Lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine § 1

Det foreslås i § 1, at bestemmelserne i protokol af 2. februar 2021 til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som er gennemført i dansk ret ved lov nr. 404 af 22. maj 1996, skal gælde her i landet, når betingelserne herfor er opfyldt. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev indgået den 5. marts 1996. Protokollen er medtaget som bilag 1.

Med vedtagelse af lovforslaget gennemføres protokollen i dansk ret. Protokollen får virkning, når loven sættes i kraft, jf. bemærkningerne til § 2.

I det følgende gennemgås protokollens enkelte bestemmelser.

Artikel 1

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2 indeholder en liste over de skatter, som overenskomsten omfatter.

Med protokollens artikel 1 vil overenskomstens artikel blive ændret, således at listen over opregnede skatter bliver opdateret til kun at omfatte aktuelt, gældende skatter. Den væsentlige forskel på den nye og den hidtidige liste over omfattede skatter er, at formueskatter ikke længere er omfattet, da hverken Danmark eller Ukraine opkræver sådanne skatter. Herudover udgår også henvisningen til den danske amtskommunale indkomstskat

For Danmarks vedkommende er indkomstskatten til staten og den kommunale indkomstskat herefter omfattet af overenskomsten.

Artikel 2

Dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder generelt en artikel, der definerer forskellige begreber, således at disse begreber vil have den anførte betydning i relation til alle overenskomsten bestemmelser. Definitionsbestemmelsen findes i overenskomstens artikel 3.

Med protokollen vil overenskomstens definitionsbestemmelse blive tilføjet en definition af begrebet ”pensionsinstitut”, som indebærer at udtrykket betyder en enhed eller et arrangement, som er etableret i en kontraherende stat, og som behandles som en selvstændig person efter denne stats skattelovgivning, og som enten er etableret og udelukkende drives med henblik på at administrere pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser eller tilsvarende fordele til rådighed for fysiske personer, eller som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for enheder eller arrangementer som førnævnt.

Definitionen indsættes som følge af en ændring af beskatningen af udbytter, der udloddes til pensionsinstitutter. Den ændrede beskatning af udbytter følger af protokollens artikel 5. Beskatningen af udbytter ændres således, at det land, hvor det udbytteudloddende selskab er hjemmehørende (kildestaten), ikke kan beskatte udbytter, som udloddes til et pensionsinstitut, der er hjemmehørende i det andet land (bopælsstaten). Det er derfor hensigtsmæssigt at indsætte en definition af, hvad der skal forstås ved et pensionsinstitut, således at tvivlstilfælde bedre undgås.

Den definition, der vil blive indsat i overenskomsten ved protokollens artikel 2, svarer i alt væsentligt til den definition, der indgår i den seneste udgave af OECD’s modeloverenskomst.

Artikel 3

Dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder endvidere generelt bestemmelser om skattemæssigt hjemsted, dvs. bestemmelser om hvor en person – fysisk såvel som juridisk – i overenskomstens forstand er hjemmehørende.

En person kan kun være hjemmehørende i ét af de to lande og aldrig i dem begge. Det skyldes, at det ved fordelingen af beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er nødvendigt at konstatere, hvilket land der er kildestat (hvor indkomsten kommer fra), og hvilket land der er bopælsstat (hvor indkomsten modtages).

I dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 er udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” defineret som enhver person, som i henhold til lovgivningen i en stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, mens det samtidig fremgår, at udtrykket ikke omfatter en person, som er skattepligtig til staten udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af formue, der befinder sig der.

Ved protokollens artikel 3 vil bestemmelserne om skattemæssigt hjemsted blive ændret. Udtrykket ”enhver person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” vil herefter være defineret som enhver person, som efter lovgivningen i en stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringsforhold eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Desuden vil udtrykket ikke omfatte en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Ændringerne skyldes for det første, at formueskatter ikke længere er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. protokollens artikel 1. Derfor skal skattepligt af formue ikke længere indgå i kriterierne for, hvornår en person er skattemæssigt hjemmehørende i et af de to lande.

For det andet er der tale om en opdatering af bestemmelsen i forhold til de ændringer, der er foretaget i OECD’s modeloverenskomst, siden dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev forhandlet. Forskellen er, at udtrykket ”person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” nu også omfatter den pågældende stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed.

Artikel 4

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder forskellige bestemmelser, herunder i artikel 8, stk. 4, som tager sigte på beskatningen af SAS. Fælles for bestemmelserne er, at de for SAS-konsortiets vedkommende kun skal finde anvendelse på den del, der svarer til den andel i konsortiet, der ejes af DDL.

Baggrunden for bestemmelserne – som tidligere generelt blev indsat i danske dobbeltbeskatningsoverenskomster – er, at SAS tidligere var et konsortium bestående af et dansk, et svensk og et norsk luftfartsselskab, for Danmarks vedkommende DDL. Denne struktur eksisterer ikke længere, og bestemmelserne er i dag uden betydning. Der anses ikke længere at være behov for særlige bestemmelser om SAS i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark indgår eller har indgået.

Med protokollens artikel 4 vil artikel 8, stk. 4, hvorefter overenskomsten kun finder anvendelse på den del af fortjenesten i et luftfartskonsortium, der svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i et af de to lande, har i konsortiet, blive ophævet.

Artikel 5

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10 vedrører beskatning af udbytte. Udgangspunktet efter stk. 1 er, at udbytte, der betales af et selskab hjemmehørende i en af staterne, til en person hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i den sidstnævnte stat (bopælsstaten). Efter stk. 2, kan kildestaten dog beskatte udbytter med 5 pct., når udbyttet udloddes til et (moder)selskab, som ejer mindst 25 pct. af kapitalen i (datter)selskabet. I andre tilfælde, herunder for beskatning af udbytter udloddet til pensionsinstitutter, kan kildestaten beskatte udloddet udbytte med 15 pct.

Med protokollens artikel 5 vil de gældende regler for beskatning af udbytter, når et selskab i det ene land (kildestaten) udlodder udbytte til en person, som er hjemmehørende i det andet land (bopælsstaten), blive ændret på to måder.

For det første vil det i moder/datterselskabsforhold blive en betingelse, at 25-pct. ejerkravet er opfyldt i en uafbrudt periode på 365 dage, indbefattet den dag, hvor udbyttet udbetales. Ved opgørelsen af denne periode tages der ikke hensyn til ændringer i ejerforhold, som er en direkte følge af omstrukturering af selskaber, såsom fusion eller spaltning af det selskab, som ejer aktierne, eller som udbetaler udbyttet.

En sådan regel blev indsat i OECD’s modeloverenskomst ved opdateringen i december 2017 og findes tilsvarende i den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning (MLI-konventionen).

Kravet om en ejerperiode på mindst 365 dage ved udlodning af udbytter i moder/datterselskabsforhold har ikke betydning for Danmarks muligheder for at beskatte udbytter af danske datterselskabsaktier til et ukrainsk moderselskab. Det skyldes, at udbytte af datterselskabsaktier ikke er omfattet af dansk skattepligt, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter EU’s moder/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst vil dog være fremtidssikret i den forstand, at en eventuel fremtidig indførelse af et ejertidskrav i dansk lovgivning ikke vil kunne tilsidesættes af overenskomsten.

For det andet vil det blive fastsat, at det land, hvor selskabet er hjemmehørende, skal fritage udbytter udbetalt til dette selskab, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et pensionsinstitut i det andet land. Kildestaten vil således ikke længere kunne beskatte udbytte, der udloddes til et pensionsinstitut i det andet land.

Ændringen medfører, at danske pensionsinstitutter ikke vil kunne beskattes i Ukraine af udbytter fra aktier i ukrainske selskaber. Dette vil gælde uanset ejerandel og uanset ejerperiodens længde. Danmark vil dog heller ikke længere kunne beskatte udbytter udloddet fra danske selskaber, når modtageren er et pensionsinstitut i Ukraine.

I øvrige tilfælde vil kildestaten, som det er tilfældet efter gældende ret, kunne beskatte udbytter med 15 pct.

Artikel 6

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11 indeholder regler om beskatningsretten til renter. Renter kan efter de gældende bestemmelser beskattes i kildestaten med højst 10 pct., når modtageren er den retmæssige ejer af rentebeløbet, jf. overenskomstens artikel 11. Kildestaten kan dog ikke beskatte renter af statslån m.v., herunder kan Ukraine ikke beskatte renter betalt til den danske investeringsfond IFU.

Disse regler vil ikke blive ændret med ændringsprotokollen. Der vil dog med protokollens artikel 6 blive gennemført en teknisk ændring i overenskomsten artikel 11, stk. 2, idet det vil blive præciseret, at skattesatsen på højst 10 pct. gælder, når den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden stat. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Artikel 7

Efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 12, stk. 2, kan forskellige kunstneriske royalties samt royalties for anvendelsen af varemærker, mønstre, modeller eller tegninger beskattes i kildestaten med 10 pct. Royalties for anvendelse af hemmelige formler eller fremstillingsmetoder og for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer kan derimod kun beskattes i bopælsstaten.

Med protokollens artikel 7 vil overenskomstens artikel 12, stk. 2, blive affattet således, at royalties der hidrører fra et land, kan beskattes i dette land i henhold til lovgivningen i dette land, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i det andet land, må den pålagte skat ikke overstige 5 pct. af betalingerne.

Ændringen af stk. 2 indebærer, at alle typer af royalties nævnt i overenskomstens artikel 12, vil kunne beskattes i kildestaten med 5 pct. Det bemærkes, at den nuværende danske royalty-beskatning ikke omfatter kunstneriske royalties, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Artikel 8

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 13 om kapitalgevinster indeholder i stk. 6 en bestemmelse vedrørende beskatningen af luftfartskonsortier, som tager sigte på SAS. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.2.4.

Med protokollens artikel 8 ophæves bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 13, stk. 6, hvorefter overenskomsten kun finder anvendelse på den del af kapitalgevinster ved afhændelse af fly i et luftfartskonsortium, der svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i et af de to lande, har i konsortiet.

Ophævelsen skyldes, at de pågældende bestemmelser er forældede.

Artikel 9

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15 om personligt arbejde i tjenesteforhold indeholder i stk. 4 en bestemmelse vedrørende beskatningen af personer, som arbejder ombord på fly, der er ejet af et luftfartskonsortium dannet af selskaber i forskellige lande. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.2.4.

Med protokollens artikel 9 vil bestemmelsen blive ophævet.

Som det er tilfældet med bestemmelserne i protokollens artikel 4 og artikel 8, er der tale om bestemmelser, der relaterer sig til SAS, og som nu er forældede. Personer, som arbejder ombord på fly ejet af luftfartskonsortier, vil herefter blive beskattet efter reglerne i overenskomstens artikel 15, stk. 3. Efter denne bestemmelse kan lønindkomst ved arbejde ombord på skibe eller fly i international trafik beskattes i det land, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Artikel 10

Det indgår typisk som en standardbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomster, at en studerende eller anden uddannelsessøgende, der opholder sig i det andet land i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke beskattes i opholdslandet af uddannelsesstøtte, som den pågældende modtager fra kilder uden for opholdslandet. Dette gælder også efter den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. artikel 20, stk. 1. Hvis en ukrainsk uddannelsessøgende således opholder sig i Danmark i uddannelsesøjemed, vil den pågældende ikke blive beskattet i Danmark af uddannelsesstøtte, som denne modtager fra hjemmelandet eller fra andre steder uden for Danmark. Dette vil ikke blive ændret med den foreliggende protokol.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20, stk. 2, skal en studerende eller praktikant, der opholder sig i det andet land i uddannelsesøjemed (såkaldte gæstestuderende), ikke beskattes i opholdslandet af indkomst ved arbejde udført dér, hvis ikke indkomsten overstiger det beløb, som er nødvendigt for den pågældendes ophold, studie eller uddannelse.

Overenskomsten angiver ikke en beløbsstørrelse, men gæstestuderendefradraget administreres sådan, at det svarer til det til enhver tid gældende personfradrag (46.700 kr. i 2021). Hvis opholdet i Danmark varer mindre end et år, gives fradraget forholdsmæssigt.

Særlige fradrag til gæstestuderende blev tidligere ofte accepteret ved forhandlinger med mindre udviklede lande. Formålet var at gøre det lettere for studerende fra sådanne lande at tage en uddannelse i Danmark. Sådanne fradrag accepteres imidlertid ikke længere, da de skaber ulige vilkår mellem danske og udenlandske studerende.

Ved genforhandlinger af dobbeltbeskatningsoverenskomster søges sådanne bestemmelser derfor ophævet. Eksempler fra nyere tid er genforhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomster med Israel (ny overenskomst blev undertegnet den 9. september 2019) og Kina (ny overenskomst blev undertegnet den 16. juni 2012), hvor bestemmelser om gæstestuderendefradrag i begge tilfælde udgik.

Bestemmelserne om gæstestuderendefradrag i den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst er i praksis blevet anvendt på en måde, som kan indebære risiko for social dumping, hvilket ikke har været tiltænkt. Der er typisk er tale om ukrainere, der ansættes som praktikanter i det danske landbrug, og som gennem bestemmelsen om gæstestuderendefradrag opnår en skattemæssig fordel i forhold til dansk arbejdskraft.

Med protokollens artikel 10 vil bestemmelsen i overenskomstens artikel 20, stk. 2, blive ændret, så det fremgår, at for stipendier, legater og vederlag fra ansættelse, som ikke er omfattet af stk. 1, vil en studerende eller lærling under studium eller uddannelse være berettiget til samme fritagelser, lempelser eller nedsættelser vedrørende beskatning, som indrømmes til personer, der er hjemmehørende i det land, som den pågældende besøger.

I stedet for det særlige fradrag til gæstestuderende vil det således blive fastslået i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20, stk. 2, at gæstestuderende og praktikanter er berettiget til samme fritagelser m.v., som er gældende for personer, der er hjemmehørende i opholdslandet. Hermed sikres lige skattemæssige vilkår for dansk og ukrainsk arbejdskraft.

Artikel 11

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22 omhandler formuebeskatning. Hverken Ukraine eller Danmark opkræver formueskat i dag.

Da bestemmelsen er overflødig, vil den blive ophævet ved protokollens artikel 11.

Artikel 12

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 24 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, dvs. reglerne for hvordan dobbeltbeskatning undgås. Både Ukraine og Danmark anvender creditmetoden, som indebærer, at bopælsstaten skal nedsætte sin skat med det beløb, der er betalt i kildestaten, dog højst med et beløb svarende til bopælsstatens egen skat. Herved kommer den samlede skattebetaling til at svare til beskatningsniveauet i det af de to lande, der har det højeste niveau. Hvis indkomst efter overenskomsten kun kan beskattes i kildestaten, kan bopælsstaten dog medtage indkomsten ved skatteberegningen, således at den pågældende indkomst kommer til at medregnes ved progressionsberegningen af den pågældendes øvrige indkomst. Bestemmelsen omfatter formueskat.

Med protokollens artikel 12 vil metodebestemmelsen blive ændret. Ændringen indebærer først og fremmest, at formuebeskatning ikke indgår i bestemmelsen. Dette er en følge af, at formueskat ikke længere vil være omfattet af overenskomsten. Derudover indebærer ændringen en opdatering af ordlyden af den danske del af bestemmelsen i forhold til affattelsen af bestemmelsen i den seneste udgave af OECD’s modeloverenskomst.

Lempelsesmetoden vil for begge landes vedkommende fortsat være creditmetoden.

Artikel 13

Dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder typisk bestemmelser om, hvordan tvister kan løses ved gensidig aftale mellem de to landes skattemyndigheder. Det kan bl.a. dreje sig om konkrete tilfælde, hvor en person eller et selskab mener, at den pågældende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 26 indeholder regler om fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler. En sag kan efter artikel 26, stk. 1, indbringes for den kompetente myndighed i personens bopælsstat.

Ved protokollens artikel 13 vil bestemmelsen om fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler blive ændret, så det af artikel 26, stk. 1, fremgår, at hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af den ene eller begge lande, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten, kan personen, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i landenes interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndigheder i en af de to lande.

Ændringen indebærer således, at en sag kan indbringes for myndighederne i både bopælsstaten og kildestaten. Bestemmelsen herom er en minimumstandard efter MLI-konventionen og gælder allerede efter Danmarks og Ukraines tiltrædelse af MLI-konventionen. Bestemmelsen blev indarbejdet i OECD’s modeloverenskomst ved den seneste opdatering i 2017.

Artikel 14

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder i artikel 27 bestemmelser om udveksling af oplysninger.

Protokollens artikel 14 indeholder en ny affattelse af overenskomstens bestemmelser om udveksling af oplysninger. Der er tale om en opdatering i forhold til de ændringer, der er foretaget i bestemmelsen i OECD’s modeloverenskomst, siden den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst blev forhandlet i midten af 1990’erne.

De væsentligste ændringer i forhold til den hidtidige affattelse af bestemmelsen er, at et land ikke kan afslå at udveksle oplysninger med henvisning til bankhemmelighed og lign., eller fordi de efterspurgte oplysninger vedrører ejerforhold i en (juridisk) person.

Med bestemmelsen pålægges de to landes kompetente myndigheder generelt at udveksle oplysninger, som kan forudses at være relevante for, at overenskomstens bestemmelser eller de to landes interne skattelovgivning kan føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan foretages korrekt.

Pligten til informationsudveksling gælder ifølge stk. 1 for skatter af enhver art, som pålignes af de to lande, deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt beskatningen ikke vil være i strid med overenskomsten. Betegnelsen ”skatter af enhver art” omfatter ikke alene direkte skatter, men også indirekte skatter (moms, punktafgifter m.v.).

Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger, at den pågældende person er hjemmehørende i Danmark eller Ukraine. De to lande kan f.eks. udveksle oplysninger til brug for dansk beskatning af en person, som er hjemmehørende i et tredjeland, men som har et fast driftssted her i landet.

Oplysninger kan udveksles på flere forskellige måder. I kommentarerne til OECD’s modeloverenskomsts artikel om udveksling af oplysninger nævnes specifikt tre måder, udveksling kan ske på.

Oplysninger kan først og fremmest udveksles efter anmodning. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Ukraine i en given situation har grund til at formode, at skattemyndighederne i det andet land er i besiddelse af oplysninger, som er nødvendige for skatteligningen, kan skattemyndighederne anmode skattemyndighederne i det andet land om at videregive oplysningerne til brug for den konkrete sag. Skattemyndighederne i det andet land har pligt til om muligt at fremskaffe de pågældende oplysninger, hvis de ikke allerede er i besiddelse af de oplysninger, der anmodes om, og disse oplysninger forefindes i det andet land. Det er dog en forudsætning, at skattemyndighederne i det anmodende land selv har gjort, hvad de kunne for at fremskaffe oplysningerne.

En anden måde er spontan udveksling af oplysninger. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Ukraine kommer i besiddelse af oplysninger, som skønnes at være af interesse for skattemyndighederne i det andet land, kan disse oplysninger videresendes til myndighederne i det andet land, selv om de ikke har anmodet om dem.

En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i et af de to lande automatisk – det vil sige systematisk og med faste mellemrum – sender oplysninger til det andet lands myndigheder. Det kan f.eks. være oplysninger om lønudbetalinger til personer, som er hjemmehørende i det andet land.

Der er ikke i artiklen regler for, hvordan udvekslingen af oplysninger skal foregå. Der er heller intet til hinder for, at de to landes skattemyndigheder kan foranstalte undersøgelser målrettet mod særlige erhvervsgrene m.v.

Efter artiklens stk. 2 kan modtagne oplysninger kun anvendes til andre formål end beskatningsformål, hvis dette er muligt efter lovgivningen i begge lande, og den myndighed, der har leveret oplysningerne, giver tilladelse til sådan anden brug.

Landene har dog efter stk. 3 ikke pligt til at give oplysninger eller udføre forvaltningsakter i strid med deres lovgivning eller praksis eller at give oplysninger, som ville afsløre forretningshemmeligheder eller stride mod almene hensyn.

Informationsudvekslingen omfatter efter stk. 5, uanset bestemmelserne i stk. 3, også såkaldte bankoplysninger. Der er således pligt til at videregive oplysninger, som er indhentet (eller skal indhentes) fra banker eller andre finansielle institutter.

Hvis et land anmoder om oplysninger efter artikel 29 skal det andet land ifølge stk. 4 iværksætte de foranstaltninger, der er til rådighed for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, uanset om landet ikke måtte have behov for disse oplysninger til egne skatteformål.

Artikel 15

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder i artikel 28 en bestemmelse om administrativ bistand.

Den dansk-ukrainske dobbeltbeskatningsoverenskomst blev indgået i 1996. På daværende tidspunkt fandtes der ikke bestemmelser om inddrivelse af skattekrav i OECD’s modeloverenskomst. Lande, der ønskede at indsætte sådanne bestemmelser i deres dobbeltbeskatningsoverenskomster, kunne således ikke anvende en modelbestemmelse.

Bestemmelser om inddrivelse af skattekrav er senere blevet tilføjet i OECD’s modeloverenskomst. Med protokollens artikel 15 vil de gældende bestemmelser om administrativ bistand blive erstattet med OECD’s modeloverenskomsts artikel om bistand ved inddrivelse af skatter.

Artiklen pålægger efter stk. 1 de to lande at yde hinanden bistand ved inddrivelse og sikring af skattekrav.

Udtrykket ”skattekrav” betyder ifølge stk. 2 et skyldigt beløb vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, som pålægges på vegne af de to stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, så længe sådan beskatning ikke er i strid med overenskomsten eller med andet juridisk instrument, som de kontraherende stater er deltagere i, såvel som renter, administrative bøder og omkostninger i forbindelse med inddrivelse og sikring af sådanne beløb. Det er ikke nogen betingelse, at den pågældende person er hjemmehørende i Danmark eller Ukraine, eller at kravet vedrører skatter omfattet af overenskomsten.

De to landes kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen.

Inddrivelse af det andet lands skattekrav skal efter stk. 3 ske, når kravet kan inddrives efter lovgivningen i det land, som rejser kravet, og når skyldneren ikke kan gøre indsigelser mod inddrivelsen. Inddrivelse skal ske efter lovgivningen i det land, der skal foretage inddrivelsen, som om skattekravet var dette lands eget skattekrav.

Når et lands skattekrav er af en sådan karakter, at landet efter sin lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen af kravet, skal skattekravet efter stk. 4 anerkendes i det andet land med henblik på iværksættelse af sådanne foranstaltninger. Landet skal iværksætte foranstaltninger med henblik på sikring af skattekravet efter bestemmelserne i dette lands lovgivning, som om det pågældende skattekrav var landets eget skattekrav, uanset om kravet på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne iværksættes, ikke kan inddrives i det første land, og uanset om skyldneren kan gøre indsigelser mod inddrivelsen.

Sikring af det andet lands skattekrav skal således ske, når det er muligt efter lovgivningen i det land, der ønsker kravet sikret, uanset om skattekravet på dette tidspunkt kan inddrives eller ej, og uanset om skyldneren kan gøre indsigelser mod en inddrivelse.

Efter stk. 5 skal et skattekrav, der er accepteret af et land, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, ikke som følge af kravets art, være underlagt tidsfrister eller indrømmes nogen fortrinsret, der finder anvendelse på skattekrav efter lovgivningen i dette land. Desuden skal et skattekrav, der er accepteret af et land efter stk. 3 eller 4, ikke i dette land have nogen fortrinsret, som gælder efter lovgivningen i den anden kontraherende stat.

Søgsmål vedrørende eksistensen eller gyldigheden af et skattekrav, eller størrelsen heraf, kan efter stk. 6 ikke indbringes for domstole eller administrative myndigheder i det land, der bistår med inddrivelsen.

Ifølge stk. 7 skal et land, som har anmodet om bistand til inddrivelse, underrette det andet land, hvis kravet, efter anmodning er fremsat, men inden inddrivelse er gennemført, ikke længere er eksigibelt, eller hvis der ikke længere kan foretages handlinger til sikring af kravet med henblik på at sikre, at det kan opkræves.

Landene har dog efter stk. 3 ikke pligt til at udføre forvaltningsakter i strid med deres lovgivning eller praksis, at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser, at yde bistand, hvis det andet land ikke har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse henholdsvis sikring af skattekravet, eller at yde bistand i tilfælde, hvor de administrative byrde ikke står mål med de fordele, som det anmodende land vil opnå.

Artikel 16

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder ingen regler om berettigelse til eller begrænsning af fordele.

Med protokollens artikel 16 vil der i dobbeltbeskatningsoverenskomsten blive indført en bestemmelse om berettigelse til fordele efter overenskomsten. Bestemmelsen er en såkaldt PPT-bestemmelse (PPT = Principal Purpose Test).

Ifølge bestemmelsen, som indsættes i overenskomsten som artikel 30A, stk. 1, gives der ikke fordele efter overenskomsten for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med en transaktion eller et arrangement, som direkte eller indirekte resulterer i denne fordel. Dette gælder imidlertid ikke, hvis det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under de givne omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i overenskomsten.

En tilsvarende bestemmelse findes i dansk skatteret, jf. ligningslovens § 3, stk. 3.

Fordele vil dog efter stk. 2 kunne gives, hvis det kan påvises, at fordelene ville blive givet i fravær af de omhandlede transaktioner eller arrangementer.

PPT-bestemmelsen er en minimumstandard efter til MLI-konventionen og en bestemmelse svarende til den bestemmelse, som indsættes som artikel 30A, stk. 1, gælder derfor allerede efter Danmarks og Ukraines tiltrædelse af MLI-konventionen.

Artikel 17

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har tilknyttet en protokol om præcisering af visse bestemmelser i overenskomsten. Disse bestemmelser er med den foreliggende ændringsprotokol overflødige og vil derfor blive ophævet.

Artikel 18

Protokollens artikel 18 indeholder bestemmelser om tiltrædelse og ikrafttræden. De to lande skal underrette hinanden ad diplomatiske kanaler, når de procedurer, der foreskrives i intern lovgivning for protokollens ikrafttræden, er opfyldt. Det vil for Danmarks vedkommende sige, når Folketinget har vedtaget et lovforslag om, at regeringen kan tiltræde protokollen, og lovforslaget er stadfæstet, og loven er kundgjort.

Protokollen vil træde i kraft den sidste dag i den måned, der følger efter den måned, hvor den sidste af de to underretninger er modtaget. Protokollen vil finde anvendelse fra og med det efterfølgende kalenderår.