Lov om godkendelse og syn af køretøjer § 18

Det følger af synslovens § 6, at indehavere af tilladelser til at foretage syn ikke erhvervsmæssigt må reparere køretøjer. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at der opstår habilitetsproblemer, f.eks. om hvorvidt de anførte fejl og mangler ved køretøjet skyldes et ønske fra synsvirksomhedens side om at opnå økonomisk vinding ved at kræve en unødvendig reparation af køretøjet, før det kan blive godkendt efter kontrol.

Det foreslås i § 18, at synsvirksomheder ikke erhvervsmæssigt må reparere køretøjer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå, at der opstår habilitetsproblemer. Forbuddet gælder også, selvom der foretages en opdeling af synsvirksomheden på forskellige juridiske personer. Der vil således ikke blive givet tilladelse, jf. den foreslåede § 13, til virksomheder, hvor det vurderes, at virksomheden er så tæt forbundet med autoreparation, at der er tale om forsøg på omgåelse af denne bestemmelse. Som eksempel kan nævnes, hvis et autoreparationsværksted opretter et datterselskab, der skal drive synsvirksomhed, hvor det vurderes, at virksomheden kun er oprettet for at kontrollere køretøjer, som værkstedet selv reparerer efterfølgende. Der vil naturligvis være tale om en konkret vurdering, og eventuelle afslag på tilladelser begrundet i denne bestemmelse vil ligesom øvrige afslag kunne prøves ved domstolene.

Kravet omfatter ikke virksomheder, som kun foretager omsyn efter regler, som fastsættes efter den foreslåede § 13, stk. 8. En omsynsvirksomhed kan således udøve autoreparationsvirksomhed sammen med omsynsvirksomheden. Baggrunden herfor er, at der ved omsynet alene skal ske en kontrol af, om de fejl og mangler, der er konstateret ved et ordinært periodisk syn i en synsvirksomhed med tilladelse efter den foreslåede § 13, er blevet repareret. Det forventes således, at langt de fleste omsynsvirksomheder vil udføre omsynet i direkte sammenhæng med reparationen af køretøjet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 36, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende synslovs § 6 med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.