Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1765 af 28/12/2023

Digitaliseringsministeriet

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester § 12

Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager og undersøgelser efter forordningen om digitale tjenester eller denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. §§ 13 og 15 om notatpligt og journaliseringspligt i lov om offentlighed i forvaltningen gælder dog for sådanne sager og undersøgelser. 1. pkt. gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter forordningen om digitale tjenester eller denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Kompetente myndigheder offentliggør følgende, jf. dog stk. 3:

  1. Afgørelser om påbud meddelt i medfør af artikel 51, stk. 2, litra b, i forordningen om digitale tjenester eller efter § 8.

  2. Domme eller bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor der i medfør af § 10 idømmes bødestraf eller vedtages en bøde.

Stk. 3. Ved offentliggørelse efter stk. 2 kan oplysninger om tekniske indretninger, tekniske fremgangsmåder og drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den udbyder af formidlingstjenester eller den person, som oplysningerne angår.