Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v. § 5

Myndigheder er i dag forpligtet til at være tilsluttet og anvende Nemhandel til fakturaer, som følge af § 3 i bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med myndigheder. Bekendtgørelsen er ikke teknisk opdateret, bl.a. fordi den detaljeret beskriver standarden (OIOUBL), som den var, da bekendtgørelsen blev udstedt. Denne standard (OIOUBL) er løbende blevet udviklet og opgraderet, da det har været nødvendigt for at sikre funktionsdygtighed og imødekommelse af markedsbehov, f.eks. forretnings- og sikkerhedsmæssige. Derudover henviser den til en teknisk forældet transportstandard (OIORASP), som forventes helt udfaset primo 2024. Bekendtgørelse nr. 354 af 26 marts 2010 forventes derfor med lovforslagets ikrafttræden at blive ophævet og erstattet af ny bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i den foreslåede § 5, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-handel skal organer inden for den offentlige forvaltning anvende den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes af infrastrukturen.

Det foreslåede vil medføre, at organer inden for den offentlige forvaltning vil blive forpligtet til at anvende den fælles digitale infrastruktur til e-handel og ved udveksling af elektroniske dokumenter, såfremt infrastrukturen vil understøtte den pågældende dataudveksling. Det vil betyde, at hvis e-handel bliver understøttet i den fælles digitale infrastruktur, og et organ inden for den offentlige forvaltning vil e-handle, så vil infrastrukturen skulle benyttes til denne e-handel. Dette vil være en udvidelse i forhold til det eksisterende anvendelsesområde for elektronisk fakturering, der med lovforslaget vil blive udvidet til også at vil omfatte e-ordrer og e-kataloger.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke forpligte organer inden for den offentlige forvaltning til, at de vil skulle foretage digitale indkøb og e-handel, hvorfor de fortsat vil kunne købe ind via e-mail, post, webshop, telefon, personlig henvendelse, eller andre metoder, som ikke er defineret som e-handel efter forslagets § 2, nr. 6. Lovforslaget vil alene kræve, at de indkøb der faktisk vil foretages igennem e-handel i lovforslagets forstand, vil skulle foretages igennem den fælles digitale infrastruktur hertil.

Organer inden for den offentlige forvaltning vil med lovforslaget ligeledes blive forpligtet til at anvende den fælles digitale infrastruktur ved øvrig elektronisk dataudveksling, såfremt der i anden lovgivning vil være fastsat krav om anvendelse af fælles standarder, og den fornødne tekniske understøttelse vil være etableret inden for rammerne af den fælles digitale infrastruktur. Eventuelle krav om at anvende fælles standarder vil være hjemlet andetsteds. Dette lovforslag vil alene foreslå krav om at den fælles digitale infrastruktur vil skulle anvendes af organer inden for den offentlige forvaltning, som allerede ad anden vej vil være forpligtede til at skulle udveksle strukturerede data i et af infrastrukturen understøttet emnefelt.

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder at kunne sende og modtage elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur i overensstemmelse med fastsatte standarder.

Med den foreslåede bestemmelse, og de tilsvarende foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte fælles regler for anvendelse af den fælles digitale infrastruktur.

Den foreslåede § 5, stk. 2, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil bemyndiges til at kunne indføre specifikke krav til myndigheders anvendelse af infrastrukturen, som vil adskille sig fra de bestemmelser for virksomheders og serviceleverandørers anvendelse, som vil udstedes i medfør af § 6 og § 7. Det vil f.eks. være en forpligtelse til at skulle benytte bestemte centrale komponenter (f.eks. Nemhandelsregisteret), en forpligtelse til at skulle understøtte visse specifikke dokumenttyper (f.eks. kataloger) eller en forpligtelse til at skulle implementere sikkerhedstiltag, der vil være valgfri for private brugere af netværket (f.eks. streng validering af afsenderidentitet).

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen efter aftale med berørte myndigheder kan fastsætte regler, der forpligter disse til at anvende den fælles digitale infrastruktur til anden dataudveksling end e-handel med virksomheder, herunder lovpligtige indberetninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen – efter aftale med den pågældende myndighed – kan fastsætte krav om, at disse myndigheder vil skulle understøtte indberetning direkte fra virksomheders systemer. Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse ikke vil give Erhvervsstyrelsen mulighed for at kunne forpligte virksomheder til at skulle anvende den fælles digitale infrastruktur, da sådanne forpligtelser i så fald vil skulle reguleres i særlovgivningen på det pågældende område. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen efter aftale med den berørte myndighed, vil kunne regulere hvordan denne vil skulle sende strukturerede data i den fælles digitale infrastruktur, hvorimod den enkelte ressortmyndighed vil regulere, hvorvidt myndigheder vil være forpligtede til at gøre det.

Bemyndigelsen foreslås i udgangspunktet alene anvendt efter forudgående aftale med de berørte myndigheder. For at understøtte de mest effektive løsninger forudsættes det, at der løbende vil finde drøftelser sted mellem de forskellige offentlige myndigheder, således at en tilpasning og videreudvikling af den fælles digitale infrastruktur til stadighed sikres. Ved anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil Erhvervsstyrelsen, forud for vedtagelsen, have indgået aftale med den relevante ressortmyndighed om omfanget af pligten til anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder indholdet af de omfattede dokumenter og data, og eventuelle tekniske forhold af særlig relevans for den pågældende dataoverførsel.

Ved at standardisere og regulere hvilken rapportering, der vil ske gennem den fælles digitale infrastruktur vil opnås, at de ressortansvarlige myndigheder ikke vil skulle udvikle en parallel teknisk infrastruktur til rapportering, men i stedet vil fokusere på at skulle udforme kravene til det substantielle indhold af en rapporteringsforpligtelse.

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 4, at forestår organer inden for den offentlige forvaltning selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse.

Forestår et organ inden for den offentlige forvaltning således selv udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur vil disse ligeledes skulle iagttage, de forpligtelser for serviceleverandører, som følger af § 7, stk. 1, og 2. I disse tilfælde vil organer inden for den offentlige forvaltning, derfor være forpligtede til at skulle anvende de standarder, der vil være fastsat af Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 1. Ligeledes vil disse være omfattet af reglerne om serviceleverandørers anvendelse og implementering af den fælles digitale infrastruktur, som Erhvervsstyrelsen måtte fastsætte efter § 7, stk. 2.