Lov om godkendelse og syn af køretøjer § 19

Det følger af synslovens § 8, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse til at foretage syn eller omsyn, hvis indehaveren af tilladelsen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i tilladelsen eller virksomhedens ejer eller, hvis der er tale om en juridisk person, medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, den teknisk ansvarlige person eller den juridiske person får konstateret gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Vilkårene for tilladelsen er efter synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, fastsat i synsvirksomhedsbekendtgørelsens kapitel 2. Det er indehaverens ansvar at sikre, at synsvirksomheden drives i overensstemmelse med de fastsatte vilkår, hvorfor ansattes adfærd også kan resultere i tilbagekaldelse af tilladelsen. Det følger af synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 41, stk. 2, at en tilladelse kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil videre. Færdselsstyrelsen har således hjemmel til at tilbagekalde tilladelsen i en nærmere bestemt periode, hvor synsvirksomheden får mulighed for at rette op på de fejl, der ligger til grund for tilbagekaldelsen.

Det følger af synslovens § 8, stk. 2, at Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige retsplejes former.

Det følger af synslovens § 8, stk. 3, at anmodning om indbringelse af en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse for retten ikke har opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at udføre syns- eller omsynsvirksomhed under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at udførelse af syns- eller omsynsvirksomhed ikke må ske under ankesagens behandling.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at Færdselsstyrelsen helt eller delvist kan tilbagekalde en tilladelse til at drive synsvirksomhed, hvis tilladelsesindehaveren ikke længere lever op til en af de nævnte betingelser i nr. 1-4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse til at drive synsvirksomhed i de situationer, hvor tilladelsesindehaveren ikke længere vurderes at opfylde kravene for at opretholde en tilladelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at synsvirksomhederne udfører deres virke efter en vis faglig standard.

Det er Færdselsstyrelsen, som skal bevise, at de nærmere omstændigheder i en konkret sag kan begrunde, at en tilladelse tilbagekaldes.

Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9.

Betingelserne i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9, er fastsat for at sikre, at synsvirksomheden bliver drevet på forsvarlig vis, hvorfor de til enhver tid skal være overholdt, for at synsvirksomheden kan opretholde tilladelsen. Der henvises til bemærkninger til den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9, for en beskrivelse af, hvad betingelserne indebærer.

Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 2, kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen.

Det vil være særligt skærpende, såfremt adfærden vedrører forhold, der har betydning for færdselssikkerheden eller miljøet. Det vedrører eksempelvis den situation, hvor synsvirksomheden godkender et køretøj, uden at det er fremstillet til kontrol, eller hvor Færdselsstyrelsen i forbindelse med et tilsyn opdager, at der er godkendt et køretøj med væsentlige og/eller farlige mangler.

Færdselsstyrelsen vil i overensstemmelse med gældende praksis offentliggøre sin proces for tilsyn med synsvirksomheder for at sikre åbenhed omkring tilsynet og ensartet synskvalitet i henhold til reglerne. Der henvises til Færdselsstyrelsens orienteringsmateriale ”Proces: Risikobaseret tilsyn med synsvirksomheder” af 31. januar 2025, som beskriver pointmodellen og de heraf afledte sanktioner. Materialet er tilgængeligt på Færdselsstyrelsens hjemmeside. For mere om Færdselsstyrelsens risikobaserede tilsyn henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 22.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende synslovs § 8, stk. 1, nr. 1, med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.

Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 3, kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 3, at det er en betingelse for at få udstedt tilladelsen, at virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet virksomhed) ikke må have en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, hvilket er for at sikre, at virksomheden kan drives forsvarligt. Det vil derfor være en forudsætning under virket som synsvirksomhed, at indehaveren ikke har betydelig gæld til det offentlige, hvorved forstås en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Det forudsættes, at det forud for en eventuel tilbagekaldelse meddeles tilladelsesindehaveren, hvilke konsekvenser en fortsat betydelig forfalden gæld kan få, således at tilladelsesindehaveren har mulighed for at indfri gælden inden for en rimelig tidsfrist eller begrunde, at Færdselsstyrelsens oplysninger om forfalden gæld ikke er korrekte.

Efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehaveren er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 3, at der ikke kan gives en tilladelse til en synsvirksomhed, såfremt virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet virksomhed), er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Betingelsen i den foreslåede § 13, stk. 3, er fastsat for at sikre, at synsvirksomheden bliver drevet på forsvarlig vis, hvorfor den til enhver tid skal være overholdt, for at synsvirksomheden kan opretholde deres tilladelse. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 3, for en beskrivelse af, hvad kravene indebærer.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse, hvis overtrædelsen er begået af synsmedarbejdere eller andre, der optræder i tilladelsesindehaverens interesse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ansattes adfærd også kan resultere i tilbagekaldelse af tilladelsen. Indehaveren af tilladelsen vil på samme måde som følger af gældende regler have ansvaret for at sikre, at synsvirksomheden drives i overensstemmelse med de krav, der gælder for virksomheden, hvorfor ansattes adfærd også kan resultere i tilbagekaldelse af tilladelsen. Med bestemmelsen tilvejebringes klar hjemmel hertil, så der ikke er tvivl om indehaverens ansvar overfor sine ansatte. Synsmedarbejderen skal groft eller gentagne gange have overtrådt vilkårene for tilladelsen. Grove overtrædelser af vilkårene for tilladelsen kan eksempelvis være, hvor synsmedarbejderen har godkendt køretøjer, hvor det kan konstateres, at pågældende aldrig har gennemgået køretøjet, eller hvis synsmedarbejderen har medvirket til at godkende et klonet køretøj, hvor køretøjets oprindelige stelnummer er blevet fjernet, og køretøjet fremstår med et andet stelnummer for eksempelvis at skjule, at det er et stjålent køretøj.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at Færdselsstyrelsen i tilfælde omfattet af stk. 1 eller 2 kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse eller suspension af tilladelsen for hele eller dele af synsvirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende synsvirksomhedsbekendtgørelses § 41, stk. 2, med den justering, at det præciseres, at Færdselsstyrelsen kan træffe afgørelse om suspension, og at det fremgår, at tilbagekaldelsen eller suspensionen kan begrænses til at omfatte dele af synsvirksomheden, dvs. et eller flere af virksomhedens godkendte synssteder. Det er vurderingen, at det kan være for indgribende at tilbagekalde eller suspendere virksomhedens samlede tilladelse, såfremt det står Færdselsstyrelsen klart, at de forhold, der kan begrunde tilbagekaldelse eller suspension, kun gør sig gældende på et konkret synssted. Det vil også være muligt for Færdselsstyrelsen at foretage begrænsninger i synsvirksomhedens tilladelse eller i godkendelsen af et synssted tilknyttet synsvirksomheden, hvis det kan konstateres, at de forhold, der kan begrunde tilbagekaldelse eller suspension, kun gør sig gældende for opgaver omfattet af en bestemt kategori. Som det anføres under den foreslåede § 13, stk. 6, er der efter gældende ret mulighed for at få udstedt en tilladelse til at drive synsvirksomhed, som omfatter fire forskellige kategorier, men Færdselsstyrelsen vil kunne fastsætte en anden kategorisering af synsvirksomhedstilladelserne end de gældende fire kategorier. Fastsættelse af suspensionsperioden sker på grundlag af en konkret vurdering af forholdets beskaffenhed og grovhed.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 af tilladelsesindehaveren kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige retsplejes former.

Tilladelsesindehaveren skal informeres om, at den pågældende har 4 uger til at forlange sagen indbragt for domstolene, når afgørelsen om tilbagekaldelsen modtages. Fristerne for anmodning om at få sagen indbragt for domstolene skal fremgå af tilbagekaldelsen. Tilladelsesindehaveren får således en lettere adgang til prøvelse af sagen, end hvis vedkommende var henvist til selv at indbringe sagen for domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende synslovs § 8, stk. 2.

Det foreslås i § 19, stk. 5, at Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 4, af tilladelsesindehaveren kan forlanges indbragt for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, hvor sagen behandles i strafferetsplejens former. Anmodningen herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Tilladelsesindehaveren skal informeres om, at den pågældende har 4 uger til at forlange sagen indbragt for domstolene, når afgørelsen om tilbagekaldelsen modtages. Fristerne for anlæggelse af en sådan sag skal fremgå af tilbagekaldelsen. Tilladelsesindehaveren får således en lettere adgang til prøvelse af sagen, end hvis vedkommende var henvist til selv at indbringe sagen for domstolene.

Det foreslås i § 19, stk. 6, at anmodning om indbringelse af sagen for retten efter stk. 4 ikke har opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive synsvirksomhed under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at udførelse af synsvirksomhed ikke må ske under ankesagens behandling.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning om domstolsprøvelse efter den foreslåede stk. 4 som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Det vil betyde, at virksomheden ikke kan drive synsvirksomhed under retssagen. Retten vil dog ved kendelse kunne bestemme det modsatte, således at virksomheden kan fortsætte med at drive synsvirksomhed under retssagen. Såfremt en dom ankes, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden ikke må drive synsvirksomhed under ankesagens behandling.

Det foreslås i § 19, stk. 7, at anmodning om indbringelse af sagen for retten efter stk. 5 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må drive synsvirksomhed. Findes tilbagekaldelsen lovlig ved dommen, kan det i dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning om indbringelse af sagen for retten efter stk. 5 har opsættende virkning. Det vil betyde, at virksomheden kan drive synsvirksomhed under retssagen. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må drive synsvirksomhed. Findes tilbagekaldelsen lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.