LOV nr 1764 af 28/12/2023
Erhvervsministeriet
Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v. § 5
Ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-handel skal organer inden for den offentlige forvaltning anvende den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes af infrastrukturen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder for muligheder for at sende og modtage elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur i overensstemmelse med fastsatte standarder.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan efter aftale med berørte myndigheder fastsætte regler, der forpligter disse myndigheder til at anvende den fælles digitale infrastruktur til anden dataudveksling end e-handel med virksomheder, herunder lovpligtige indberetninger.
Stk. 4. Forestår organer inden for den offentlige forvaltning selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse organer inden for den offentlige forvaltning.