Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1765 af 28/12/2023

Digitaliseringsministeriet

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester § 5

Kompetente myndigheder kan af egen drift, på baggrund af en klage eller som følge af en anmodning fra Europa-Kommissionen eller andre koordinatorer for digitale tjenester i Den Europæiske Union optage sager til behandling om mulige overtrædelser af forordningen om digitale tjenester elle denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Kompetente myndigheder skal ved prioriteringen af optagelse af sager til behandling navnlig lægge vægt på formålet i forordningen om digitale tjenester, jf. forordningens artikel 1.

Stk. 3. Kompetente myndigheders afgørelser i medfør af forordningen om digitale tjenester, denne lov og regler udstedt i medfør heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes klager efter artikel 53 i forordningen om digitale tjenester over manglende efterlevelse af forordningen indgives, og om formkrav til klager.