LOV nr 258 af 28/06/1920
Justitsministeriet
Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjydske Landsdele. § 6
Lov om Navneforandring Nr. 89 af 22. April 1904, jfr. Lov Nr. 85 af 31. Marts 1916, indføres. Lovens Regler om myndige og mindreaarige anvendes henholdsvis paa Personer over 18 Aar og Personer mellem 18 og 21 Aar. B. G. B. § 1577, 2det Stykke, 3die Punktum ophæves.
Hvor Bevilling til eller Bevis for Navneforandring meddeles eller Navnerettelse tillades med Hensyn til Personer, der er optaget i et af de borgerlige Fødselsregistre i de sønderjydske Landsdele (jfr. § 4), skal den Myndighed, der udfærdiger eller udleverer Bevillingen eller Beviset eller giver Tilladelsen, uden Ophold give Meddelelse om Navneforandringen til Føreren af det paagældende Register.