Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Slovenien § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Slovenien. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten træder i kraft, når begge lande har givet underretning, og den finder anvendelse fra og med det næstfølgende indkomstår, jfr. overenskomstens artikel 31. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning. Fra samme tidspunkt bortfalder den gældende overenskomst.

De enkelte artikler i den dansk-slovenske dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:

Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).

Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten.

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Alle danske indkomstskatter samt ejendomsværdiskatten er omfattet, uanset om skatterne pålignes af staten, amterne eller kommunerne. Sociale bidrag (for Danmarks vedkommende arbejdsmarkedsbidraget) er ikke omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.

Artikel 3. Almindelige definitioner.

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den anførte betydning. Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da skatteområdet er et hjemmestyreanliggende for disse dele af riget.

Udtrykket person omfatter en fysisk person og et selskab samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket selskab omfatter enhver sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene en kontraherende stat, den anden kontraherende stat, foretagende i en kontraherende stat, foretagende i den anden kontraherende stat, international trafik, kompetent myndighed og statsborger.

Endvidere fastsættes i stk. 2, at medmindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, som de har i skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de to stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge stater efter disses interne lovgivning ("dobbeltdomicil"), og stk. 2 og stk. 3 opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i en sådan situation er hjemmehørende i overenskomstens forstand, den såkaldte bopælsstat, idet dette er afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). En person kan i overenskomstens forstand aldrig være hjemmehørende i mere end én stat.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført i overenskomsten.

For selskaber anvendes bestemmelsen i stk. 3. Et selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge stater, skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5. Fast driftssted.

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted . Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som foretagendet opnår gennem det faste driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste oppebåret af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr. artikel 7.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør efter stk. 3 dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 12 måneder. Efter interne danske regler udgør et bygge- og anlægsarbejde et fast driftssted allerede fra første dag. 12-månedersfristen, som er indeholdt i OECD-modellen, er et gensidigt afkald på beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan herefter kun beskattes i bopælsstaten.

Artikel 5, stk. 4, fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stk. 5 og stk. 6 omhandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne, medfører efter de danske skatteregler ikke, at fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark vil efter overenskomsten udgøre et fast driftssted for en slovensk fuldmagtsgiver, men Danmark udnytter efter sin interne lovgivning ikke denne beskatningsret.

Endelig fastslås i stk. 7, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8. Skibs- og lufttransport.

Fortjeneste opnået ved drift af skibe eller fly i international trafik kan efter stk. 1 kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Det samme gælder efter stk. 2 fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til transport af varer i international trafik, når det er forbundet med drift af skibe og luftfartøjer i international trafik.

Efter stk. 3 gælder det foregående også, når rederier eller luftfartsselskaber deltager i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

I stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et dansk, et norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7, 2/7 og 3/7 af SAS. Efter stk. 4 finder artiklens bestemmelser anvendelse på den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS, nemlig 2/7. Resten beskattes i Norge og Sverige med hhv. 2/7 og 3/7. Bestemmelsen er formuleret i samarbejde med Norge og Sverige og findes tilsvarende i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som disse lande indgår.

Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender.

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length»-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes, som den ville have været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Artikel 10. Udbytte.

Udbytter kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i modtagerens bopælsstat. Udbytterne kan efter stk. 2 også beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat, gælder følgende begrænsninger på kildestatens beskatningsret:

I litra a, er det bestemt, at kildestaten højst kan beskatte udbytter betalt af et datterselskab til et moderselskab med 5 pct., hvis moderselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen i datterselskabet i en periode på mindst et år, og udbyttet udloddes inden for den periode, hvor moderselskabet ejer aktier i datterselskabet, som anført. Dette følger OECD-modellen.

I litra b er det bestemt, at Slovenien højst kan påligne kildeskat på 5 pct. af udbytter betalt til et dansk selskab, som er interessent i et dansk interessentskab, når det danske selskab ejer mindst 25 pct. af aktierne i et slovensk selskab i mindst et år, inden for hvilket udbyttet udloddes. Denne præcisering er nødvendig, da Slovenien beskatter interessentskaber som selskaber, hvorimod Danmark anser interessentskaber for at være transparente skattesubjekter og derfor ikke beskatter interessentskabet, men de enkelte interessenter.

I litra c er det desuden bestemt, at kildestaten højst kan beskatte udbytter med 5 pct., hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller lignende institution, som er skattemæssigt godkendt i den anden stat. I alle andre tilfælde kan kildestaten højst beskatte med 15 pct.

Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.

Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal sådanne udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter bestemmelsen i artikel 14.

En stat kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat. Dog kan en aktionær bosiddende i den førstnævnte stat beskattes af sin del af udbyttet.

Artikel 11. Renter.

Beskatningsretten til renter er fordelt mellem bopælsstat og kildestat.

Efter stk. 1 kan renter som udgangspunkt beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s. i bopælsstaten.

Efter stk. 2 kan renterne imidlertid også beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden stat, må skatten ikke være højere end 5 pct. af renternes bruttobeløb. I den hidtil gældende overenskomst var der ingen kildestatsbeskatning på renter. Efter OECD-modellen kan kildestaten beskatte renter med op til 10 pct.

Begrebet »renter« defineres i stk. 3, mens stk. 4 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, således at renter af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted, beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter artikel 14.

Stk. 5 bestemmer, hvornår renter skal anses for at opstå i en stat (kildestaten).

Stk. 6 gentager det »arm's length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 12. Royalties.

Beskatningsretten til royalties er fordelt mellem bopælsstat og kildestat.

Efter stk. 1 kan royalties beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s. bopælsstaten.

Royalties kan efter stk. 2 også beskattes i den stat, hvor de opstår, d.v.s. kildestaten, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden stat, må kildeskatten ikke være højere end 5 pct. af bruttobeløbet af de pågældende royalties.

Bestemmelsen om kildestatsbeskatning af royalties er en afvigelse fra OECD-modellen, der bestemmer, at royalties som hovedregel kun kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, d.v.s. bopælsstaten. Danmark har accepteret tilsvarende bestemmelser i overenskomster med en række andre lande. Bestemmelsen findes således også i den gældende overenskomst med Jugoslavien, hvor satsen dog er 10 pct.

Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3. I modsætning til definitionen i den hidtil gældende overenskomst omfatter den ny definition ikke leasing af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Stk. 4 indeholder en bestemmelse, som er parallel med bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 4, mens stk. 5 definerer, hvilken stat der skal anses for at være kildestat, og stk. 6 gentager det »arm's length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 13. Kapitalgevinster.

Efter stk. 1 og 2 kan fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted eller et fast sted - eller af det faste driftssted/faste sted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen, det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan efter stk. 3 kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Efter stk. 4 kan andre kapitalgevinster kun beskattes i bopælsstaten.

Bestemmelserne om fortjeneste ved afhændelse af fly finder for SAS s vedkommende efter stk. 5 kun anvendelse for den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS. Bestemmelsen er en parallel til bestemmelsen i artikel 8, stk. 4.

Stk. 6 indeholder bestemmelser om aktieavancebeskatning i tilfælde, hvor en person flytter fra Danmark til Slovenien eller omvendt. Hvis en person flytter fra Danmark til Slovenien, skal der efter dansk lovgivning ske beskatning af urealiserede aktieavancer på fraflytningstidspunktet, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 13 a. Efter bestemmelserne i stk. 6 kan Slovenien ved en senere afhændelse af aktierne kun beskatte den del af avancen, der vedrører den periode, hvor den pågældende har været hjemmehørende i Slovenien. Bestemmelsen gælder tilsvarende, hvis en person flytter fra Slovenien til Danmark.

Fraflytningsbestemmelsen i stk. 6 suppleres af stk. 7, hvor det bestemmes, at Danmark kan beskatte kapitalgevinster ved afhændelsen af aktier og andre selskabsrettigheder, selvom personen ved afhændelsen bor i Slovenien, såfremt personen har haft bopæl i Danmark på et hvilket som helst tidspunkt inden for en 5 årige periode før afhændelsen. Det samme gælder med modsat fortegn, hvis personen, inden for en 5 årig periode før afhændelsen, har haft bopæl i Slovenien.

Artikel 14. Frit erhverv.

Artiklen omfatter fortjeneste ved udøvelse af frit (liberalt) erhverv af selvstændig karakter som f.eks. virksomhed som læge, tandlæge, advokat, revisor arkitekt eller ingeniør.

Indkomst, som en fysisk person opnår ved udøvelse af frit erhverv, kan som hovedregel kun beskattes i personens bopælsstat.

Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i den anden stat (kildestaten), hvis personen til stadighed har et fast sted i den anden stat til rådighed til udøvelse af sin virksomhed. Kildestaten kan alene beskatte så stor en del af indkomsten, der kan henføres til faste sted.

Begrebet fast sted er ikke defineret i overenskomsten (i modsætning til fast driftssted). Normalt vil et fast sted forudsætte, at der er en lokalitet, hvor kunden kan henvende sig, f.eks. en klinik, tegnestue el. lignende.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Hvis en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), udfører lønarbejde i den anden stat (kildestaten), kan kildestaten også beskatte lønindkomsten. Kildestaten kan dog ikke beskatte, hvis

lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og

lønnen betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i bopælsstaten, og

lønnen ikke påhviler et fast driftssted (eller fast sted), som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jfr. stk. 1 og stk. 2.

Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Slovenien i op til 183 dage i en 12-månedersperiode, vil således kun blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Slovenien, når denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Udbetales lønnen af et fast driftssted, som den danske arbejdsgiver har i Slovenien, kan lønindkomsten også beskattes i Slovenien.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe i international trafik kun beskattes i den stat, hvor rederiet er hjemmehørende. Efter stk. 4 kan lønindkomst ved arbejde om bord på fly beskattes i den stat, hvor luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk.

Efter stk. 1 kan den stat, hvor en kunstner eller sportsudøver udfører sin virksomhed, beskattes af vederlaget herfor.

Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr. stk. 2. Dette vil typisk være et selskab.

Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten er erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat, når besøget væsentligt er støttet af offentlige midler fra kunstnerens eller sportsudøverens bopælsstat.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte slovenske kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler, jfr. bemærkningerne til artikel 15.

Artikel 18. Pensioner m.v.

Ligesom i den hidtil gældende overenskomst kan sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, efter stk. 1, beskattes i kildestaten. Det samme gælder andre offentlige ydelser.

Private pensioner og lignende vederlag kan efter stk. 2 som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten.

Dog gælder, at sådanne pensioner og vederlag også kan beskattes i kildestaten, hvis kildestaten i opsparingsfasen har givet fradrag for indbetalinger til pensionsordningen eller givet bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling af pensionsbidrag, eller en kombination heraf. Kildeskatten må dog ikke overstige 23 pct. af pensionernes bruttobeløb, hvilket svarer til den slovenske skat på rene pensionsindkomster.

Uanset de ovenstående bestemmelser får danske pensionister i Slovenien ikke ændret beskatningen af deres pensioner, såfremt de allerede modtog pension fra Danmark før denne overenskomst fik virkning. Den ny overenskomst berører således kun de danske pensionister, som flytter til Slovenien, efter at den nye overenskomst har fået virkning, og som modtager private pensioner.

Det præciseres i stk. 3 og stk. 4, at de ovennævnte bestemmelse for Danmarks vedkommende omhandler pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. For Sloveniens vedkommende pensionsordninger i henhold til den respektive lovgivning i landet.

Det er dansk forhandlingspolitik at opnå en så stor grad af kildestatsbeskatning for pensioner som muligt. Baggrunden for de sociale pensioners vedkommende er, at disse er fastsat på et sådant niveau, at de kan rumme en almindelig dansk beskatning ("bruttoficering"). Beskatter bopælsstaten sociale pensioner med en meget lav sats, uden at der sker beskatning i kildestaten, vil dette medføre nettopensionsbeløb langt ud over det tilsigtede.

For de private pensionsordningers vedkommende er baggrunden, at Danmark gennem hele opsparingsfasen har båret et skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør modsvares af dansk beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene udbetales til pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til pensionister, der er hjemmehørende i udlandet.

Artikel 19. Offentlige hverv.

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1 som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), men i den anden stat (bopælsstaten) hvis arbejdet er udført dér og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er blevet hjemmehørende i bopælsstaten alene for at påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen har alene betydning for ambassadepersonale o.l.

Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i kildestaten, jfr. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i bopælsstaten, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18, jfr. stk. 3.

Artikel 20. Professorer og lærere.

Gæsteprofessorer m.v., som forsker og underviser i den anden stat i en periode, der ikke overstiger to år, kan kun beskattes i sit hjemland, medmindre forskningen primært udføres for private virksomheder eller personer.

Artikel 21. Studerende.

Stipendier o.l. til studerende og erhvervspraktikanter beskattes i kildestaten.

Artikel 22 Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter.

Uanset artikel 5 og 14 medfører kulbrintevirksomhed fast driftssted eller fast sted, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udøver virksomhed eller frit erhverv i mere end 30 dage inden for en 12-måneders-periode i den anden stat. For at undgå omgåelse er det præciseret, at de 30 dage også omfatter kulbrintevirksomhed udøvet af forbundne foretagender.

Efter stk. 3 udgør virksomhed på boreplatform ud for kysten, kun fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders-periode. Ved anvendelsen af dette stykke medregnes virksomhed af væsentligt samme karakter udført af forbundne foretagender. Efter stk. 6 skal kapitalgevinst på boreplatforme omfattet af stk. 3, som flyttes fra den stat, hvor virksomheden er udøvet, kun beskattes i den stat, hvor ejeren er hjemmehørende.

Supply-virksomhed med skibe eller fly i forbindelse med kulbrintevirksomhed ud for kysten kan kun beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende. Tilsvarende gælder for

drift af bugserbåde og lignende fartøjer ved sådan virksomhed, jf. stk. 4.

Efter stk. 5 kan løn og andet lignende vederlag til de ansatte ved supply-virksomhed på skibe, eller ved drift af bugserbåde og lignende, kun beskattes i den stat, hvor rederiet er hjemmehørende. Lønindkomst og lignende vederlag ved supply-virksomhed om bord på fly kan beskattes i den stat, hvor luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Artikel 23. Andre indkomster.

Indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i overenskomsten, kan kun beskattes i bopælsstaten, undtagen når indkomsten oppebæres af et fast driftssted eller et fast sted i den anden stat.

Artikel 24. Formue.

Formue bestående af fast ejendom kan efter stk. 1 beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Efter stk. 2 kan formue i form af løsøre tilknyttet et fast driftssted eller et fast sted beskattes i den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

Formue bestående af skibe og fly, der kan anvendes i international trafik, og af løsøre, herunder containere, der er tilknyttet disse skibe og fly, kan kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Al anden formue kan kun beskattes i den stat, hvor ejeren er hjemmehørende.

Danmark pålægger ikke en generel formueskat. Artiklen har for Danmarks vedkommende kun relevans for ejendomsværdiskatten.

Artikel 25. Metoder til forhindring af dobbeltbeskatning.

Artikel 25 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.

Danmark anvender credit-metoden som lempelsesmetode, jfr. stk. 2, litra a) og b). Hvis en person eller et selskab m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en slovensk kilde, og Slovenien også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt i Slovenien, eller den del af den danske skat, der falder på den slovenske indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.

Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter overenskomsten kun kan beskattes i Slovenien, anvendes exemption med progressionsforbehold, jfr. stk. 2, litra c). Dette betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af den slovenske skat. Imidlertid indgår indkomsten i det danske beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens § 33A.

Slovenien lemper efter stk. 1 på samme måde som Danmark.

Artikel 26. Ikke-diskriminering.

Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både for fysiske og for juridiske personer. Reglen gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i en af de to stater. En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, som er hjemmehørende i den anden stat, de samme personlige skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el. lign., som måtte blive indrømmet til en person, der er hjemmehørende i den pågældende stat.

Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten, men i forhold til skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 27. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten. Der er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to stater ved gensidig aftale skal søge at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af overenskomsten.

Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når myndighederne dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 28. Udveksling af oplysninger.

Artiklen pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Artikel 29. Diplomater m.v.

Overenskomsten berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater. Artiklen begrænses i sit indhold af folkeretten på dette område.

Artikel 30. Territorial udvidelse.

Overenskomsten kan i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til også at gælde for Færøerne og/eller Grønland.

Artikel 31. Ikrafttræden.

De to staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten træder i kraft, når begge lande har givet underretning, og den finder anvendelse fra og med det næstfølgende indkomstår. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning.

Den hidtil gældende overenskomst ophører med at have virkning fra og med det tidspunkt, hvor den ny overenskomst får virkning.

Artikel 32. Opsigelse.

Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den kan efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til udgangen af et kalenderår.

Protokol

Protokollen til overenskomsten præciserer, hvad der i relation til artikel 10, stk. 2, litra c, anses for at være en anerkendt pensionsfond i henholdsvis Danmark og Slovenien.