Lov om gennemførelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale § 1

Danmark og Grønland har en dobbeltbeskatningsaftale fra 1979, som siden er ændret flere gange senest ved lov nr. 1227 af 18. december 2012.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at bestemmelserne i de to tillægsaftaler af 19. august 2024, jf. bilag 1 og 2 til denne lov, til aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og det grønlandske selvstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved aftale af 20. februar 2012, gælder her i landet.

I det følgende gennemgås tillægsaftalernes enkelte bestemmelser og indhold.

Tillægsaftalens, jf. bilag 1, artikel 1

Efter artikel 1 udgår titlen til aftalen og erstattes af følgende titel og præambel:

»Aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter samt om bistand i skattesager og til forhindring af skatteunddragelse og omgåelse.

Den danske regering og Naalakkersuisut, der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatteforhold, der har til hensigt at indgå en aftale til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter uden at skabe mulighed for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller omgåelse (herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at opnå de lempelser, som denne aftale giver adgang til, til indirekte fordel for personer, som er hjemmehørende i tredjelande), er blevet enige om følgende:«

Ændringen betyder, at dobbeltbeskatningsaftalen fremover vil svare til standardteksten fra den multilaterale konventions artikel 6, stk. 1, som er en BEPS-minimumsstandard. Præambelen er ikke en juridisk bestemmelse på samme måde som dobbeltbeskatningsaftalens øvrige artikler. Der er tale om en form for programerklæring, hvori parterne angiver deres overordnede hensigt med at indgå overenskomsten. Herved kan præambelen tjene som fortolkningsbidrag ved anvendelse af overenskomsten. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tillægsaftalens, jf. bilag 1, artikel 2

Med artikel 2 indsættes i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftales artikel 3, litra i, en definition af udtrykket ”anerkendt pensionsinstitut”.

Det fremgår af artiklen, at udtrykket “anerkendt pensionsinstitut” betyder en enhed eller et arrangement, som er etableret i den del af riget, og som behandles som en selvstændig person efter skattelovgivningen i denne del af riget, og som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at administrere pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser og dertil hørende fordele til rådighed for fysiske personer, og som sådan er reguleret af denne del af riget eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale og regionale myndigheder, eller som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for enheder eller arrangementer som nævnt i underafsnit i.

Bestemmelsen svarer til OECD’s 2017-modeloverenskomsts artikel 3, stk. 1, litra i.

Bestemmelsen betyder, at en enhed eller et arrangement skattemæssigt vil skulle behandles som en selvstændig person i den del af riget, hvori enheden eller arrangementet er bosat, for at enheden eller arrangementet vil kunne anses som et ”anerkendt pensionsinstitut”. Derved vil enheden eller arrangementet skulle være en selvstændig juridisk person og ikke eksempelvis en filial i et selskab.

Det forudsættes i artikel 3, stk. 1, litra i, at de øvrige betingelser i enten nr. i. eller ii. er opfyldt.

Det er således en yderligere betingelse for, at enheder og arrangementer vil kunne anses som et ”anerkendt pensionsinstitut”, at de er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at administrere pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser og dertilhørende fordele til rådighed for fysiske personer, og som sådan er reguleret af denne stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale og regionale myndigheder, jf. nr. i.

En alternativ betingelse for, at en enhed eller et arrangement vil være omfattet af udtrykket ”anerkendt pensionsinstitut” vil være, at de er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik for at foretage investeringer til fordel for anerkendte pensionsinstitutter på samme vis som de bagvedliggende pensionsinstitutter, jf. nr. ii. På denne måde sikres det, at enheder og arrangementer, der alene handler på vegne af anerkendte pensionsinstitutter, vil kunne opnå de samme rettigheder under overenskomsten som anerkendte pensionsinstitutter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tillægsaftalens, jf. bilag 1, artikel 3

Med artikel 3 udgår stk. 3 i artikel 10 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. I stedet indsættes et nyt stykke 3 og et nyt stk. 10 i dobbeltbeskatningsaftalens artikel 10.

Artikel 10 vedrører udbytte, og det følger af artikel 10, stk. 1, i den gældende dobbeltbeskatningsaftale, at udbytte, som betales af et selskab, som er bosat i den ene del af riget, til en person, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i begge dele af riget, jf. dog stk. 2-5. Stk. 3 udgør således en undtagelse til stk. 1.

Med artikel 10, stk. 3, litra a, fastslås, at hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget og den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (moderselskabet), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet (datterselskabet), og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst et år, inden for hvilken udbyttet er udloddet.

Indholdet i artikel 10, stk. 3, litra a, svarer til den gældende dobbeltbeskatningsaftales artikel 10, stk. 3, litra a.

Bestemmelsen betyder, at der fortsat vil gælde en generel begrænsning af udbyttebeskatning i den del af riget hvor det udbyttegivende selskab er bosat, når udbyttets retmæssige ejer er bosat i den anden del af riget. Den førstnævnte del af riget må ikke beskatte udbytte, som et datterselskab i denne del af riget udlodder til et moderselskab i den anden del af riget, der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i datterselskabet og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst 1 år, inden for hvilken udbyttet er udloddet.

Med artikel 10, stk. 3, litra b, fastslås, at hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget og den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et anerkendt pensionsinstitut, når et sådant pensionsinstitut har en bred kreds af begunstigede, har en blandet portefølje af værdipapirer og er undergivet regler for beskyttelse af investorer.

Bestemmelsen betyder, at der vil ske en nedsættelse af kildeskatten fra 15 pct. til 0 pct. for udbytter, der udbetales til anerkendte pensionsinstitutter, der har en bred kreds af begunstigede, har en blandet portefølje af værdipapirer og er undergivet regler for beskyttelse af investorer. Det betyder, at kildelandet ikke må beskatte disse udbytter.

Med artikel 10, stk. 3, litra c, fastslås, at hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget, og den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et pengeinstitut, og den aktiebesiddelse m.v. fra hvilket udbyttet hidrører, ligger til grund for puljeindlån, som ejes af pensionsopsparere, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven eller lov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler.

Bestemmelsen betyder, at skatten fra kildelandet på udbytter til pengeinstitutters puljeordninger vil skulle nedsættes fra 15 pct. til 0 pct., når der er tale om pensionsopspareres puljeordninger. Det betyder, at kildelandet i disse tilfælde ikke må beskatte udbytterne.

Med artikel 10, stk. 3, litra d, fastslås, at hvis det udbetalende selskab er bosat i den ene del af riget og den retmæssige ejer af udbyttet er bosat i den anden del af riget, må den skat, der pålægges i den førstnævnte del af riget, med forbehold af stykke 4 og 5 ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Bestemmelsen betyder, at i alle de øvrige tilfælde, som ikke er nævnt i artikel 3, må kildelandsbeskatningen ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Det nye litra d svarer til den gældende artikel 10, stk. 3, litra b, i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.

Med artikel 10, stk. 3, fastlås det, at dette stykke ikke skal berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

Indholdet svarer til den gældende dobbeltbeskatningsaftale, og der er således tale om en videreførelse af gældende ret. Det er således fortsat en betingelse for anvendelsen af stk. 3, at ved udlodning af udbytte fra et datterselskab, som er bosat eller registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra datterselskabet i Danmark, jf. artikel 10, stk. 4.

Bestemmelsen betyder, at hvis datterselskabet er bosat i Danmark, skal Danmark fortsat alene undlade beskatning, hvis de allerede gældende betingelser i stk. 4 er opfyldt.

Med tillægsaftalens artikel 3, stk. 2, indsættes et nyt stykke 10 til artikel 10 i den gældende dobbeltbeskatningsaftale, hvorefter at såfremt Grønland foretager ændringer i skattelovgivningen, der medfører, at forskellen mellem den grønlandske skat af udbytte, der udloddes til en retmæssig ejer bosat i Danmark, og fradragsværdien for det grønlandske selskab, der udlodder udbyttet, forøges væsentligt, kan Danmark kræve stk. 5 genforhandlet.

I tilknytning til artikel 3, stk. 2, er der affattet et forståelsespapir, hvoraf følger, at den danske regering og Naalakkersuisut er blevet enige om en forståelse af den foreslåede artikel 10, stk. 10, i aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved tillægsaftale af 20. februar 2012. Af forståelsespapiret følger, at Danmark kan kræve stykke 5 i artikel 10 genforhandlet, såfremt Grønland foretager ændringer i sin selskabsskattelovgivning, der medfører, at forskellen mellem den grønlandske skat af udbytte og fradragsværdien for det grønlandske selskab forøges væsentligt for retmæssige ejere, der er bosat i Danmark. Forskellen anses for væsentligt, såfremt denne medfører, at forskellen overstiger 50 pct. af den grønlandske selskabsskat.

Bestemmelsen er en genforhandlingsklausul og betyder, at Grønland maksimalt vil kunne sænke selskabsskatten (fradragsværdien for det grønlandske selskab) til 23,333 pct., før det udløser genforhandlingsretten for Danmark. Danske selskaber beskattes på nuværende tidspunkt 10 pct. højere end grønlandske selskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 og 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tillægsaftalens, jf. bilag 1, artikel 4

Med artikel 4 indsættes der en ny artikel 21 B i den gældende dobbeltbeskatningsaftale.

Med artikel 21 B fastslås, at uanset de øvrige bestemmelser i denne aftale indrømmes der ikke fordele efter denne aftale for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i denne aftale.

Bestemmelsen betyder, at danske såvel som grønlandske myndigheder vil kunne nægte en fysisk eller juridisk person fordele efter dobbeltbeskatningsaftalen, for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, som direkte eller indirekte resulterer i denne fordel. Dette vil dog ikke gælde, hvis det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under de givne omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i dobbeltbeskatningsaftalen.

Bestemmelsen indsættes med henblik på at implementere den multilaterale konventions artikel 7, der indeholder en generel omgåelsesklausul, det vil sige en bestemmelse, der har til formål at imødegå misbrug. Omgåelsesklausulen har form af en ”Principal Purpose Test”, og der findes en tilsvarende bestemmelse i den interne danske lovgivning, nemlig i ligningslovens § 3. Dette indebærer, at Danmark allerede efter egen lovgivning vil lægge en PPT til grund ved anvendelsen af en given dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset om overenskomsten i sig selv indeholder en eksplicit PPT. Bestemmelsen har således ikke praktisk betydning for den danske anvendelse af den gældende dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tillægsaftalens, jf. bilag 1, artikel 5

Med artikel 5 udgår stykke 1 og 2 i artikel 24 og erstattes med et nyt stykke 1 og 2 i artikel 24.

Artikel 24 vedrører fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler mellem de kompetente myndigheder i de to dele af riget.

Det følger af den gældende artikel 24, stk. 1, i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Grønland, at såfremt en i den ene del af riget bosat person mener, at foranstaltninger, som er truffet i den ene del eller begge dele af riget, for personen medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne aftale, kan personen indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den del af riget, i hvilken personen er bosat.

Med det nye artikel 24, stk. 1, fastslås, at såfremt en person bosat i den ene del af riget mener, at der i den ene del eller begge dele af riget er truffet foranstaltninger, som for personen medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan personen, uden at det påvirker personens ret til at anvende de retsmidler, der findes i disse dele af rigets interne lovgivning, indbringe sagen for den kompetente myndighed i en af de to dele af riget. Sagen skal indbringes inden tre år fra det tidspunkt, hvor personen fik kendskab til den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.

Bestemmelsen betyder, at en person, der er bosat i en af de to dele af riget, der mener sig udsat for beskatning i strid med aftalen, vil kunne indbringe sagen for den kompetente myndighed i en af delene af riget, uanset hvilke retsmidler, der måtte findes i disse dele af rigets interne lovgivning. Sagen vil skulle indbringes inden 3 år fra det tidspunkt, hvor der første gang er givet underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med aftalens bestemmelser. Bestemmelsen er således overvejende en afspejling af gældende ret, om end det efter den gældende bestemmelse alene er muligt at indbringe sagen for den kompetente myndighed i den del af riget, i hvilken personen er bosat. Dette ændres med det nye stk. 1, hvorefter sagen nu kan indbringes for begge kompetente myndigheder, samtidig med, at der indsættes en tidsfrist for, hvornår sagen skal indbringes af personen.

Det følger af den gældende artikel 24, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen, at den kompetente myndighed, hvis indsigelsen findes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, skal bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden del af riget med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen.

Med det nye artikel 24, stk. 2, fastslås, at den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden del af riget med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de to dele af rigets interne lovgivning.

Bestemmelsen betyder, at de kompetente myndigheder ved f.eks. berettigede indsigelser som følge af forskellig fortolkning fremover sammen vil skulle søge at løse disse ved gensidig aftale, hvormed dobbeltbeskatning kan undgås. Enhver aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de to dele af rigets interne lovgivning. Det er ikke en forpligtelse for de kompetente myndigheder om at blive enige og opnå en løsning. Bestemmelsen svarer således overvejende til det gældende indhold i stk. 2 i den gældende dobbeltbeskatningsaftale. Den primære ændring med tillægsaftalen er, at det præciseres, at aftalen mellem de kompetente myndigheder skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de to dele af rigets interne lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tillægsaftalens, jf. bilag 1, artikel 6

Med artikel 6, stk. 1, fastslås, at tillægsaftalen træder i kraft den dag, hvor begge parter har undertegnet den.

Med artikel 6, stk. 2, fastslås, at tillægsaftalen dog tidligst træder i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.

Med artikel 6, stk. 3, fastslås, at tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2025.

Tillægsaftalen, jf. bilag 2, om ændring af kompensationsaftalen

I tillæg til tillægsaftalen har den danske regering og Naalakkersuisut indgået en aftale i henhold til artikel 24 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale.

Tillægsaftalen fastslår, at dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales af staten, danske regioner og kommuner i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv, omfattet af ligningslovens § 9 A, kan kun beskattes i Danmark. Grønland kompenserer for tilbagetræden for beskatning af dagpenge og rejsegodtgørelse ved årligt at modtage et beløb svarende til 4,0 mio. kr. Beløbet er angivet i 2024-niveau. Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år. Det fremgår, at aftalen træder i kraft den dag, hvor begge parter har underskrevet. Aftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor Folketinget tiltræder den. Aftalen har virkning fra og med 1. januar 2025, og aftalen skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.

Tillægsaftalen er udtryk for en præcisering, hvorefter dagpenge og rejsegodtgørelse fra danske regioner også omfattes af de dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales af staten og danske kommuner i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv, omfattet af ligningslovens § 9 A, som kun kan beskattes i Danmark. Ændringen præciserer, at danske regioner er omfattet af aftalens anvendelsesområde i overensstemmelse med gældende praksis.