Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v. § 1

Den eksisterende Nemhandel-infrastruktur er reguleret i lov om offentlige betalinger, hvor der i henhold til bemyndigelsen i § 7 er udstedt tre bekendtgørelser. De tre bekendtgørelser er henholdsvis bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder, bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder samt bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 om elektronisk fakturering i den fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruktur.

Disse bekendtgørelser regulerer fortrinsvis offentlige myndigheders anvendelse af Nemhandel. Der er efter gældende ret ikke regler for private juridiske enheders anvendelse af Nemhandel. Private juridiske enheders anvendelse af Nemhandel er fastsat igennem bilaterale aftaler mellem brugere og Erhvervsstyrelsen om adgang til infrastrukturen. Det vil sige, at Erhvervsstyrelsen indgår konkrete aftaler med hver enkelt bruger om deres adgang til infrastrukturen.

Det følger af den foreslåede § 1, at loven finder anvendelse på organer inden for den offentlige forvaltning og virksomheder, der anvender eller formidler adgang til den fælles digitale infrastruktur.

Bestemmelsen vil fastsætte anvendelsesområdet for loven.

Det foreslåede vil medføre, at loven vil finde anvendelse på organer inden for den offentlige forvaltning. Organer inden for den offentlige forvaltning vil skulle skelnes fra andre juridiske enheder, da de vil blive omfattet af forskellige regler i denne lov. Eksempelvis kan organer inden for den offentlige forvaltning blive forpligtet til at skulle understøtte alle de forskellige kommunikationsprotokoller, der vil indgå i den fælles digitale infrastruktur på lige fod, hvorimod andre juridiske enheder frit vil kunne vælge, hvilke de vil ønske at understøtte.

Ved andre juridiske enheder, der vil anvende eller formidle adgang til den fælles digitale infrastruktur forstås juridiske enheder, som vil sende eller modtage data igennem den fælles digitale infrastruktur, eller som vil have en teknisk rolle i formidlingen af disse data.

Juridiske enheder, der vil formidle adgang til den fælles digitale infrastruktur vil anses for at være system- og it-serviceleverandører, som defineret i lovforslagets § 2, nr. 4.