Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande § 1

Forarbejder til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande § 1

Det foreslås, at bestemmelserne i protokol af 29. august 2018 til ændring af overenskomsten af 1. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning så vidt angår indkomst- og formueskatter skal gælde her i landet, når betingelserne herfor er opfyldt. Protokollen er medtaget som bilag 1.

I det følgende gennemgås protokollens enkelte bestemmelser.

Artikel I ændrer overenskomstens titel og præambel. Den nye titel og præambel svarer til titel og præambel i den seneste udgave af OECD’s modeloverenskomst.

Den nye præambel er desuden en af de fire BEPS-minimumstandarder som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger, som de deltagende lande har forpligtet sig til at indarbejde i deres dobbeltbeskatningsoverenskomster, jf. afsnit 3. Præamblen gør det tydeligt, at de nordiske lande har til hensigt at ophæve dobbeltbeskatning uden at skabe mulighed for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller omgåelse. Det angives således eksplicit i præamblen, at formålet med overenskomsten ikke alene er at undgå dobbeltbeskatning, men også at undgå dobbelt ikke-beskatning. Den ændrede præambel kan få betydning i den forstand, at den kan tjene som fortolkningsbidrag til overenskomstens anvendelse.

Ved protokollens artikel II indsættes en såkaldt PPT-bestemmelse (»Principal Purpose Test«).

Ifølge bestemmelsen gives der ikke fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten for få vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med de arrangementer eller transaktioner, som direkte eller indirekte resulterer i denne fordel. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under de givne omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i overenskomsten.

Bestemmelsen er en minimumsstandard i relation til BEPS. En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret, jf. ligningslovens § 3, stk. 3. Bestemmelsen har derfor ikke nogen betydning for den danske fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Bestemmelsen kan dog få betydning for de øvrige nordiske landes fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvis der ikke er en tilsvarende bestemmelse i de øvrige landes skattelovgivning.

Artikel 28, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i et af de nordiske lande, mener sig udsat for en beskatning i strid med overenskomsten. Efter den gældende bestemmelse kan personen kun indbringe sin sag for den kompetente myndighed i det land, hvor personen er hjemmehørende.

Med ændringen i artikel III vil personen fremover kunne indbringe sagen for den kompetente myndighed i enten det land, hvor personen er hjemmehørende (bopælslandet) eller kildelandet.

Sagen skal ligesom efter gældende regler indbringes inden fem år fra første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Muligheden for at kunne indbringe en sag for myndighederne i kildelandet er en minimumsstandard i relation til BEPS.

Punkt X, stk. 2, i gældende protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver, at Færøerne anvender eksemptionslempelse for så vidt angår indkomst omfattet af overenskomstens artikel 15, stk. 2, og artikel 21, stk. 7, litra a (løn m.v. fra personligt arbejde i tjenesteforhold)

Protokollens artikel IV indebærer, at Færøerne – på begæring – kan ændre lempelsesmetode til credit-lempelse for så vidt angår ovenstående indkomsttyper.

Protokollens artikel V indeholder regler om ratifikation, ikrafttrædelse og virkningstidspunkt.

De kontraherende nordiske lande skal ad diplomatisk vej underrette det finske udenrigsministerium, når de nødvendige procedurer for protokollens ikrafttræden er gennemført. Det vil for Danmarks vedkommende sige, når Folketinget har vedtaget lovforslaget om, at regeringen kan tiltræde protokollen, og loven er stadfæstet.

Protokollen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, hvor samtlige kontraherende lande har meddelt det finske udenrigsministerium, at protokollen er godkendt. Det finske udenrigsministerium meddeler de øvrige kontraherende lande om tidspunktet for protokollens ikrafttræden. Protokollen har virkning fra og med følgende kalenderår.