I de sønderjydske Landsdele skal dansk Personret, Familieret og Arveret indføres i Overensstemmelse med nedenstaaende Regler.
Indtil Udgangen af December 1921 bliver de hidtil gældende Regler i Kraft, forsaavidt de ikke ophæves eller ændres ved Bestemmelserne i §§ 3-41 eller andre særlige Bestemmelser.
Formynderskabsrettens Beføjelser og Pligter gaar over til Amtmanden i de Tilfælde, der omhandles i »Bürgerliches Gesetzbuch« af 18. August 1896 (i det følgende betegnet som B. G. B.) §§ 1304, 1308, 1337, 1357, 1358, 1379, 1402, 1447, 1451, 1595, 1612, 1635, 1636 og 1685. Iøvrigt gaar de over til Underretsdommeren. Denne handler som administrativ Autoritet (Underøvrighed) i de Tilfælde, hvor tilsvarende Handlinger efter dansk Ret er Øvrighedsforretninger; i andre Tilfælde kan Underretsdommerens Afgørelse paakæres.
Tilsynet med umyndige udøves af Underretsdommeren paa det Sted, hvor den umyndige bor, og i Tvivlstilfælde af den Underretsdommer, Justitsministeren udpeger. For umyndiggjorte Personers Vedkommende medfører den umyndiges Flytning ikke Flytning af Tilsynet.
I Kraft bliver §§ 51, 52, 54 og 61 i Rigsloven af 17. Maj 1898 om den frivillige Retsplejes Anliggender. B. G. B. § 1789 ophæves.
Er der ved denne Lovs Ikrafttræden paabegyndt Sag for Formynderskabsretten, paahviler det Underretsdommeren i den danske Retskreds, i hvilken den Underret, der hidtil har behandlet Sagen, havde Sæde, at drage Omsorg for, at Sagen overføres til videre Behandling i Overensstemmelse med foranstaaende Regler. Har Formynderskabsretten Sæde udenfor de sønderjydske Landsdele, og maatte Sagen af internationale Hensyn blive afvist eller afgivet til de danske Myndigheder, kan den overføres til den Underretsdommer, som Justitsministeren bestemmer dertil.
De Afgørelser i Formynderskabssager, som er truffet af de hidtilværende Retter (Formynderskabsretten eller højere Ret), kan indbringes for overordnet dansk Ret i Overensstemmelse med Reglerne i Loven om Indførelse af dansk Retspleje i de sønderjydske Landsdele § 11; de sammesteds givne Regler om Sager, der ved Lovens Ikrafttræden maatte være indbragt for højere Ret, finder tilsvarende Anvendelse paa Formynderskabssager.
Dansk Rets Regler om Tinglæsning af Umyndiggørelsesdekreter finder ikke Anvendelse, hvorimod Dekreter, der afsiges efter Lovens Ikrafttræden, kundgøres i Statstidende.
Bestemmelserne om de borgerlige Personregistre – derunder § 48 i Rigsloven af 17. Maj 1898 om den frivillige Retsplejes Anliggender – bliver i Kraft med de Ændringer, som maatte blive fastsat af Justitsministeren. Amtsretternes hidtidige Funktioner med Hensyn til disse Registre overgaar til Underretterne, hvis Afgørelse kan paakæres; Bestemmelserne i § 3, 5te Stykke finder tilsvarende Anvendelse. Pligten til at anmelde Fødsler, Navngivelser og Dødsfald til Personregistrene træder i Stedet for den i det øvrige Danmark bestaaende Pligt til at foretage saadan Anmeldelse til Ministerialbøgerne.
Efter Forhandling mellem Justitsministeren og Kirkeministeren fastsættes der Regler om, i hvilke Tilfælde der skal ske Tilmeldelse fra Personregistrene til Ministerialbøgerne i det øvrige Danmark, og i hvilke Tilfælde Førerne af Personregistrene skal gøre Tilførsel til disse om Tilmeldelser, der er sket til Ministerialbøgerne.
Naar et Dødsfald anmeldes til Personregisterføreren, skal han uden Betaling meddele Attest derom. Den Præst, som foretager Jordpaakastelse eller anden Begravelsesceremoni uden forud at have ladet sig forevise saadan Attest, straffes med en Bøde til Statskassen af 20-300 Kr.
Registerføreren skal derhos uden Ophold give Skifteretten paa Dødsstedet Meddelelse om ethvert til ham anmeldt Dødsfald.
Personer mellem 18 og 21 Aar kan under særlige Omstædigheder opnaa Fuldmyndighed ved kongelig Bevilling. B. G. B. §§ 3-5 ophæves; svævende Sager kan dog føres til Ende efter de hidtil gældende Regler.
Lov om Navneforandring Nr. 89 af 22. April 1904, jfr. Lov Nr. 85 af 31. Marts 1916, indføres. Lovens Regler om myndige og mindreaarige anvendes henholdsvis paa Personer over 18 Aar og Personer mellem 18 og 21 Aar. B. G. B. § 1577, 2det Stykke, 3die Punktum ophæves.
Hvor Bevilling til eller Bevis for Navneforandring meddeles eller Navnerettelse tillades med Hensyn til Personer, der er optaget i et af de borgerlige Fødselsregistre i de sønderjydske Landsdele (jfr. § 4), skal den Myndighed, der udfærdiger eller udleverer Bevillingen eller Beviset eller giver Tilladelsen, uden Ophold give Meddelelse om Navneforandringen til Føreren af det paagældende Register.
B. G. B. § 1315 og Art. 43 i Udførelsesloven af 20. September 1899 ophæves. Det afgøres efter dansk Rets Regler, om Militærpersoner skal have Tilladelse til at indgaa Ægteskab, og om der, inden Udlændinge stedes til Ægteskab, kræves særlige Betingelser opfyldt.
Naar en af de forlovede (eller begge) er hjemmehørende i Danmark udenfor de sønderjydske Landsdele, skal for hans (eller begges) Vedkommende dansk Rets Regler om Betingelserne for Ægteskab iagttages.
Bestemmelsen i Lov 13. April 1851 § 4 skal iagttages ved Indgaaelse af Ægteskaber i de sønderjydske Landsdele, saafremt Bruden hører hjemme i det øvrige Danmark; B. G. B. § 1316, 2det og 3die Stykke finder dog tilsvarende Anvendelse.
Ægteskab kan indgaas for enhver af Personregisterførerne, naar mindst en af Parterne har Bopæl eller sædvanligt Ophold i de sønderjydske Landsdele.
Har ingen af Parterne Bopæl eller sædvanligt Ophold i de sønderjydske Landsdele, kan Justitsministeren bemyndige en Registerfører til at foretage Ægteforeningen. B. G. B. §§ 1320 og 1321 ophæves.
De i B. G. B. § 1322 omhandlede Dispensationer meddeles af Justitsministeren eller den, han bemyndiger.
Ægtepagts Oprettelse udkræver begge Parters samtidige Nærværelse for Notarius publicus. B. G. B. § 1434 ophæves.
De hidtil gældende Regler om Ægtepagtsbøger (Güterrechtsregister) – derunder §§ 161 og 162 i Rigsloven om den frivillige Retsplejes Anliggender – bliver i Kraft med de Ændringer, som maatte blive fastsat af Justitsministeren. Amtsretternes hidtidige Funktioner med Hensyn til disse Registre overgaar til Underretterne, hvis Afgørelse kan paakæres; Bestemmelserne i § 3, 5te Stykke finder tilsvarende Anvendelse.
Underholdsbidrag fastsættes fremtidig af Overøvrigheden. Denne kan ændre tidligere Bidragskendelser med Virkning for Fremtiden; dersom Begæring om Ændring indgives inden to Maaneder efter denne Lovs Ikrafttræden, kan Kendelsen ændres med Virkning fra Ikrafttrædelsesdagen.
Bidrag, der er fastsat af dansk Overøvrighed, kan inddrives ved Udpantning efter dansk Rets Regler, og forsaavidt det er Bidrag paahvilende en Mand til Barn under 18 Aar eller til Moderen udenfor Ægteskab, tillige ved Beslag paa Løn og Afsoning. Bidragsresolutionen bør indeholde Oplysning herom.
Dansk Rets Regler om det offentliges Udbetaling af Underholdsbidrag træder i Kraft. Den offentlige Udbetaling kan aldrig omfatte Bidrag for Tiden, efter at Barnet er fyldt 18 Aar.
Normalbidrag fastsættes snarest mulig for Tiden fra denne Lovs Ikrafttræden til den 30. Juni 1921. Indtil Amtsrepartitionsfonden er oprettet, skal de Forskud, denne skulde have udredet, ydes af Kredskassen.
Lov Nr. 131 af 27. Maj 1908 §§ 9 og 10 samt Lov Nr. 112 af 29. April 1913 § 1 finder Anvendelse paa Bidrag til Ægtebørn for Tiden efter denne Lovs Ikrafttræden, forudsat at Barnet er under 18 Aar.
Paa Bidrag til Børn under 18 Aar kan B. G. B. § 1612 ikke anvendes.
I Kraft træder dansk Rets Regler om Pligten for Faderen udenfor Ægteskab til at yde Bidrag til Moder og Barn, derunder Lov Nr. 130 af 27. Maj 1908 §§ 13-16 og 20, jfr. Lov Nr. 113 af 29. April 1913 §§ 1, 5 og 6.
I de Tilfælde, hvor Barnet er født før denne Lovs Ikrafttræden, anvendes Bestemmelserne i B. G. B. §§ 1715, 1717 og 1718, dog at Kravet paa Bidrag i Henhold til § 1715 forældes senest 1 Aar efter det nævnte Tidspunkt. Iøvrigt kommer dansk Rets Regler til Anvendelse paa alle Bidrag for Tiden efter Lovens Ikrafttræden.
Selv om Barnet er født mindre end 1 Maaned efter Lovens Ikrafttræden, skal Faderen yde Bidrag til Moderens Underhold i 2 Maaneder.
Hidtil gældende Rets Regler om offentlig Opdragelse af Børn og unge Mennesker (Fürsorgeerziehung) – derunder B. G. B. § 1838 – sættes ud af Kraft. Allerede paabegyndte Sager kan føres til Ende efter de hidtil gældende Regler, dog at Underretsdommeren, naar Barnet skal fjernes fra Hjemmet, kun træffer Bestemmelse herom og eventuelt om Barnets foreløbige Anbringelse, medens den endelige Bestemmelse om Barnets Anbringelse træffes af Overværgeraadet.
Dette overtager ogsaa Forsorgen for de Børn, der ved denne Lovs Ikrafttræden er under offentlig Opdragelse. Overværgeraadet skal derfor være beføjet til ved sin Beslutning at overtage Forældremagten over dem (Myndigheden over deres Person), hvor Raadet finder det nødvendigt. De Opdragelsesanstalter og Børnehjem, i hvilke saadanne Børn er anbragt, undergives Tilsyn efter Reglerne i Lov Nr. 72 af 14. April 1905.
Udgifter ved Foranstaltninger, der er truffet i Henhold til hidtil gældende Ret, afholdes efter hidtil gældende Regler indtil 1. April 1921, men derefter i Overensstemmelse med Reglerne i Lov Nr. 72 af 14. April 1905.
Lov Nr. 72 af 14. April 1905 træder i Kraft. Indtil Værgeraadene er dannet, udøves deres Funktioner af Underretsdommeren.
Værgeraadene skal dannes snarest muligt. I Byer og Flækker foretager Kommunalbestyrelsen dog ikke de den paahvilende Valg, førend ny Valg til Kommunalbestyrelsen har fundet Sted, eller det har vist sig, at saadanne ikke bliver at afholde. Amtmanden paaser, at disse Bestemmelser iagttages.
Ved Dannelsen af de første Værgeraad undergives Reglerne i Loven af 1905 følgende Ændringer:
I Flækker dannes Værgeraad efter samme Regler som i Købstæder.
Paa Landet dannes et Værgeraad for hvert Kirkesogn, idet Sogneudvalget, saalænge dette fungerer, ved Anvendelse af Regelen i Lovens § 3 træder i Stedet for Kommunalbestyrelsen.
Den i Lovens § 3 nævnte Lærer eller Lærerinde vælges af og blandt det fast ansatte Lærerpersonale ved den offentlige Folkeskole i Værgeraadskredsen.
Et Værgeraad træder i Virksomhed, naar det er konstitueret og har givet Underretten Meddelelse herom. Underretten videresender Meddelelsen til Overværgeraadet.
Lov Nr. 43 af 1. Marts 1895 om Tilsyn med Plejebørn sættes i Kraft.
Tilsynsmyndighed er med den af Lovens § 1 følgende Undtagelse Kommunalbestyrelsen, paa Landet dog Sogneudvalget, saalænge dette fungerer, og, indtil det er dannet, Kommuneraadet (Kommunalforsamlingen).
Plejetilladelser meddelt i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler bortfalder 3 Maaneder efter denne Lovs Ikrafttræden. De kan allerede forinden tages tilbage af Tilsynsmyndigheden.
Lov om Medvirken ved Anbringelse af Børn, Nr. 63 af 1. April 1914 faar Gyldighed 1 Maaned efter denne Lovs Ikrafttræden.
De i B. G. B. §§ 1718 og 1720, 2det Stykke omhandlede Dokumenter kan oprettes for Notarius publicus eller en Personregisterfører.
Dansk Rets Regler om et Barns Legitimation ved Bevilling eller Kuldlysning og om Adoption indføres i Stedet for B. G. B. §§ 1723-1772. Den Myndighed, der udfærdiger Bevillingen, har at drage Omsorg for, at der i alle Tilfælde, hvor den legitimerede eller adopterede er optaget i et borgerligt Fødselsregister i de sønderjydske Landsdele, jfr. § 4, sker Anmeldelse til dette. I Tilfælde af Kuldlysning paahviler det den kuldlysende uden ugrundet Ophold at foretage saadan Anmeldelse.
Allerede indgaaede Aftaler om Adoption (Annahme an Kindesstatt) kan stadfæstes efter de hidtil gældende Regler af Underretten paa det Sted, hvor Adoptanten bor eller i Mangel af Bopæl har Ophold.
Bestemmelsen i 1ste Stykke medfører ingen Forandring i Virkningerne af en i Medfør af B. G. B.s der nævnte Regler sket Legitimation eller Adoption. Aftale om Ophævelse af Adoption kræver dog fremtidig den i § 11 angivne Form.
Dansk Rets Regler om Anbringelsen af umyndiges Midler – derunder om deres Indsættelse i Overformynderiet – træder i Kraft med de Lempelser, som Justitsministeren maatte fastsætte. Paa Midler, der er erhvervet før denne Lovs Ikrafttræden, skal denne Bestemmelse dog kun anvendes, naar ny Anbringelse finder Sted, eller naar Midlerne bestaar i rede Penge.
Har en Arvelader eller Giver før denne Lovs Ikrafttræden truffet de i B. G. B. § 1852, 1ste eller 2det Stykke, § 1853 eller i § 1917, jfr. §§ 1852 og 1853, angivne Bestemmelser, skal disse anses som Bestemmelser om, at de paagældende Midler skal holdes udenfor Overformynderiet.
Der oprettes snarest mulig en Laanebestyrelse i hver Amtsraadskreds i Overensstemmelse med Lov 26. Maj 1868 § 8.
Er den umyndiges Midler deponeret udenfor Danmark, skal den, der bestyrer Midlerne, snarest søge dem overflyttet til Danmark.
Er den umyndiges Midler iøvrigt anbragt i Udlandet eller i udenlandske Effekter, skal den, der bestyrer Midlerne, snarest gøre Indberetning herom til den Myndighed, der fører Tilsyn med Værger, hvilken Myndighed kan bestemme, hvorledes der skal forholdes med Midlerne.
Den Myndighed, der fører Tilsyn med Værger, paaser, at Bestemmelserne i §§ 24 og 25 iagttages, men kan, hvor Forholdene særlig taler derfor, tilstaa Lempelser i Reglerne.
Den, der bestyrer Midler tilhørende en umyndig, skal til enhver Tid have Ret til at begære disse inddraget under Overformynderiets Bestyrelse, med mindre Midlerne er af en saadan Beskaffenhed, at Overformynderiet ikke finder at kunne modtage dem.
Renten af de Midler, der inddrages under Overformynderiet, tilkommer Forældrene, forsaavidt disse efter hidtil gældende Ret vilde have haft Retten til at nyde Udbyttet af Midlerne, jfr. B. G. B. § 1656.
I Tilfælde af Tvivl eller Uenighed kan enhver interesseret fordre dette Spørgsmaal afgjort ved Kendelse af den Underretsdommer, der fører Tilsyn med Bestyrelsen af den umyndiges Midler. Mod Kendelsen kan der indenfor en Frist af 6 Maaneder rejses Kæremaal til Landsretten.
For sin Virksomhed efter denne Lovs Ikrafttræden kan Værgen ikke gøre Krav paa Vederlag, med mindre et saadant tillægges ham af Tilsynsmyndigheden.
Det i Henhold til Art. 77 i Udførelsesloven af 20. September 1899 indsatte Pupiltilsyn (»die Gemeindewaisenräte«) træder ud af Funktion.
Efter denne Lovs Ikrafttræden indsættes der ikke Familieraad; de fungerende Familieraad ophæves snarest mulig af Underretsdommeren, med mindre særlige Omstændigheder kræver deres Bevarelse.
Herreløs Arv tilfalder den danske Statskasse. I Kraft bliver dog de særlige Bestemmelser, ifølge hvilke saadan Arv tilfalder andre end Staten.
Efter denne Lovs Ikrafttræden kan ingen Ejendom ved Notering derom i Grundbogen eller ved Indførelse i de dertil bestemte Registre blive undergivet særlige Arveregler.
Ved alle Arvefald, der indtræder efter denne Lovs Ikrafttræden, anvendes dansk Rets Regler
om Antagelse og Afslag af Arv og Legat saavelsom af Retten til at hensidde i uskiftet bo (B. G. B. § 1484),
om Arvingers Ansvar for Gælden og for Opfyldelsen af Legater og Paalæg,
om Raadigheden over Dødsboet,
om Fremgangsmaaden ved Aabning af Testamenter og Arvepagter,
om Konstateringen af Statskassens Ret til herreløs Arv,
om Overdragelse af falden Arv,
om Legitimation for Arvingerne og for Ægtefællen, der hensidder i uskiftet Bo.
Som Følge af sidstnævnte Bestemmelse udsteder Skifteretten ved disse Arvefald ikke de i B. G. B. §§ 1507, 2353 og 2369 omhandlede Attester til Ægtefællen eller Arvingerne.
Hvor Arveladeren er død før Lovens Ikrafttræden, men Arven efter dette Tidspunkt tilfalder (jfr. B. G. B. § 2139) en substitueret Arving (Nacherbe), finder Bestemmelserne i § 33 tilsvarende Anvendelse paa Arveovergangen. B. G. B. §§ 2144 og 2145 skal dog være anvendelig med den Ændring, der følger af, at den substituerede Arvings Gældsansvar kun begrænses, saafremt Arven undergives Behandling efter Skiftelovens Kapitel 3.
Testamenter kan efter denne Lovs Ikrafttræden oprettes af enhver, der har Evnen hertil enten efter dansk Ret eller efter hidtil gældende Ret (B. G. B. §§ 2229 og 2230). Bestemmelsen i B. G. B. § 2247 bliver i Kraft.
Testamenter kan efter denne Lovs Ikrafttræden oprettes enten i dansk Rets Former eller i de Former, der er foreskrevet i hidtil gældende Ret; den i B. G. B. § 2231 Nr. 1 og §§ 2233-2246 omhandlede Form kan dog ikke anvendes. Den Protokol, der udfærdiges ved Oprettelse af Testamenter i Henhold til B. G. B. §§ 2249-2251, udfærdiges paa Dansk, medmindre Testator begærer den udfærdiget i et andet Sprog. Kommuneforstanderen (Sognefogede ) eller de øvrige i § 2249 nævnte Personer har i saa Fald Ret til at tilkalde en Tolk.
Efter denne Lovs Ikrafttræden kræver Tilbagekaldelse af et Testamente ikke Iagttagelse af nogen bestemt Fremgangsmaade. B. G. B. § 2271 bliver dog i Kraft.
Arvepagter (Erbverträge) kan efter denne Lovs Ikrafttræden i Stedet for i den i B. G. B. § 2276, 1ste Stykke foreskrevne Form indgaas ved Parternes samtidige Nærværelse for Notarius publicus under Iagttagelse af dansk Rets Regler om Notarialtestamenter. Det samme gælder de i B. G. B. § 2290 omhandlede Aftaler.
B. G. B. § 2277 ophæves.
Bestemmelsen i Forordning om Arv af 21. Maj 1845 § 28 sættes i Kraft.
Art. 7-31 i Indførelsesloven til B. G. B. ophæves. Om et Retsforhold skal bedømmes efter sønderjydsk Ret eller efter anden Ret, afgøres efter dansk Rets Regler, forsaavidt Retsforholdet ikke skal bedømmes efter de før denne Lovs Ikrafttræden gældende Regler.
Personer, der er flyttet til de sønderjydske Landsdele fra andre Dele af Danmark efter den 10. Januar 1920, vedbliver dog at være undergivet dansk Myndighedslovgivning og arves efter dansk Rets Regler. Er Ægtefæller flyttet som nævnt, bestemmes Retsvirkningerne af Ægteskabet – derunder Forholdet til Børnene – efter dansk Rets regler; Bestemmelsen i Indførelsesloven Art. 16, 1ste Stykke finder tilsvarende Anvendelse.
Art. 57 og 58 i Indførelsesloven til B. G. B. og Art. 88 i den preussiske Udførelseslov til B. G. B. ophæves.
Den 1. Januar 1922 træder dansk Personret, Familieret og Arveret i Kraft med de Undtagelser og nærmere Bestemmelser, som indeholdes i §§ 43-66.
Reglerne om de borgerlige Personregistre – derunder denne Lovs § 4, § 6, 2det Stykke og § 23, 2det og 3die Punktum – bliver i Kraft.
Er der inden Udgangen af December 1921 angaaende en umyndigs personlige Forhold indgaaet Retshandler, der skulde have Virkning udover den umyndiges 18de Aar, beholder disse Retshandler samme bindende Virkning som efter hidtil gældende Ret.
Ved Umyndiggørelsesdekreter, der afsiges efter Udgangen af September 1921, erstattes Tinglæsning ved fast Ejendoms Værneting af Indførelse i Grundbogen.
Umyndiggørelsesdekreter, der er afsagt før det nævnte Tidspunkt, har, selv om ingen Kundgørelse er sket, samme Virkning, som et behørig tinglæst Umyndiggørelsesdekret har efter dansk Ret.
Er der inden Udgangen af December 1921 paabegyndt Sag sigtende til at erklære en bortebleven Person død, kan Sagen føres til Ende efter hidtil gældende Rets Regler.
I Kraft bliver indtil videre de ved Udgangen af December 1921 gældende Regler om Forlovelse (Ægteskabsløfte) og Ægteskab derunder – med de af denne Lovs §§ 3-41 følgende Ændringer – B. G. B. §§ 204, 1302, 1635, 1ste Stykke, 1636, 1637, 1699-1702, 1704, 1721 (med Undtagelse af dens Henvisning til § 1703), 1931-1934 og 2054. Hvor fortsat Formuefællesskab i Henhold til B. G. B.s Regler finder Sted, har en Ægtefælle samme Testationsret som efter dansk Ret i Tilfælde af Hensidden i uskiftet Bo; B.G.B. §§ 1511-1517 træder ud af Kraft.
Hvis den af Forældrene, hvem Forældremyndigheden ved Skilsmisse er tillagt, dør eller mister Forældremyndigheden, bør Overøvrigheden tillægge den efterlevende Forældremyndigheden, med mindre Hensynet til Barnets Tarv tilsiger andet.
Dansk Rets Regler om Ægtefællers Tvangsarv træder i Kraft.
Paa Børn, der er født før den 1. Januar 1922, kommer Bestemmelserne i B. G. B. §§ 1591-1600, jfr. denne Lovs § 3, vedblivende til Anvendelse.
Om en Person som Fader udenfor Ægteskab har Pligt til at betale Bidrag til et Barn, der er født før denne Lovs Ikrafttræden, afgøres efter Reglerne i B. G. B. §§ 1717 og 1718, jfr. denne Lovs § 22. Et Stifbarn skal ikke kunne rejse noget Krav paa Underhold overfor Stiffaderen eller Stifmoderen, saafremt dennes Ægteskab med Barnets Moder eller Fader er opløst før den 1. Januar 1922.
Iøvrigt finder dansk Lovgivnings Regler om de privates indbyrdes Underholdspligt Anvendelse for Tiden efter Udgangen af December 1921, jfr. dog § 47.
B. G. B. § 1623 finder vedblivende Anvendelse paa de før den 1. Januar 1922 stiftede Krav paa Udstyr.
Dansk Rets Regler om Forældremagt finder Anvendelse ogsaa paa Børn født før den 1. Januar 1922, jfr. dog §§ 47 og 53.
Er der før det nævnte Tidspunkt af en dertil kompetent Myndighed i det enkelte Tilfælde truffet særlige Bestemmelser, der ophæver eller begrænser Vedkommendes Myndighed over Barnets Per on, bliver disse i Kraft, indtil de ændres; dog bortfalder Bestemmelser om Indsættelse af en Hjælpeværge (Beistand), jfr. § 56.
Paa Børn og unge Mennesker, der er under offentlig Opdragelse i Henhold til § 17, bliver de før den 1. Januar 1922 gældende Regler at anvende, dog at Opdragelsen ikke kan udstrækkes længere end efter dansk Rets Regler.
De i Henhold til § 19 dannede Værgeraad fungerer til Udgangen af 1923.
I de sønderjydske Landsdele skal i det i Lov Nr. 130 af 27. Maj 1908 § 11, 1ste Stykke omhandlede Tilfælde Anmeldelsen ske til vedkommende borgerlige Fødselsregister.
Lov Nr. 130 af 27. Maj 1908 § 11 finder ogsaa Anvendelse paa Børn, der er født før den 1. Januar 1922; ligeledes afgøres det efter dansk Rets Regler, om saadanne Børn udenfor Ægteskab kan faa Faderens Navn.
For et Barn, der er erklæret for ægte før denne Lovs Ikrafttræden, gælder vedblivende Reglerne i B. G. B. §§ 1736, 1737 og 1740. Om Faderen har Forældremagten, afgøres efter Grundsætningerne i B. G. B. § 1738.
For de Tilfælde, hvor Adoption er stadfæstet før denne Lovs Ikrafttræden eller i Medfør af § 23, 2det Stykke, gælder Bestemmelserne i B. G. B. §§ 1757-1762, 1767-1770, 1771, 1ste Stykke og 1772 med de af nærværende Lovs §§ 3 og 23 følgende ændringer. Iøvrigt bestemmes saadanne Adoptioners Virkning efter dansk Rets Regler, dog at Bestemmelsen i Lov nr. 130 af 27. Maj 1908 § 10, 4de Stykke ikke finder anvendelse.
Den, der ved Udgangen af December 1921 er Formynder, bliver fra da af indtil videre Værge, selv om en anden efter dansk Rets Regler har Adkomst til Værgemaalet. Dersom denne anden har Forældremagten over Barnet, bør han dog som Regel paa Forlangende beskikkes til Værge.
Hvor en umyndig har haft flere Formyndere, bliver disse Værger i Forening, indtil Underretten træffer anden Bestemmelse. Modformyndere træder ud af Virksomhed.
Hjælpeværger (Beistände) træder ud af Funktion, undtagen hvor Vedkommende i Henhold til B. G. B. § 1693 har faaet overdraget Bestyrelsen af en umyndigs Midler, i hvilket Tilfælde Hjælpeværgen bliver Værge med Hensyn til de paagældende Midler.
En saadan Værge kan til enhver Tid afskediges af Underretsdommeren.
Den, der ved Udgangen af December 1921 er Værge i Henhold til B. G. B. § 1909 eller §§ 1911 ff. eller § 88 i Rigsloven om den frivillige Retsplejes Anliggender (Pfleger), bliver Værge med tilsvarende Funktioner. Var han indsat i Henhold til B. G. B. § 1909, 2det Punktum, faar han samme Stilling som den, der er indsat til Værge i Henhold til Lov 26. Maj, 1868 § 11.
Bestemmelsen i § 24, 2det Stykke bliver i Kraft.
Med Hensyn til Midler, der er tilfaldet en umyndig inden Udgangen af December 1921, gælder dansk Rets Regler om Bestyrelsen af umyndiges Midler med følgende Begrænsninger:
B. G. B. §§ 1638, 1639 og 1803 finder vedblivende Anvendelse.
Iøvrigt bestyres Midlerne efter de før den 1. Januar 1922 gældende Regler med de fornødne Lempelser, saalænge Værgen er en Person, der (som Fader, Moder eller Formynder) havde Bestyrelsen allerede før det nævnte Tidspunkt; Værgen skal dog aflægge Regnskab hvert Aar uden Hensyn til B. G. B.s modstaaende Regler, med mindre Underretsdommeren undtagelsesvis tilstaar ham helt eller delvis samme Fritagelse for Regnskabspligt som før. Værgen bevarer indtil videre Retten til det Vederlag, der maatte være ham tillagt i Medfør af § 29.
Efter Skifte af Værge kan Underretsdommeren – navnlig hvor Værgemaal gaar over fra en af Forældrene til den anden – tillade, at den ny Værge bestyrer Midlerne helt eller delvis efter samme. Regler som den tidligere.
Dansk Rets Regler om Godkendelse af Værgens Retshandler for den umyndige finder Anvendelse, selv om Retshandlerne angaar Midler, der helt eller delvis bestyres efter hidtil gældende Rets Regler.
Naar Forældre i Medfør af § 59 bestyrer umyndiges Midler, har de samme Ret som tidligere til at nyde Udbyttet af Midlerne. indtil Barnets fylder 18 Aar. B. G. B. § 1666, 2det Stykke, §§ 1667, 1668, 1670-1672, jfr. nærværende Lovs § 3, og de øvrige hidtil gældende Regler om Ophøret af Forældrenes Beføjelser anvendes med de fornødne Lempelser. Bestyres Midler af den i § 59, 1ste Stykke angivne Art paa anden Maade, bør Overøvrigheden som Regel for Tiden, indtil Barnet fylder 18 Aar, paa Forældrenes Begæring tillægge dem Ret til Indtægten af Midlerne, hvor dette vilde stemme med ældre Rets Regler.
De før den 1. Januar 1922 gældende arveretlige Regler, derunder Bestemmelserne i B. G. B. §§ 2287 og 2332, finder fremdeles Anvendelse, hvor Arveladeren er død før den nævnte Dag.
I Kraft bliver Bestemmelsen i § 31, 2det Punktum, samt Forordningen af 18. Juni 1777 med senere Ændringer. Forordningen af 13. Maj 1769 med dertil sig sluttende senere Bestemmelser faar ikke Gyldighed i de sønderjydske Landsdele.
Ved Arvefald efter Udgangen af December 1921 skal Forordning af 21. Maj 1845 §§ 10-13, forsaavidt Forskudet er ydet før det nævnte Tidspunkt, undergives følgende Modifikationer, jfr. ogsaa § 47:
Afkortning kræver ingen Viljestilkendegivelse, forsaavidt Ydelsen efter hidtil gældende Ret skulde afkortes ifølge Loven; Arveladeren kan dog bestemme, at Afkortning ikke skal ske.
Hvor det efter hidtil gældende Ret var en Betingelse for Afkortning, at Afkortning blev foreskrevet samtidig med Ydelsen, har en senere truffen Bestemmelse om Afkortning ingen Virkning.
Ved arveretlige Retshandler bedømmes Spørgsmaalene om Form og Habilitet efter den Lovgivning, der gjaldt paa Retshandelens Tid.
Den, der før den 1. Januar 1922 havde Evnen til at oprette Testamente og har oprettet et retsgyldigt Testamente, beholder Evnen til at testere, selv om han ikke er fyldt 18 Aar.
Om Arveladerens Disposition overskrider de Grænser, Loven sætter for hans Raadighed over Efterladenskaberne, afgøres efter den ved Arveladerens Død gældende Lovgivning.
Dersom en Arving før Indførelsen af den danske Straffelov er idømt Straf for en Handling, der vilde gaa ind under Straffelovens § 304, og ikke inden Udgangen af December 1921 har opnaaet Arveladerens Tilgivelse, jfr. B. G. B. §§ 2337 og 2343, tager han ikke Arv, hvis Arveladeren ved Testamente har erklæret dette for sin Vilje.
Et Arveafkalds Gyldighed og Retsvirkning bedømmes efter Reglerne paa den Tid, da Afkaldet blev givet. Bestemmelsen i § 64, 1ste Stykke kommer dog ogsaa til Anvendelse paa Retshandler, hvorved et Arveafkald ophæves.
Tidspunktet for denne Lovs Ikrafttræden fastsættes ved kongelig Anordning.
(L. S.)
/ Svenning Rytter
Officielle noter
