LOV nr 258 af 28/06/1920
Justitsministeriet
Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjydske Landsdele. § 4
Bestemmelserne om de borgerlige Personregistre – derunder § 48 i Rigsloven af 17. Maj 1898 om den frivillige Retsplejes Anliggender – bliver i Kraft med de Ændringer, som maatte blive fastsat af Justitsministeren. Amtsretternes hidtidige Funktioner med Hensyn til disse Registre overgaar til Underretterne, hvis Afgørelse kan paakæres; Bestemmelserne i § 3, 5te Stykke finder tilsvarende Anvendelse. Pligten til at anmelde Fødsler, Navngivelser og Dødsfald til Personregistrene træder i Stedet for den i det øvrige Danmark bestaaende Pligt til at foretage saadan Anmeldelse til Ministerialbøgerne.
Efter Forhandling mellem Justitsministeren og Kirkeministeren fastsættes der Regler om, i hvilke Tilfælde der skal ske Tilmeldelse fra Personregistrene til Ministerialbøgerne i det øvrige Danmark, og i hvilke Tilfælde Førerne af Personregistrene skal gøre Tilførsel til disse om Tilmeldelser, der er sket til Ministerialbøgerne.
Naar et Dødsfald anmeldes til Personregisterføreren, skal han uden Betaling meddele Attest derom. Den Præst, som foretager Jordpaakastelse eller anden Begravelsesceremoni uden forud at have ladet sig forevise saadan Attest, straffes med en Bøde til Statskassen af 20-300 Kr.
Registerføreren skal derhos uden Ophold give Skifteretten paa Dødsstedet Meddelelse om ethvert til ham anmeldt Dødsfald.