Formålet med denne lov er at sikre personer, der har udviklet asbestudløst kræft efter andenhånds-eksponering med asbest, ret til godtgørelse.

Personer, som er eller har været en del af husstanden til en person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, og som har fået diagnosticeret asbestudløst kræft som følge af indirekte eksponering for asbestfibre, kan ansøge om godtgørelse. Det er et krav, at ansøgeren er diagnosticeret med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom) bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden). Derudover er der en række andre kriterier, der skal være opfyldt for at kunne få godtgørelse.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at personer, der har udviklet asbestudløst kræft efter andenhånds-eksponering med asbest, efter ansøgning, der er indgivet senest den 31. december 2025, har ret til en godtgørelse på 170.000 kr. Der kan kun ydes godtgørelse én gang. Det medfører, at personer, som allerede har fået udbetalt godtgørelse efter denne godtgørelsesordning, ikke vil kunne opnå godtgørelse efter reglerne i denne lov.

Efter § 1, stk. 2, skal ansøgeren opfylde fem kriterier for at opnå godtgørelse efter § 2, stk.1.

Det første kriterium, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1, er, at ansøgeren er diagnosticeret med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom), bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden), og at diagnosen er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve. Ansøgeren skal vedlægge ansøgningen kopi af svaret på denne undersøgelse. Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af svar på undersøgelsen, indhenter Styrelsen for Patientsikkerhed dette fra Patobanken, der er en landsdækkende databank, som indeholder data fra patoanatomiske undersøgelser, udført af landets patologiafdelinger.

Det andet kriterium, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, er, at ansøgeren har været udsat for indirekte eksponering med asbestfibre. Ansøgeren skal oplyse, på hvilken måde ansøgeren har været indirekte udsat for asbestfibre.

Med udtrykkene »direkte« og »indirekte« eksponerede personer sondres der mellem den person, der via sit erhverv har været direkte udsat for asbestfibre, og den person (ansøgeren), der har været indirekte udsat for asbestfibre via sin kontakt med den erhvervsmæssigt direkte eksponerede person i husstanden.

Det tredje kriterium, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 3, er, at ansøgeren er eller har været en del af husstanden til en person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre. Ansøgeren skal oplyse, hvilken relation ansøgeren har til den person, der har arbejdet med asbest og derved været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre. Ansøgeren skal i den forbindelse oplyse, om ansøgeren er ægtefælle/samlever, tidligere ægtefælle/samlever, forælder, barn af eller søskende til den person, der erhvervsmæssigt har været udsat for asbestfibre, eller har anden relation.

Begrebet »husstand« skal fortolkes bredt, sådan at personkredsen ikke kun omfatter personer med direkte familiær tilknytning, men også andre med husstandsmæssig tilknytning, herunder fx logerende og stedbørn. Begrebet vil også omfatte fx børn, der har haft bopæl hos fraskilt ægtefælle, men som har været på ophold i perioder hos den direkte eksponerede.

Kravet om, at ansøgeren skal være eller have været en del af husstanden til den direkte eksponerede person, skal ses i sammenhæng med kravene om, at ansøgeren skal oplyse at have været udsat for indirekte eksponering for asbest og at have haft en tidsmæssig relevant og tæt kontakt til den direkte eksponerede.

Det fjerde kriterium, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 4, er, at ansøgeren har haft en tidsmæssig relevant og tæt kontakt til den person, der har været direkte erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre. Ansøgeren skal oplyse, hvor og hvornår den person, der tidligere har arbejdet med asbest, har arbejdet/været ansat og derigennem har været direkte udsat for asbestfibre. Der er en lang latenstid (tiden mellem påvirkning til sygdomsudvikling) på 30-40 år. Det er derfor vigtigt, at ansøgeren så præcist som muligt oplyser den nøjagtige tidsperiode (årstal), hvor både den direkte udsatte person og ansøgeren blev udsat for asbestfibre, også hvis der er tale om flere perioder. Ansøgeren skal i den forbindelse oplyse hvilke arbejdsopgaver, den direkte udsatte person udførte.

Det femte kriterium, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, nr. 5, er, at det er overvejende sandsynligt, at det ikke er anden relevant egen-eksponering, der er årsag til sygdommens opståen, f.eks. grundet ansøgerens egen direkte erhvervsmæssige eksponering.

Det er ikke muligt at opnå godtgørelse, hvis ansøgeren selv har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre og med overvejende sandsynlighed som følge heraf har udviklet lungehindekræft, bughindekræft eller testikelhindekræft. Er det tilfældet, kan ansøgeren i stedet anmelde sygdommen som en arbejdsskade. Det er heller ikke muligt at få godtgørelse, hvis ansøgeren allerede har fået anerkendt sygdommen som en arbejdsskade og derved er berettiget til erstatning eller godtgørelse efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Ansøgeren skal derfor oplyse, om ansøgeren har anmeldt skaden eller fået erstatning efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Hvis ansøgeren er blevet undersøgt med røntgenkontrastmidlet thorium dioxid (Thorotrast), kan det i sjældne tilfælde være årsag til lungehindekræft, bughindekræft og testikelhindekræft. Ansøgeren skal derfor - om muligt - oplyse, om ansøgeren er blevet undersøgt med dette røntgenkontrastmiddel og hvornår.

Efter § 1, stk. 3, udbetales der ikke godtgørelse, hvis ansøgeren er berettiget til erstatning eller godtgørelse efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Det foreslås i § 1, stk. 4, at forældelseslovens regler ikke finder anvendelse på den godtgørelse, der er anført i stk. 1. Det medfører, at krav kan anmeldes til og med den 31. december 2025, uanset hvornår ansøgeren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Efter gældende ret vil der i vidt omfang ske fradrag i andre offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser samt ske ændringer i formueberegning ved udbetaling af godtgørelsesbeløb efter denne ordning. Der henvises i den forbindelse blandt andet til formue- og fradragsreglerne i §§ 14 og 33 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af aktstykke nr. 71 af 17. marts 2016, at det var intentionen, at godtgørelsesudbetalingen ikke skal påvirke det indtægtsgrundlag, som den godtgørelsesberettigede i øvrigt har. Det fremgår endvidere, at hjemmel til at friholde godtgørelsesudbetalinger fra beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, øvrige offentlige sociale ydelser samt formue sædvanligvis etableres i regelsættet vedr. den pågældende godtgørelsesudbetaling.

Det fastsattes i § 2, at der ikke foretages fradrag i offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser ved udbetaling af godtgørelsesbeløbet. Der ses ligeledes bort fra formue i form af godtgørelsesbeløbet.

Det indebærer således, at der ikke skal foretages fradrag som følge af godtgørelse, der udbetales i henhold til denne lov.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der modtager, oplyser og afgør sager efter denne lov. Styrelsen kan først træffe afgørelse i sagen, når styrelsen har de lægelige oplysninger, der dokumenterer, at ansøgeren er diagnosticeret med lungehindekræft, bughindekræft eller testikelhindekræft.

Styrelsen foretager på baggrund af de kriterier, der er nævnt i § 1, stk. 2, en individuel vurdering i hvert af de tilfælde, hvor en person ansøger om godtgørelse efter denne lov. Vurderingen foretages primært på grundlag af de lægelige oplysninger, der medsendes ansøgningen, og de oplyste personlige forhold, hvis rigtighed bekræftes ved ansøgerens underskrift. Grundet sagernes karakter foreslås det, at styrelsen tilstræber at behandle ansøgningen inden for en måned efter, at styrelsen har fået de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgøre sagen.

Det er alene den person, der har været indirekte udsat for asbestfibre, der kan ansøge om godtgørelse. Ansøgeren kan give fuldmagt til, at en anden skal repræsentere ansøgeren i forbindelse med sagens behandling. Det kan f.eks. være en pårørende, advokat, fagforening eller en interesseorganisation. Det foreslås i § 3, stk. 2, at hvis ansøgeren dør, mens ansøgningen behandles, træder eventuelle arveberettigede efterladte i ansøgerens sted. I så fald kontakter styrelsen den person, som i ansøgningsskemaet er anført som kontaktperson, for at få oplyst, om der er arveberettigede efterladte.

Hvis ansøgeren har givet fuldmagt til, at en anden, f.eks. en pårørende, advokat, fagforening eller en interesseorganisation, skal repræsentere ansøgeren i forbindelse med sagens behandling, sender styrelsen afgørelsen til den, der har fået fuldmagt. Hvis styrelsen under sagens behandling har spørgsmål eller har brug for yderligere oplysninger, vil styrelsen også kontakte den, der har fået fuldmagt.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det betyder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke vil kunne behandle klager over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser. Den afskårne klageadgang omfatter både spørgsmål om fortolkning af reglerne, udøvelse af skøn, forvaltningsretlige spørgsmål m.v.

Loven træder i kraft den 1. juni 2018.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

For så vidt angår Færøerne skyldes det, at kompensationsordningen udspringer af en særlig problemstilling, hvor man ønskede at hjælpe de kvinder, der var blevet ramt af asbestudløst lungehindekræft, fordi deres mænd eller andre familiemedlemmer har båret asbest med hjem fra deres arbejde på eksempelvis Eternitfabrikken i Aalborg eller på skibsværfterne i Nordjylland. Denne problemstilling vurderes ikke at være relevant for Færøerne, eftersom der efter det oplyste ikke er nogen asbestfabrikker på Færøerne.

For så vidt angår Grønland, er sundhedsområdet overtaget af selvstyret.