Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester § 4

Det foreslås i § 4, at kompetente myndigheder og koordinatoren for digitale tjenester udfører deres opgaver og udøver deres beføjelser efter forordningen om digitale tjenester, denne lov og regler udstedt i medfør heraf, i fuld uafhængighed af politisk eller anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser fra regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed, jf. artikel 50, stk. 2, i forordningen om digitale tjenester.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4 lovfæster kompetente myndigheders og koordinatoren for digitale tjenesters uafhængighed, når de udfører deres opgaver vedrørende tilsyn og håndhævelse af forordningen om digitale tjenester i henhold til forordningen, denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Dette indebærer f.eks. at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som udpeget kompetent myndighed og koordinator for digitale tjenester ikke vil kunne modtage eller søge instrukser fra andre, herunder Erhvervsministeriet og erhvervsministeren, uanset at styrelsen i øvrigt er organisatorisk underlagt ministeriet, og at ministeren således formelt er den øverste foresatte. Der henvises til afsnit 3.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For enkelte sager eller på enkelte områder kan der være behov for særegen fagspecifik ekspertise med henblik på at sikre, at sagerne afgøres på en måde, der stemmer overens med praksis på tilgrænsende fagområder, som henhører under andre myndigheders ressort end den eller de udpegede kompetente myndigheder. Det kunne f.eks. være vedrørende forbuddet i artikel 25, stk. 1, i forordning om digitale tjenester om udbydere af onlineplatformes onlinegrænsefladeudformning og -organisering og bestemmelsens afgrænsning til praksis omfattet af direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelig handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked eller forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). Tilsvarende vil formentlig være relevant for så vidt angår sager, hvor der klages over overtrædelse af artikel 26 i forordning om digitale tjenester om online reklamer, artikel 27 i forordning om digitale tjenester om gennemsigtighed i anbefalingssystemer og artikel 28 i forordning om digitale tjenester om onlinebeskyttelse af mindreårige.

I disse tilfælde bør kravet om uafhængighed ikke forhindre muligheden for, at en kompetent myndighed kan rådføre sig eller regelmæssigt udveksle synspunkter med andre myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder, krisestyringsmyndigheder eller forbrugerbeskyttelses- eller datatilsynsmyndigheder samt indhentelse af teknisk bistand m.v.

Det kan på den baggrund være relevant for kompetente myndigheder som led i deres almindelige sagsoplysninger at foretage høring af andre myndigheder. Det forudsættes, at kompetente myndigheder ikke vil være bundet af modtagne høringssvar, hvorfor sådanne høringer efter Erhvervsministeriets vurdering ikke vil have betydning i relation til den hørende kompetente myndigheds uafhængighed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.