Overenskomst af 21. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Sydafrikanske Republiks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2._ Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31, stk. 1 og 2. _
Stk. 3._ Den mellem Danmark og Den sydafrikanske Union indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed, der trådte i kraft den 9. februar 1951, skal ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3. _
Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Carsten Koch
Bilag
OVERENSKOMST
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS REGERING OG DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIKS REGERING TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER.
PRÆAMBEL
Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks Regering, der ønsker at fremme og styrke de økonomiske forbindelser mellem de to lande, er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:
(a) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat; og
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«).
(b) I Sydafrika:
(i) den almindelige skat (the normal tax);
(ii) skat på udbytte, der betales til aktionærer, der ikke er hjemmehørende i Sydafrika (the non-resident shareholders' tax);
(iii) tillægsskat på selskaber (the secondary tax on companies);
(herefter omtalt som »sydafrikansk skat«).
2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle andre skatter af væsentligt lignende karakter, der efter datoen for overenskomstens underskrivelse udskrives som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om enhver væsentlig ændring, som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:
(a) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet i dansk lovgivning som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland; og
(b) udtrykket »Sydafrika« betyder Den sydafrikanske Republik og omfatter, når det bruges geografisk, Sydafrikas territorialfarvand såvel som ethvert område uden for dets territorialfarvand, herunder kontinentalsoklen, som ifølge sydafrikansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Sydafrika kan udøve suverænitetsrettigheder eller jurisdiktion;
(c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Sydafrika, alt efter sammenhængen;
(d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som et selskab eller en juridisk person;
(e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) I Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder; og
(ii) I Sydafrika: »The Commissioner for Inland Revenue« eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat;
(h) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat; og
(i) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.
2. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst til enhver tid af en kontraherende stat skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«:
(a) For Danmarks vedkommende: Enhver person, som i henhold til dansk lovgivning er skattepligtig på grund af hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i Danmark udelukkende af indkomst fra kilder i Danmark eller af formue, der befinder sig der; og
(b) For Sydafrikas vedkommende: Enhver person, som har fast bopæl i Sydafrika og enhver anden person, hvis virkelige ledelse har sit sæde i Sydafrika.
2. I tilfælde hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
(a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
(b) en filial;
(c) et kontor;
(d) en fabrik;
(e) et værksted; og
(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads, et anlægs-, installations- eller montagearbejde eller enhver tilsynsførende virksomhed i forbindelse med et sådant arbejde udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter; og
(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve en kombination af de i litra a) - e) nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.
5. I tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6, handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne, som er nævnt i stk. 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom, rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stk. 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. I tilfælde hvor ejerskab af aktier eller andre selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udleje, eller udnyttelse i enhver anden form af sådan benyttelsesret beskattes i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom er beliggende. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver sådan erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Medmindre bestemmelserne i stk. 3 medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde hvor fortjenesten omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste oppebåret af et foretagende i en kontraherende stat ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik omfatte:
(a) fortjeneste, som hidrører fra udleje påbareboat-basis af skibe eller luftfartøjer i international trafik,
(b) fortjeneste, som hidrører fra brug eller udleje af containere,
såfremt sådan fortjeneste er knyttet til den fortjeneste, hvorpå bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse.
3. Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.
4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 1 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde hvor
(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
(b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en behørig regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis denne anden stat anser reguleringen for berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålagte skat ikke overstige:
(a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet; eller
(b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder (der ikke er gældsfordringer) og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller gældsbreve, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.
3. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm og film, bånd eller plader til radio- eller fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
3. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
4. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når der tages hensyn til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
5. Med hensyn til kapitalgevinster, som erhverves af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 3 kun finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
6. I tilfælde hvor en fysisk person, der har været hjemmehørende i en kontraherende stat i en periode af 5 år eller mere, og - som følge af at blive hjemmehørende i den anden kontraherende stat - er blevet beskattet i den førstnævnte stat af værditilvæksten på sine aktier, kan sådan fysisk person for at fastsætte sin gevinst ved efterfølgende afhændelse af sådanne aktier vælge, at aktierne skal anses for at have været erhvervet af ham til en pris, der er lig med den aktieværdi, som ved fastsættelsen af den nævnte værditilvækst blev anvendt af den førstnævnte stat.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har eller havde et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har eller havde et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted. I denne bestemmelse skal en fysisk person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, men som opholder sig i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, anses for at have et fast sted til rådighed i denne anden stat og hans indkomst, som hidrører fra udøvelse af hans virksomhed i denne anden stat, skal henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår; og
(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat; og
(c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de forudgående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.
4. I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved virksomhed i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed finder sted.
3. Indkomst oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved virksomhed som nævnt under stk. 1 og 2 i denne artikel udøvet i en kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i denne stat, hvis opholdet i denne stat helt eller i det væsentligste er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
1. Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
2. Betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager i medfør af sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 kun beskattes i denne anden stat.
3. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stk. 1 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra kilder i denne stat.
4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
(b) Sådan gage, løn og andet lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende person er en i denne stat hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.
2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andet lignende vederlag samt pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 20
Studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter
En studerende, en lærling eller en erhvervspraktikant, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, og som er eller umiddelbart før opholdet i denne stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte stat af beløb, som han modtager til sit ophold, sit studium eller sin uddannelse fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre mineraler
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed med boreplatforme ud for kysten eller virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster eller andre mineraler i den anden kontraherende stat, anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted med hensyn til denne virksomhed.
2. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12-måneders periode. I tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat, der udøver virksomhed af denne art i den anden kontraherende stat, er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, der udøver væsentligt samme virksomhed i denne anden stat, skal imidlertid for så vidt angår denne bestemmelse al sådan virksomhed, der er udøvet af det sidstnævnte foretagende, anses for udøvet af det førstnævnte foretagende, bortset fra de tilfælde, hvor denne virksomhed er udøvet på samme tid som dette foretagendes egen virksomhed.
3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der udøves virksomhed ud for kysten i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster eller andre mineraler, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kun beskattes i den førstnævnte stat.
4. Gage, løn og andet lignende vederlag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj, bugserbåd eller lignende fartøj som omhandlet i stk. 3 skal beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 15, stk. 3.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal kapitalgevinster på boreplatforme anvendt i forbindelse med virksomhed, som omhandlet i stk. 1, der anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i tilfælde hvor borevirksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinster« det beløb, hvormed salgsprisen på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt forhøjet med enhver foretaget afskrivning.
Artikel 22
Andre indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stk. 2, hvis modtageren af sådan indkomst, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. I Danmark:
(a) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Sydafrika, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Sydafrika, medmindre bestemmelserne i punkt (c) medfører andet;
(b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske skat, beregnet uden sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Sydafrika;
(c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Sydafrika, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat fradrage den del af den danske skat, der kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Sydafrika.
2. I Sydafrika skal skat, der er betalt af personer, der er hjemmehørende i Sydafrika, af indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, fradrages i den skat, der er skyldig i henhold til den sydafrikanske skattelovgivning. Sådant fradrag skal imidlertid ikke overstige et beløb, som står i samme forhold til den sydafrikanske skat, som den omhandlede indkomst står i forhold til den samlede indkomst.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.
3. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre lignende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, artikel 11, stk. 4, eller artikel 12, stk. 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
6. I denne artikel betyder udtrykket »beskatning« de skatter, der kan pålignes i henhold til denne overenskomst.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, hvis tilfældet er omfattet af artikel 24, stk. 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i denne overenskomst.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de forudgående stykker. Når det skønnes ønskeligt for tilvejebringelsen af en aftale, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 27
Bistand ved inddrivelse
1. De kontraherende stater skal, i det omfang der er hjemmel dertil i deres respektive interne lovgivning, yde hinanden bistand ved inddrivelse af de i artikel 2 nævnte skatter, samt ved inddrivelse af renter og bøder i forbindelse med sådanne skatter, forudsat at den kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om inddrivelse, har foretaget rimelige skridt til inddrivelse af sådanne skatter.
2. Skattekrav, der er genstand for anmodning om bistand, skal ikke nyde fortrinsret over skyldige skatter i den kontraherende stat, der yder bistanden, og bestemmelserne i artikel 26, stk. 1, skal også finde anvendelse på enhver oplysning, som i kraft af denne artikel, er meddelt de kompetente myndigheder i en kontraherende stat.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 29
Begrænsning af begunstigelser
1. Hvis en kontraherende stat efter undertegnelsen af denne overenskomst indfører lovgivning (bortset fra lovgivning, der er indført i Sydafrika i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser, som finder anvendelse i Sydafrika på denne dato, angående beskatning af indkomst hidrørende fra en kilde i Sydafrika), der fastsætter, at offshore indkomst oppebåret af et selskab ved:
(a) skibsfartsvirksomhed;
(b) bank-, finansierings-, forsikrings-, investerings-, eller lignende virksomhed; eller
(c) virksomhed som hovedkontor, koordineringscenter eller lignende enhed, som yder administrative tjenesteydelser eller lignende støtte til en gruppe selskaber, der udøver sin væsentligste virksomhed i andre stater,
ikke beskattes i denne stat eller beskattes med en skattesats, der er betydeligt lavere end den skattesats, der finder anvendelse på indkomst fra lignende onshore virksomhed, skal den anden kontraherende stat ikke være forpligtet til at anvende nogen begrænsning fastsat i denne overenskomst af sin ret til at beskatte den indkomst, der oppebæres af selskabet fra sådan offshore virksomhed, eller af dens ret til at beskatte udbytte udbetalt af dette selskab.
2. I tilfælde hvor der i nogen af denne overenskomsts bestemmelser, bortset fra artikel 10, er fastsat begrænsninger af en kontraherende stats ret til at beskatte indkomst og sådan indkomst i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning bliver betragtet som hidrørende fra en kilde uden for denne anden stat og som følge heraf ikke er skattepligtig i denne anden stat, kan den førstnævnte stat beskatte sådan indkomst, som om en sådan bestemmelse ikke fandtes.
Artikel 30
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til de områder under Danmarks suverænitet, der specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse eller til ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentligt samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt ad diplomatisk vej mellem de kontraherende stater efter gennemførelsen af deres interne forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør med hensyn til ethvert område, til hvilket den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Hver af de kontraherende stater skal give den anden underretning om opfyldelsen af dens forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden. Overenskomsten skal træde i kraft på tidspunktet for udvekslingen af den sidste af disse underretninger.
2. Overenskomstens bestemmelser skal have virkning:
(a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på beløb udbetalt eller krediteret den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere; og
(b) for så vidt angår andre skatter:
(i) i Danmark, for så vidt angår indkomstår, der begynder den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere; og
(ii) i Sydafrika, for så vidt angår indkomstår, der begynder den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere.
3. Aftalen mellem regeringen i Danmark og regeringen i Den sydafrikanske Union til undgåelse af dobbeltbeskatning på indkomst oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed, der trådte i kraft den 9. februar 1951, skal ophøre ved ikrafttrædelsen af nærværende overenskomst. Bestemmelserne i nævnte aftale skal imidlertid fortsat have virkning, indtil bestemmelserne i nærværende overenskomst får virkning, som fastsat i bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel.
Artikel 32
Opsigelse
1. Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved, ad diplomatisk vej, at give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, der begynder 5 år efter det år, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft.
2. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:
(a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på beløb udbetalt eller krediteret efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet; og
(b) for så vidt angår andre skatter:
(i) i Danmark, for så vidt angår indkomstår, som begynder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet; og
(ii) i Sydafrika, for så vidt angår indkomstår, som begynder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København i to eksemplarer, den 21. juni 1995, på
engelsk.
For Kongeriget Danmarks
Regering
Niels Helveg Petersen
For Den sydafrikanske
Republiks Regering
Thabo Mbeki
PROTOKOL
til overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den
sydafrikanske Republiks Regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Ved undertegnelsen af den overenskomst, der er indgået i dag mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integreret del af nævnte overenskomst:
1. Med hensyn til artikel 5, stk. 3, er der enighed om, at den heri omhandlede tilsynsførende virksomhed er virksomhed udøvet i den kontraherende stat, hvori den relevante byggeplads eller det relevante projekt er beliggende.
2. Med hensyn til artikel 6, stk. 4, er der enighed om, at bestemmelsen vedrører dansk skattelovgivning, i henhold til hvilken den heri omhandlede indkomst i alle tilfælde beskattes som udbytte.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København i to eksemplarer, den 21. juni 1995, på
