Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester § 12

Den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om offentlighed.

Det følger af offentlighedslovens § 7, at udgangspunktet er, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Der gælder imidlertid en række undtagelser til dette udgangspunkt. Undtagelserne fremgår af offentlighedslovens kapitel 4. Det følger bl.a. af offentlighedslovens § 30, nr. 1 og 2, at oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold (nr. 1), og oplysninger om bl.a. drifts- og forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes (nr. 2), kan undtages.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at lov om offentlighed i forvaltning ikke skal gælde for sager og undersøgelser efter forordningen om digitale tjenester, denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Det vil indebære, at offentlighedsloven, herunder retten til indsigt, ikke skal finde anvendelse i sager og undersøgelser om overtrædelse af forordningen om digitale tjenester, denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Der henvises til baggrunden for forslaget i afsnit 3.5.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at §§ 13 og 15 i lov om offentlighed i forvaltningen dog gælder for sådanne sager og undersøgelser.

Det indebærer, at §§ 13 og 15 om notatpligt og journaliseringspligt i lov om offentlighed i forvaltningen dog gælder for sådanne sager og undersøgelser. Kompetente myndigheder skal således i henhold til offentlighedslovens § 13 i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse, snarest muligt udarbejde notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne, når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, ligesom kompetente myndigheder i henhold til offentlighedslovens § 15 som led i administrativ sagsbehandling skal journalisere modtagne eller afsendte dokumenter af betydning for en sag eller sagsbehandlingen. Der henvises generelt til de to bestemmelser.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at 1. pkt. tillige gælder, når oplysninger tilvejebragt efter forordningen om digitale tjenester, denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.

Forslaget indebærer, at de oplysninger, som kompetente myndigheder har tilvejebragt til brug for sager og undersøgelser efter forordningen om digitale tjenester, denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, og som videregives til en anden forvaltningsmyndighed, heller ikke vil være underlagt aktindsigt efter offentlighedsloven.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kompetente myndigheder offentliggør afgørelser om påbud meddelt i medfør af artikel 51, stk. 2, litra b, i forordning om digitale tjenester eller efter § 8, jf. dog stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kompetente myndigheder offentliggør domme, bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor der i medfør af § 10, idømmes bødestraf eller vedtages en bøde, jf. dog stk. 3.

Det vil således være udgangspunktet, at kompetente myndigheder offentliggør alle afgørelser om påbud meddelt i medfør af artikel 51, stk. 2, litra b, i forordning om digitale tjenester eller efter § 8. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for så vidt angår domme m.v., hvor der med henvisning til lovforslagets § 10 idømmes bødestraf eller vedtages en bøde. Det indebærer, at kompetente myndigheder vil offentliggøre såvel bødeforelæg efter lovforslagets § 11 som bødeforelæg efter retsplejelovens § 832, stk. 1.

Offentliggørelse efter nr. 1 og 2 omfatter navnet på formidlingstjenesten og udbyderen af denne. Offentliggørelsen gennemføres inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven samt i overensstemmelse med Datatilsynets generelle vilkår for offentliggørelse af myndigheders afgørelser i retsinformationssystemer.

Det foreslås i stk. 3, at ved offentliggørelse efter stk. 2, kan oplysninger om tekniske indretninger, tekniske fremgangsmåder og drift- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den udbyder af formidlingstjenester eller den person, oplysningen angår.

Bestemmelsen er inspireret af konkurrencelovens § 13, stk. 4. Det er hermed tilsigtet at skabe overensstemmelse med undtagelserne i offentlighedslovens § 30, nr. 2, idet »drifts- og forretningshemmeligheder« efter den foreslåede bestemmelse dog er en mere snæver formulering end »drifts- og forretningsforhold« i offentlighedsloven. Det skyldes, at det vil gøre formålet med offentliggørelse af afgørelser illusorisk, hvis forretningsforhold som sådan kan undtages fra offentlighed. Det er af væsentlig betydning for forståelsen og anvendelsen af en afgørelse, at det er muligt i et vist omfang at referere faktuelle oplysninger vedrørende drifts- og forretningsforhold.

I praksis vil det være kompetente myndigheder, som i første omgang selv skønner, om en oplysning udgør en drifts- og forretningshemmelighed, som ikke kan offentliggøres. I tvivlstilfælde anmodes udbyderen af formidlingstjenesten om en udtalelse. Hvis der herefter er uenighed mellem den kompetente myndighed og udbyderen af formidlingstjenesten om, hvad der kan offentliggøres, må den kompetente myndighed træffe en afgørelse med henvisning til lovforslagets § 12, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.