Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Noter

Givet på Christiansborg Slot, den 12. marts 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Carsten Koch

Bilag

Overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i Finland, Island, Norge og Sverige,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henhører under Færøernes selvstyrekompetence,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter 1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

• a) I Danmark:
• 1. indkomstskatten til staten,
• 1. den kommunale indkomstskat,
• 1. den amtskommunale indkomstskat, og
• 1. skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »dansk skat«);

• b) På Færøerne:
• 1. skatten til landskassen,
• 1. skatten til kommunerne,
• 1. kirkeskatten,
• 1. udbytteskatten,
• 1. royaltyskatten,
• 1. renteskatten, og
• 1. skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »færøsk skat«);

• c) I Finland:
• 1. de statslige indkomstskatter,
• 1. indkomstskat for selskaber,
• 1. kommunalskatten,
• 1. kirkeskatten,
• 1. kildeskatten på renteindkomst
• 1. kildeskatten for begrænset skattepligtige, og
• 1. den statslige formueskat,

(herefter omtalt som »finsk skat«);

• d) I Island:
• 1. indkomstskat til staten,
• 1. den særlige indkomstskat til staten,
• 1. den kommunale indkomstskat,
• 1. formueskat til staten,
• 1. den særlige formueskat til staten, og
• 1. indkomst- og formueskatter for pengeinstitutter,

(herefter omtalt som »islandsk skat«);

• e) I Norge:
• 1. indkomst- og formueskatten til staten,
• 1. indkomst- og formueskatten til kommunerne,
• 1. indkomstskatten til fylkene,
• 1. fællesskatten til skattefordelingsfonden,
• 1. skatterne i henhold til petroleumsskatteloven, og
• 1. afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere,

(herefter omtalt som »norsk skat«);

• f) I Sverige:
• 1. indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,
• 1. den særlige indkomstskat for bosatte i udlandet,
• 1. den særlige indkomstskat for artister m.fl. bosat i udlandet,
• 1. »expansionsmedelsskatten«,
• 1. den kommunale indkomstskat, og
• 1. formueskatten til staten,

(herefter omtalt som »svensk skat«).

Artikel 3

Almindelige definitioner 1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

• a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige; udtrykket omfatter tillige det i det danske rige selvstyrende folkesamfund Færøerne; i det omfang bestemmelserne i overenskomsten alene vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene »en del af riget« og »den anden del af riget«, alt efter sammenhængen;

udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund;

»Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland; »Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for Europa;

• b) »person« omfatter en fysisk person, et selskab og en personsammenslutning;
• c) »selskab« betyder en juridisk person eller anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
• d) »personsammenslutninger« betyder sammenslutning, som ikke beskattes som selvstændigt skattesubjekt;
• e) »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i en anden kontraherende stat« betyder et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat;
• f) »fast ejendom« har den betydning som udtrykket har i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende; udtrykket omfatter dog altid tilbehør til den faste ejendom, levende og dødt inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilde eller anden naturforekomst;
• g) »statsborger« betyder en fysisk person, der har statsborgerskab i en kontraherende stat; en fysisk person, som er dansk statsborger og som er hjemmehørende på Færøerne i henhold til hjemmestyreloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at have statsborgerskab på Færøerne; udtrykket omfatter også selskaber og personsammenslutninger, der består i kraft af gældende lovgivning i en kontraherende stat;
• h) »international trafik« betyder transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat;
• i) »interessefællesskab« betyder tilfælde, hvor et foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital, eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders kapital.
• j) »kompetente myndighed« betyder:
• 1. i Danmark: skatteministeren,
• 1. på Færøerne: landsstyremanden for finansanliggender,
• 1. i Finland: finansministeriet,
• 1. i Island: finansministeren,
• 1. i Norge: finans- og toldministeren,
• 1. i Sverige: finansministeren,

eller det befuldmægtigede ombud eller den myndighed i enhver af disse stater, til hvilken det overdrages af nogle af de ovennævnte eller andre at behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

• a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og
• b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er hjemmehørende der.

• a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
• c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
• d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 5

Fast driftssted 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

• a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
• b) en filial;
• c) et kontor;
• d) en fabrik;
• e) et værksted; og
• f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

• a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
• b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
• c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
• d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
• e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;
• f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom 1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 7

Indkomst ved erhvervsvirksomhed 1. Indkomst ved erhvervsvirksomhed, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets indkomst beskattes i denne anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

Artikel 8

Skibs- og luftfart 1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender 1. I tilfælde, hvor

• a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et foretagende i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af dette foretagendes kapital, eller
• b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af disse foretagenders kapital,

skal følgende iagttages:

Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel l0

Udbytte 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 11

Renter 1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.

Artikel 12

Royalties 1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet.

Artikel 13

Kapitalgevinster 1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 14

Frit erhverv 1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt

• a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted; eller
• b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden stat i denne periode eller i disse perioder.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.

• a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og
• b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, og
• c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt
• d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.

• a) luftfartøj i international trafik kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;
• b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde, hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsudøvere 1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af sportsudøver, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

Artikel 18

Pension m.m. 1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 19

Offentlige hverv 1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat.

• a) er statsborger i denne stat; eller
• b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

Artikel 20

Studerende og praktikanter En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med henblik på

• a) studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat, eller
• b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller sin praktik.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster 1. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, med undtagelse af bestemmelserne i artikel 8, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i en anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster beliggende i denne anden stat.

• b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed inden for et efterforsknings- eller indvindingsområde, der strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende anvendelse.
• c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning eller installation af en rørledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et bygningsarbejde i direkte forbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet fra et fast driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan virksomhed, der udføres på land, når virksomheden indgår i et projekt, som strækker sig fra et sted ud for kysten i denne stat og ind på denne stats landområde.

• a) Medmindre bestemmelserne under litra b)-d) medfører andet, kan sådan løn eller vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet finder sted der i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30 dage inden for en tolvmånedersperiode.
• b) Sådan løn eller vederlag kan kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, såfremt
• 1. arbejdet har forbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en kontraherende stat og en anden stat,
• 1. der foreligger aftale mellem disse stater om fælles udnyttelse af forekomsterne, og
• 1. udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien.

Bestemmelserne i dette litra b) finder kun anvendelse efter aftale herom mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

• c) Såfremt arbejdet udføres om bord på et skib eller en båd, som omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet eller båden har.
• d) Såfremt arbejdet udføres om bord på et luftfartøj, som omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

• a) ret til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster i en anden kontraherende stat, herunder ret til andel i eller fordel af sådanne forekomster, eller
• b) aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til sådan ret,

kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Andre indkomster 1. Indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Formue 1. Formue bestående af fast ejendom som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 24

Dødsbo Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke beskattes hos personer, der er berettigede til anpart i boet, og som er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Artikel 25

Ophævelse af dobbeltbeskatning 1. Danmark:

• a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
• c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

• a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
• c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

• a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få, gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),
• 1. indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den, på hvilken den finske skat beregnes;
• 1. indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den, på hvilken den finske skat beregnes.
• b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
• c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst fritages for finsk skat.
• d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.

• a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den formue som ejes i, den anden stat.
• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel 15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8 og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat betalt i områder uden for Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:

• a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet,
• 1. fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som betales i denne anden stat,
• 1. fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.

• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
• c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

• a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,
• 1. • under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
• 1. indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst fritages for svensk skat.
• c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.

• a) et foretagende uden for arbejdsstaten, der er et foretagende med interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller
• b) et foretagende uden for arbejdsstaten, til hvilket det faste driftssted henhører.

• a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller
• b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.

Artikel 26

Generelle regler om beskatningen 1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.

• a) finsk folkepension efter den finske familiepensionslov eller sådan anden social godtgørelse, som efter den finske indkomstskattelov ikke er skattepligtig indkomst, eller
• b) svensk folkepension.

Artikel 27

Forbud mod diskriminering 1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i en anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt for så vidt angår bopæl, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel l skal denne bestemmelse også finde anvendelse på en person, der ikke er hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, sådan personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. Bestemmelsen medfører ej heller ret til i en kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Bestemmelsen i første afsnit hindrer ej heller en kontraherende stat i at beskatte indkomst, der oppebæres af et fast driftssted, i overensstemmelse med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted tilhører et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning, som anvendes over for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt angår deres indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.

Artikel 28

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler 1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af de kontraherende stater er truffet foranstaltninger, som for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret til at anvende de retsmidler, som står til hans rådighed ifølge disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 27, stykke l, i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 30

Territorial udvidelse 1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stykke l, litra a) er undtaget fra overenskomstens anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse har virkning fra den dag og med de ændringer og vilkår, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 31

Ikrafttræden 1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.

• a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
• b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
• c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse, foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.

Artikel 32

Opsigelse En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår, som begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige kontraherende stater:

• a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller senere;
• b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for et skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen, eller senere;
• c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår, der følger nærmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen, eller senere.

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier heraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på

svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige,

hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som udgør en integrerende del af overenskomsten:

I. Til artiklerne 7 og 15.

II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.

III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.

IV. Til artikel 13.

Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til i henhold til sin lovgivning at beskatte aktieavance, som en person, der flytter fra Danmark, anses for at have opnået ved fraflytningen.

V. Til artikel 15.

• a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
• b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
• c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som arbejdstageren får,
• d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
• e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de kvalifikationer, som disse skal have.

VI. Til artiklerne 15 og 19.

VII. Til artikel 18.

Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i denne anden del af riget.

VIII. Til artikel 19.

• a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført.
• b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:
• 1. modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders periode, og
• 1. lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige tjenestested«.
• c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII skal finde anvendelse på løn og andet lignende vederlag, som oppebæres for arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

• a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne, kan kun beskattes i Danmark.
• b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.

Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke personen oppebærer nævnte ydelser.

IX. Til artikel 20.

• a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat, eller
• b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne anden stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger 20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.

Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til underhold, studier eller uddannelse.

De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for arbejde, som udføres i Danmark.

Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet område.

Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede studietid med et tillæg af 2 år.

Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse overstiger 6 måneder.

Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1 år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.

I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.

Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold, fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i Danmark og hele kalenderåret.

X. Til artikel 25.

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter, som pålignes for beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres og erstattes af følgende tekst:

• »a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet,
• 1. indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
• 1. indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat, henholdsvis formue, som ejes der.
• c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes, for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

• »a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den færøske skat på indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten eller formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, eller af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
• c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes, for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

• »a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),
• 1. indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den, på hvilken den finske skat beregnes;
• 1. indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den, på hvilken den finske skat beregnes.
• b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
• c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

• a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
• b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter, som fastsættes for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
• c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

• »a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,
• 1. fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
• 1. fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, respektive den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

• a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
• b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
• c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat, der er betalt i områder uden for Norge, medfører andet (dog uden at de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:

• a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge
• 1. fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
• 1. fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

• a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
• b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
• c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

• »a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne i litra b) medfører andet,
• 1. • under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
• 1. indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
• b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, i betragtning.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

• a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
• b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
• c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

XI. Til artikel 26.

Bestemmelserne i artikel 26, stykke 5, skal ligeledes finde anvendelse i de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.

XII. Til artikel 31.

Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier deraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på

svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige,

hvilke samtlige tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist