunne være afslået under påberåbelse af artikel 6, anses informationsudvekslingen for at være foregået inden for rammerne af aftalen.

Artikel 7. Tavshedspligt

Artiklen fastslår, at en aftalepart skal behandle oplysninger, som er modtaget fra den anden aftalepart, som fortrolige.

Artikel 8. Omkostninger

Artiklen indeholder en hovedregel om, at almindelige omkostninger i forbindelse med ydelse af bistand bæres af den anmodede aftalepart, mens ekstraordinære omkostninger bæres af den anmodende aftalepart. Aftaleparternes kompetente myndigheder kan dog aftale en anden fordeling af omkostningerne.

Det fremhæves i artiklen, at hvis der er udsigt til, at omkostningerne ved at videregive oplysninger med hensyn til en bestemt anmodning kan forventes at være væsentlige, så skal den anmodede parts kompetente myndighed konferere med den anmodende parts kompetente myndighed herom på forhånd (»in advance«), altså før omkostningerne afholdes. Formuleringen »på forhånd« (»in advance«) findes ikke i den tilsvarende artikel i aftalen med Jersey. Det fremgår imidlertid også af anvendelsen af ordet »forventes« (»expected«), at konfereringen forudsættes at foregå, før omkostningerne afholdes. Det er derfor vurderet, at de to bestemmelser uanset forskellig formulering har samme indhold.

Artikel 9. Sprog

Det angives i artiklen, at engelsk skal være det eneste anvendte sprog ved anvendelsen af aftalen. En sådan artikel findes ikke i den tilsvarende aftale med Jersey. Dette har ingen praktisk betydning. Det er således hensigten fra dansk side også at anvende engelsk i kommunikation med Jersey, ligesom det er forventningen, at Jersey vil formulere sine henvendelser på dette sprog.

Artikel 10. Gensidige aftaleprocedurer

Artiklen pålægger de to aftaleparters kompetente myndigheder at forsøge at nå til enighed i tilfælde af vanskeligheder eller tvivl om gennemførelsen af fortolkningen af aftalen. Artiklen pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder ikke noget om voldgiftsprocedurer. I praksis forventes det, at myndighederne i de fleste tilfælde vil kunne finde frem til en løsning.

Aftalens artikel 10 og vedtagelsen af dette lovforslag giver hjemmel til, at den danske kompetente myndighed kan indgå aftaler med Guernseys kompetente myndighed til løsning af problemer i konkrete sager vedrørende anvendelsen af denne aftale.

Artikel 11. Ikrafttræden

De to aftaleparter skal underrette hinanden, når de fremgangsmåder, der er påkrævet efter deres lovgivning, er overholdt. Aftalen træder i kraft 30 dage efter, at den seneste af disse underretninger er givet. Herefter finder aftalen for skattestraffesagers vedkommende anvendelse fra og med denne dag og for alle andre sagers vedkommende anvendelse fra og med samme dag, men kun for skatteår, der begynder på eller efter den 1. januar i det år, der følger efter det år, hvori denne aftale er trådt i kraft, eller, hvis der ikke er noget skatteår, på skattekrav, som opstår på eller efter denne dag.

Artikel 12. Opsigelse

Aftalen gælder på ubestemt tid. Hver aftalepart kan til enhver tid opsige aftalen med et varsel på mindst tre måneder før udløbet af et kalenderår, hvorefter aftalen ophører med at have virkning fra og med det skatteår, der begynder på eller efter den første dag i januar i det år, der følger efter udløbet af tremåneders perioden.

Hvis aftalen opsiges, vil det tillige betyde, at de tre aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer, undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik, og adgang til gensidig aftaleprocedure i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste betragtes som opsagt. Dette fremgår af de tre nævnte aftalers artikler om opsigelse, jf. bemærkningerne til § 2 (ad artikel 13), § 3 (ad artikel 5) og § 4 (ad artikel 7).