Lov om godkendelse og syn af køretøjer § 13

Det følger af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foretage syn eller omsyn af køretøjer.

Det følger af synslovens § 5, stk. 2, at Færdselsstyrelsen har bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelserne for at få tilladelse til at foretage syn og omsyn, herunder at virksomheden skal have en teknisk ansvarlig person og råde over elektronisk kommunikationsudstyr til brug for indberetning af syns- og omsynsoplysninger, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, og vilkår for tilladelse til at foretage syn og omsyn, herunder regler om, at forvaltnings- og offentlighedsloven helt eller delvis skal gælde for virksomheder, der har tilladelse til at foretage syn eller omsyn, jf. § 5, stk. 2, nr. 2. Færdselsstyrelsen har herefter ved bekendtgørelse fastsat betingelserne for tilladelse til at foretage syn af køretøjer i bekendtgørelse nr. 999 af 29. august 2024 om synsvirksomheder (herefter benævnt synsvirksomhedsbekendtgørelsen), jf. § 2, nr. 1-12. Det følger af synsvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 3-6, hvilke krav der stilles til ansøgningen om tilladelse.

Færdselsstyrelsen har i medfør af synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, desuden fastsat nærmere krav til blandt andet omsynsvirksomheder i bekendtgørelse nr. 1000 af 29. august 2024 om omsynsvirksomheder (herefter benævnt omsynsbekendtgørelsen). Omsynsvirksomheder har tilladelse til at foretage omsyn af køretøjer, som er en teknisk kontrol af, om fejl ved et køretøj, som er blevet konstateret ved eksempelvis et ordinært periodisk syn, er udbedret, jf. omsynsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foretage periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af køretøjer.

Før privatiseringen af synsområdet var syn og godkendelse af køretøjer en offentlig myndighedsopgave. Det er derfor helt centralt for synsområdet i Danmark, at retten til at foretage syn og godkendelse kræver en tilladelse fra Færdselsstyrelsen, som også danner grundlag for Færdselsstyrelsens tilsyn med, at tilladelsesindehaverne foretager syn og godkendelser forskriftsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse er for så vidt angår periodiske syn og omsyn i overensstemmelse med kravene i periodesynsdirektivet, hvorefter periodisk syn kan udføres af registreringsmedlemsstaten, af et offentligt organ, der er udpeget hertil af medlemsstaten, eller af de organer eller virksomheder, der har autorisation hertil, jf. periodesynsdirektivets artikel 4, stk. 2, og er under statens direkte tilsyn, jf. periodesynsdirektivets artikel 12, 13 og 14. Periodisk syn og omsyn vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionerne i den foreslåede § 2, nr. 1 og 6.

Synsvirksomhederne har de tekniske kompetencer, som forudsættes ved en teknisk gennemgang af køretøjer, hvorfor de anvendes til flere forskellige opgaver, der kræver en gennemgang af køretøjet, end periodisk syn og omsyn, som eksempelvis registreringssyn. Den foreslåede bestemmelse vil derfor også indebære, at synsvirksomhederne kan få tilladelse til at foretage registreringssyn og nationale individuelle godkendelser, i overensstemmelse med gældende ret. Nationale individuelle godkendelser forstås efter den foreslåede § 2, nr. 2, som godkendelse på baggrund af en teknisk kontrol af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der ikke er EU-typegodkendte i deres helhed, hvilket konkret omfatter godkendelse af nye nationale individuelle køretøjer efter § 3, stk. 1, nr. 5. Registreringssyn forstås efter den foreslåede § 2, nr. 3, som en teknisk kontrol af et køretøj, som endnu ikke er registreret i Køretøjsregistreret, eller af et køretøj, hvor der er foretaget registreringspligtige ændringer af køretøjet. Det vil blandt andet omfatte godkendelse af køretøjer i medfør af regler fastsat efter den foreslåede § 6. Det vil således omfatte godkendelse af alle nationale individuelle køretøjer, både nye og ibrugtagne.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at Færdselsstyrelsen efter ansøgning udsteder tilladelse efter det foreslåede stk. 1 til virksomheder, som opfylder nærmere fastsatte betingelser, jf. de foreslåede nr. 1-9 og stk. 3.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at betingelserne for at drive synsvirksomhed flyttes fra synsvirksomhedsbekendtgørelsen til selve synsloven som led i at forfølge formålet om, at de mest centrale elementer af synsområdet i Danmark skal fremgå klart af loven.

Med virksomheder forstås i denne lov alle former for virksomheder, dvs. enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber samt andre selskaber med begrænset ansvar, anpartsselskaber, aktieselskaber eller lignende.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 1, at virksomheden skal have fast forretningssted på dansk område.

Med fast forretningssted på dansk område menes der, at det vil være et krav, at den ansøgende virksomhed er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og har et aktivt CVR-nummer.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 2.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 2, at virksomheden ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Færdselsstyrelsen giver således afslag til virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og vil kunne nægte tilladelse uanset, hvilke respektive insolvensbehandlinger virksomheden befinder sig i.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 3.

Det foreslås i § 13 stk. 2, nr. 3, at virksomheden ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet virksomhed), ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Bestemmelsen vil medføre, at virksomheden ved ansøgning om tilladelse skal give samtykke til, at Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger om virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personlig drevet virksomhed) hos offentlige myndigheder om økonomiske forhold.

Det er ikke afgørende, om gælden til det offentlige er fra en tidligere virksomhed eller fra et tidligere ansættelsesforhold. Al gæld til det offentlige indgår i vurderingen af, om kravet kan anses for opfyldt. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansøgere af tilladelser har et økonomisk grundlag for at drive virksomhed forretningsmæssigt forsvarligt.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis videreførelse af gældende ret, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 12. Forskellen vil være, at der i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil være et krav om, at den teknisk ansvarlige person ikke må have en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, da kravet om teknisk ansvarlig person med lovforslaget ikke videreføres. Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.3 for mere herom.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 4, at virksomheden ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 4, vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan nægte at give virksomheden tilladelse til at drive synsvirksomhed, hvis det findes sandsynligt, at virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet virksomhed), ikke kan udøve virksomheden på forsvarlig måde.

Ved vurderingen af, om virksomheden kan udøves på forsvarlig måde, vil der kunne lægges vægt på, hvorvidt virksomhedens ejer eller medlemmer af bestyrelsen har været straffet med bøde eller fængsel. Ved vurderingen kan der også lægges vægt på oplysninger, hvor der er tale om forhold, der ikke har medført strafferetlig tiltale, men hvor ansøgeren i en tidligere virksomhed har handlet i strid med kravene, der blev stillet til den virksomhed. Der kan også lægges vægt på oplysninger om omstændighederne ved tidligere konkurser og rekonstruktionsbehandlinger.

Kravet om at kunne udøve virksomhed på forsvarlig måde er således ikke begrænset til at omfatte forhold, hvor en ansøger har været uhæderlig, men omfatter også tilfælde, hvor en ansøger i sin tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på evne til at drive virksomheden økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 11.

Den foreslås i § 13, stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal have en gyldig ansvarsforsikring, der omfatter synsvirksomhedens kontroller.

Bestemmelsen vil medføre, at virksomheden ved ansøgning om tilladelse skal indsende en forsikringspolice med henblik på, at Færdselsstyrelsen kan kontrollere forsikringens indhold og gyldighed.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 6.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 6, at virksomheden har fuld rådighed på synssteder over prøvningsfaciliteter og udstyr, der skal anvendes til at kontrollere køretøjer omfattet af tilladelsen.

Med fuld rådighed menes, at synsvirksomheden på hvert synssted har ansvaret for og skal have adgang til det udstyr, der skal anvendes til at kontrollere de køretøjer, som virksomheden ønsker at kontrollere på synsstedet. Baggrunden herfor er, at Færdselsstyrelsen skal have mulighed for at gøre tilladelsesindehaveren ansvarlig for udstyrets tilstand, såfremt det ikke lever op til udstyrskravene i forbindelse med Færdselsstyrelsens tilsyn efter den foreslåede § 22, stk. 1, når de har fået udstedt tilladelsen. Der henvises herudover til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 4, for nærmere om synsvirksomhedernes opgaver og pligter i forbindelse med kontrol af køretøjer.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 4.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 7, at virksomheden skal have et godkendt kvalitetsstyringssystem.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved ansøgning om tilladelse skal indsendes dokumentation for virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Et kvalitetsstyringssystem er et ledelsesværktøj, der skal sikre ensartethed i virksomhedens organisation. Kvalitetsstyringssystemet skal være godkendt. Færdselsstyrelsen vil med lovforslaget blive bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler herom. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 5.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 8, at virksomheden skal have elektronisk kommunikationsudstyr til brug for indberetning af oplysninger fra tekniske kontroller.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden, til brug for indberetning af oplysninger fra tekniske kontroller, skal have elektronisk kommunikationsudstyr, der kan kommunikere med Færdselsstyrelsens kommunikationsudstyr på alle synssteder. Færdselsstyrelsen vil med lovforslaget blive bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler herom. Der henvises til bemærkningerne i den foreslåede § 13, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 7.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 9, at virksomheden skal have synsmedarbejdere, som har gennemført relevante uddannelser, jf. regler udstedt i medfør af § 16.

Det er et krav efter periodesynsdirektivet, at de medarbejdere, som udfører periodisk syn, besidder færdigheder og kompetencer på højt niveau, hvorfor der skal stilles krav om, at de har en uddannelse, som lever op til mindstekravene efter periodesynsdirektivets bilag IV. Der stilles efter direktivets bilag IV herudover også mindstekrav til synsmedarbejdernes kompetence, hvor der blandt andet stilles krav om, at de skal have mindst tre års dokumenteret erfaring med blandt andet køretøjsmekanik. Færdselsstyrelsen bemyndiges efter den foreslåede § 16 derfor til at kunne fastsætte nærmere regler om krav til synsmedarbejdernes uddannelse, herunder adgangskrav til uddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 16.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 8.

Det bemærkes, at kravet om, at synsvirksomheder skal have en teknisk ansvarlig person tilknyttet, ikke videreføres. Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.3 for mere herom.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at tilladelse efter det foreslåede stk. 1 ikke kan udstedes, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer, er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Færdselsstyrelsen kan afslå en ansøgning om tilladelse til at drive synsvirksomhed, hvis det strafbare forhold er begået i forbindelse med udøvelse af lignende erhverv. Faren skal være begrundet i det pådømte forhold, som ikke behøver at have medført nogen strafsanktion. Ved vurderingen af, om faren er »nærliggende«, må der tages hensyn til den begåede kriminalitets art og grovhed, herunder gentagelse, og den tid, der er forløbet, siden den blev begået.

Bestemmelsen vil medføre, at virksomheden ved ansøgning om tilladelse skal give samtykke til, at Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger om virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personlig drevet virksomhed) hos offentlige myndigheder om strafbare forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis videreførelse af gældende ret, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 10. Forskellen vil være, at der i den foreslåede § 13, stk. 3, ikke længere vil være et krav om, at den teknisk ansvarlige person ikke inden for de sidste 3 år må være dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, da kravet om teknisk ansvarlig person med lovforslaget ikke videreføres. Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.3 for mere herom.

Det foreslås i § 13 stk. 4, at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om synsvirksomhedernes opgaver og pligter i forbindelse med periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af køretøjer.

Det er hensigten med bestemmelsen, at Færdselsstyrelsen ved bemyndigelse vil fastsætte regler, som har til formål at sikre, at synsvirksomheden foretager periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af køretøjer af en vis fornøden kvalitet for køretøjers stand og sikkerhed.

Efter bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen stille krav om overholdelse af bestemte metoder til opgaver, som synsvirksomhederne forpligtes til at varetage efter den foreslåede § 13, stk. 1.

For så vidt angår synsvirksomhedens pligt til at sikre overholdelse af de tekniske krav til periodisk syn, er det hensigten, at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om det periodiske syns indhold og metode samt vurdering af mangler ved køretøjerne i overensstemmelse med periodesynsdirektivets artikel 6 og 7. Der kan være situationer, hvor der vil være behov for at fastsætte nationale krav til det periodiske syns indhold og metode, som rækker udover, hvad der følger af periodesynsdirektivet.

Derudover forventes det, at Færdselsstyrelsen vil fastsætte regler om synsvirksomhedens pligt til at anvende nødvendigt udstyr for udførelse af kontrol og godkendelser samt krav om vedligeholdelse af prøvningsfaciliteter og udstyr og om løbende kontrol og kalibrering af udstyr, der benyttes til målinger. Udstyret vil afhænge af, hvilken eller hvilke køretøjstyper, som synsvirksomheden ønsker tilladelse til at kontrollere eller godkende. Hensigten er at sikre, at synsvirksomhederne anvender udstyr, der som minimum lever op til kravene i periodesynsdirektivets artikel 11. Det kan ikke afvises, at der vil opstå situationer, hvor der vil være behov for at fastsætte nationale krav til udstyret ved det periodiske syn, som rækker udover, hvad der følger af direktivet.

For så vidt angår synsvirksomhedernes pligt til at sikre overholdelse af de krav, der stilles til registreringssyn og nationale individuelle godkendelser, er det hensigten, at Færdselsstyrelsen med bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om godkendelsens indhold og metode i overensstemmelse med de gældende krav, der stilles til synsvirksomhedernes godkendelse af køretøjer. Der kan være situationer, hvor der vil være behov for at fastsætte øvrige krav som følge af ny viden og udvikling af køretøjer.

Det er herudover hensigten, at Færdselsstyrelsen vil fastsætte krav om, at synsvirksomhederne stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for køretøjsejeren for at sikre, at de er fuldt oplyst om deres rettigheder i forbindelse med kontrollen. Det kan være regler om f.eks. klagevejledning, adgang til oplysninger om synsrapporter, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, eller rapporter, jf. den foreslåede § 14, stk. 2, krav om at bevare og lagre oplysninger m.v.

Det er også hensigten, at Færdselsstyrelsen kan stille krav om synsvirksomhedens pligt til at sikre uddannelse og efteruddannelse til virksomhedens synsmedarbejdere. For mere om uddannelseskrav henvises der til bemærkningerne i den foreslåede § 16.

Det foreslås i § 13, stk. 5, at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indholdet af ansøgninger om tilladelser efter stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Færdselsstyrelsen har de relevante oplysninger for at kunne udstede en tilladelse til synsvirksomheden.

Det forventes, at der fastsættes krav om, at ansøgningen skal indeholde oplysninger såsom virksomhedens navn, adresse, telefonnummer, CVR-nummer og eventuel selskabsform. Der vil tillige være krav om oplysninger på virksomhedens ejer, samt krav om erklæringer, og dokumentation for, at virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved personligt drevet virksomhed) opfylder de pågældende betingelser, som fremgår af den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1-9, og § 13, stk. 3. Endvidere vil der stilles krav om oplysninger på synssteder og den eller de tekniske kontroller, som virksomheden ønsker at foretage på de enkelte synssteder. Ansøgningen skal indeholde samtykke til indhentelse af oplysninger om straf og gæld.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsen § 3.

Det foreslås i § 13, stk. 6, at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om tilladelser og vilkår for tilladelser efter stk. 1.

Der vil blive fastsat regler om, hvordan synssteder godkendes i forbindelse med ansøgning om tilladelse, og hvordan virksomheder, der driver synsvirksomhed, kan få godkendt nye synssteder. Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at godkendelsen af et synssted bortfalder, hvis synsstedet ikke er aktivt.

Der vil endvidere blive fastsat regler om muligheden for at få tilladelse til at foretage periodisk syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af en eller flere køretøjstyper. Der er efter gældende ret mulighed for at få udstedt en tilladelse til at foretage syn, som omfatter fire forskellige kategorier, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, som indtil videre opretholdes. Færdselsstyrelsen vil dog efter den foreslåede bestemmelse også kunne fastsætte en anden kategorisering af synsvirksomhedstilladelserne end de gældende fire kategorier.

Synsvirksomhedens tilladelse vil være begrænset til kun at omfatte den eller de køretøjstyper, virksomheden har tilladelse til.

Der kan efter den foreslåede bestemmelse også fastsættes regler om midlertidige tilladelser til at drive synsvirksomhed.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse blive fastsat vilkår for tilladelsen, som synsvirksomheden skal leve op til, mens de har tilladelsen. Det omfatter blandt andet, at forsikringspolicen, jf. den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 6, skal være til stede på synsstedet, f.eks. i en kvalitetsmappe, således at den kan fremvises til kunden, hvis denne efterspørger det.

Det bemærkes, at tilladelsen kun kan anvendes af den virksomhed eller person, der har opnået den. Tilladelsen kan hverken helt eller delvist overdrages til andre.

Det foreslås i § 13, stk. 7, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og krav til kvalitetsstyringssystemer, jf. stk. 2, nr. 7, og kontrolinstanser.

Med bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen fastsætte nærmere regler, der skal sikre, at synsvirksomhederne anvender godkendte kvalitetsstyringssystemer. Kvalitetsstyringssystemerne skal være målrettet synsvirksomhedernes aktiviteter for at sikre, at synsvirksomhederne kan forebygge fejl i processer og arbejdsgange. Med kvalitetsstyringssystemer menes et ledelsesværktøj, der skal sikre ensartethed i virksomhedens organisation.

Kvalitetsstyringssystemerne godkendes efter gældende bestemmelser af uvildige kontrolinstanser, som godkendes af Færdselsstyrelsen, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 25, og det er samme kontrolinstanser, som efterprøver synsvirksomhedernes faktiske efterlevelse af kvalitetsstyringssystemerne, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 29 og 30. Færdselsstyrelsen bemyndiges efter den foreslåede bestemmelse til at fastsætte de nærmere betingelser, der stilles til godkendelse af kontrolinstanserne, samt løbende krav til kontrolinstanserne for at bibeholde godkendelsen. Der vil desuden blive fastsat betingelser for tilbagekaldelse af godkendelsen, såfremt kontrolinstansen ikke lever op til kravene. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om en anden model for godkendelse af kvalitetsstyringssystemerne, end den som følger af gældende ret. Det kan eksempelvis være, at kvalitetsstyringssystemerne godkendes af Færdselsstyrelsen, fremfor af en kontrolinstans, for at sikre, at kravene hertil overholdes. Færdselsstyrelsen kan også fastsætte regler om en anden model for efterprøvning af kvalitetsstyringssystemernes faktiske efterlevelse hos synsvirksomhederne, end den som følger af gældende ret. Det kan eksempelvis være, at opgaven med efterprøvning af kvalitetsstyringssystemernes faktiske efterlevelse hos synsvirksomhederne hel eller delvis overgår fra kontrolinstanserne til Færdselsstyrelsen, og dermed bliver en del af det tilsyn, som styrelsen vil kunne foretage i medfør af den foreslåede § 22, stk. 1.

Det foreslås i § 13, stk. 8, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om at drive omsynsvirksomhed.

Omsyn er defineret som en teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at fejl ved køretøjet, som blev konstateret ved en teknisk kontrol efter § 2, nr. 1-3 og 5, er udbedret, jf. den foreslåede § 2, nr. 6. Omsyn vil således være karakteriseret ved, at det kun er udbedring af mangler opdaget ved den tekniske kontrol, som skal kontrolleres. Der kan være behov for, at virksomheder får mulighed for at søge om tilladelse til kun at foretage omsyn uden samtidig at kunne foretage periodiske syn, nationale individuelle godkendelser og registreringssyn.

Det er primært autoværksteder, der søger om tilladelse til at være omsynsvirksomhed.

Med bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen stille de samme krav til omsynsvirksomheder, der gælder for synsvirksomheder efter den foreslåede § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 1 og 2, samt regler fastsat i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4-7, og § 16, hvilket også indebærer, at der kan fastsættes regler om tilsyn med omsynsvirksomhederne i overensstemmelse med den foreslåede § 22 og om suspension eller tilbagekaldelse af tilladelsen i overensstemmelse med den foreslåede § 19. Færdselsstyrelsen kan således fastsætte regler om tilladelserne, krav til omsynsmedarbejderes uddannelse m.v. Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte lempeligere krav til omsynsvirksomhederne i overensstemmelse med deres opgaver, såfremt det er i overensstemmelse med krav efter periodesynsdirektivet. Det følger eksempelvis af den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 7, at synsvirksomhederne skal anvende et godkendt kvalitetsstyringssystem. Det er hensigten, at der for omsynsvirksomheder vil fastsættes lempeligere krav om, at omsynsvirksomheder tilsluttes en reparationskontrolordning, som skal indeholde en udstyrskontrol, der omfatter en sporbar kalibrering af måleudstyr, hvilket også følger af gældende ret, jf. § 21, stk. 2, i omsynsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af gældende ret med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.