Lov om forsøgsordning for frie bymidter

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for bl.a. afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Af planlovens § 5 m, stk. 1, følger, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). I byer med 20.000 indbyggere og derover kan der udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel (bydelscenter).

Efter planlovens § 5 m, stk. 2, skal beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 1, at der til og med den 31. december 2029 iværksættes forsøg med afprøvning af tiltag, der kan understøtte bylivet i bymidterne i byer omfattet af § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil, sammenholdt med lovforslagets øvrige bestemmelser, navnlig give kommunalbestyrelserne i de udvalgte forsøgskommuner frihed til at afprøve nye løsninger og tiltag i praksis med henblik på at understøtte bylivet i forsøgsbyernes bymidter.

Af den foreslåede § 1, stk. 2, følger, at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte regler om, at forsøgsperioden for en eller flere bymidter forlænges til og med den 31. december 2031.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter vil kunne fastsætte regler om forlængelse af forsøgsperioden for en eller flere bymidter med to år, dvs. til og med den 31. december 2031. Bestemmelsen vil også give ministeren mulighed for en forlængelse af kortere varighed end to år, f.eks. til og med den 31. december 2030. Fastsættelsen af regler om forlængelse af forsøgsperioden vil forudsætte, at en eller flere af kommunalbestyrelserne indgiver ansøgning herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for bl.a. afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse inden for bymidterne i følgende byer, jf. dog § 8: Rødekro, Aabenraa Kommune; Assens, Assens Kommune; Grindsted, Billund Kommune; Rønne, Bornholms Regionskommune; Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune; Sakskøbing, Guldborgsund Kommune; Ikast, Ikast-Brande Kommune; Vamdrup, Kolding Kommune; Nordborg, Sønderborg Kommune; Otterup, Nordfyns Kommune; Odder, Odder Kommune; Nykøbing Sjælland, Odsherred Kommune; Støvring, Rebild Kommune, Hornslet, Syddjurs Kommune.

Ophævelse af fredskovspligt vil alene kunne vedrøre de nærmere angivne arealer i henholdsvis Rødekro bymidte (Aabenraa Kommune) og Støvring bymidte (Rebild Kommune), jf. lovforslagets § 8.

Desuden følger det af den foreslåede § 2, stk. 2, at bymidterne i de byer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 6-8 og 10-12, er afgrænset i kommuneplanen for den enkelte kommune, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 3, i lov om planlægning.

Af den foreslåede § 2, stk. 3, følger, at bymidterne i de byer, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, 9, 13 og 14, er afgrænset i lovens bilag 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af planlovens § 18, at der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med bestemmelserne i en lokalplan, medmindre der er meddelt dispensation fra lokalplanen.

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger. Principperne i en lokalplan er planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Derudover omfatter principperne også den planlagte struktur, dvs. fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de lokalplanbestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Det fremgår af planlovens § 19, stk. 2, at videregående afvigelser end omhandlet i § 19, stk. 1, kun kan foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Hvis et ønsket projekt er i strid med principperne i en lokalplan, kan det således kun gennemføres, hvis der tilvejebringes en ny lokalplan, som muliggør projektet, jf. planlovens § 19, stk. 2, eller hvis der kan meddeles en tidsbegrænset dispensation efter planlovens § 19, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan anvende dispensationskompetencen efter § 19, stk. 1, i lov om planlægning, selvom dispensationen er i strid med principperne i den pågældende plan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen i en forsøgskommune vil få mulighed for i et vist omfang at meddele dispensationer efter planlovens § 19, stk. 1, til projekter, hvis gennemførelse ellers ville forudsætte tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. herved planlovens § 19, stk. 2. Kommunalbestyrelsen vil således kunne dispensere efter planlovens § 19, stk. 1, til udnyttelse af et område eller en bygning på en for bylivet i bymidten hensigtsmæssig måde, selvom det strider mod den anvendelse, der oprindeligt er lokalplanlagt for.

Kommunalbestyrelsen vil alene kunne anvende den foreslåede, udvidede dispensationskompetence i særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen vil således være forpligtet til i hvert enkelt tilfælde, hvor anvendelse af den udvidede dispensationskompetence kommer på tale, at overveje, om det af hensyn til inddragelsen af offentligheden og forudsigeligheden for grundejere m.fl. vil være mest hensigtsmæssigt at tilvejebringe en ny lokalplan.

Ved særlige tilfælde forstås også, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne meddele dispensation, hvis dette vil stride mod uforenelige hensyn som f.eks. virksomhedsstøj, luftforurening eller nærhed til risikovirksomheder. Den udvidede dispensationskompetence efter planlovens § 19, stk. 1, må således bl.a. ikke føre til nye miljøkonflikter mellem eksisterende produktionsvirksomheder og borgere, der benytter ejendomme til boligformål.

Kommunalbestyrelsen vil dog få mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere til f.eks. ændret anvendelse af stueetagen i en ejendom, der er belastet af trafikstøj, fra butik eller liberalt erhverv til boligformål. Dette vil forudsætte, at der i forvejen findes boliger i den pågældende ejendom eller de tilstødende ejendomme, og at den nye bolig ikke vil blive mere støjbelastet end disse eksisterende boliger. Det forudsættes også, at kommunalbestyrelsen vil administrere denne mulighed med tilbageholdenhed.

Kommunalbestyrelsen vil også kunne anvende den udvidede dispensationskompetence til efter en konkret vurdering at imødekomme ønsker om opsætning af udstyr til radiokommunikationsformål med henblik på en tidssvarende dækning, forudsat at dette i øvrigt stemmer overens med forsøgsordningens formål om understøttelse af bylivet i forsøgsbyernes bymidter.

Det vil være overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der i den enkelte sag kan og skal meddeles dispensation efter den foreslåede, udvidede dispensationskompetence. I den forbindelse vil kommunalbestyrelsen endvidere kunne vurdere, om der i bekræftende fald bør meddeles en tidsbegrænset eller tidsubegrænset dispensation. Det bemærkes herved, at en tidsubegrænset dispensation også vil være gældende efter forsøgsperiodens udløb.

Af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, følger, at § 21, stk. 1, i lov om planlægning ikke finder anvendelse ved dispensation efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke i henhold til planlovens § 21, stk. 1, vil kunne bemyndige en grundejer- eller beboerforening til at meddele dispensationer efter den med lovforslagets § 3, stk. 1, foreslåede, udvidede dispensationskompetence efter planlovens § 19, stk. 1.

Der foreslås ikke andre fravigelser af bestemmelser i planloven eller den tilhørende praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, at kommunerne kan varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling. Derudover fremgår det af lovens § 14, stk. 4 og 5, at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter skal være bredt tilgængelige for virksomhederne, og at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder at der ikke må ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Loven indeholder ikke muligheder for at undtage fra § 14, stk. 4 og 5.

Efter konkurrencelovens § 11 a, stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomheder, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. lovens § 11 a, stk. 2, nr. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan yde en fysisk eller juridisk person tilskud til leje af erhvervslejemål på markedsvilkår, når lejemålet har været ubenyttet i mindst 90 dage.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen i en forsøgskommune omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, vil få mulighed for at yde et finansielt tilskud til erhvervsdrivende, foreninger, privatpersoner m.v., herunder f.eks. en kunstner uden cvr.nr., til leje af ubenyttede erhvervslejemål i forsøgsperioden.

Det vil være afgørende for kommunalbestyrelsens anvendelse af tilskudsmuligheden, om tilskuddet til huslejen vil kunne bidrage til at få aktiveret ubenyttede lokaler i bymidten. Kommunalbestyrelsen vil med fordel kunne tage afsæt i en kortlægning af byens behov og muligheder. Ved bedømmelsen af den enkelte ansøgning vil kommunalbestyrelsen skulle lægge vægt på, om den pågældende lejer med et tilskud vil kunne bidrage til at skabe liv i bymidten. Det vil f.eks. kunne være i form af publikumsvendte aktiviteter, eller hvis der er tale om aktiviteter eller målgrupper, der ikke findes i bymidten i forvejen. Det vil også skulle indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om lejeren fremadrettet kan betale huslejen uden tilskud.

Det vil være en betingelse for ydelse af tilskud, at der er tale om erhvervslejemål, som reelt har været ubenyttet i mindst 90 dage. Dette vil indebære, at lokalerne skal være fraflyttede, at der ikke har været udøvet erhvervsaktiviteter i lokalerne i perioden, og at udlejer ikke må have oppebåret lejeindtægter i perioden. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at aktiviteter blot indstilles i en periode med henblik på efterfølgende at opnå tilskud til huslejen.

Endvidere vil det være en betingelse for ydelse af tilskud, at der er tale om leje på markedsvilkår. Dette indebærer, at lejen vil skulle svare til markedslejen, og at udlejer ikke må blive stillet bedre, end hvis udlejning var sket uden kommunalt tilskud. Det kommunale tilskud vil således også reelt skulle tilfalde lejeren, dvs. den erhvervsdrivende, foreningen, kunstneren m.v. Betingelsen vil ligeledes indebære, at lejeren ikke – ud over lejetilskuddet – gives mere favorable vilkår end markedsvilkårene, f.eks. i forhold til vedligeholdelse og skiltning.

Det kan ikke udelukkes, at kommunalbestyrelsens ydelse af tilskud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne medføre konkurrencebegrænsninger. Det vil være en forudsætning for ydelse af tilskud, at der ikke er konkurrencemæssige betænkeligheder forbundet hermed.

Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle sikre, at ydelse af tilskud sker på baggrund af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, at § 14, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsfremme ikke finder anvendelse for tilskud, som kommunalbestyrelsen yder i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskud ydet af kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, vil være fritaget for kravene om, at erhvervsfremmeaktiviteter ikke må ydes som direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder, og at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for virksomheder i kommunen, jf. § 14, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsfremme.

Formålet med bestemmelsen er, at lov om erhvervsfremme ikke vil komme til at udgøre en hindring for kommunalbestyrelsens ydelse af tilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, idet sådanne tiltag – afhængig af de konkrete omstændigheder – vurderes at kunne være erhvervsfremmeaktiviteter, som dermed vil falde ind under rammerne i § 14.

Bestemmelsen i § 4, stk. 2, vil kun finde anvendelse i forbindelse med forsøgsordningen og vil ikke indebære en fritagelse for alle andre regler, som gælder for kommunerne, herunder de øvrige bestemmelser i § 14 i lov om erhvervsfremme – i det omfang de måtte være relevante for kommunalbestyrelsens ydelse af tilskud efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1 – og lov om erhvervsfremme vil uændret gælde i sin helhed for alle andre erhvervsfremmeaktiviteter, som kommunerne varetager. Bestemmelsen vil således alene udgøre særregulering i forhold til § 14, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsfremme, og bestemmelsen vil eksempelvis ikke give kommunalbestyrelsen adgang til at udøve konkurrenceforvridende aktiviteter, hvor andre regler er til hinder herfor.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens anvendelse af den foreslåede § 4, stk. 1, vil således bl.a. de almindelige regler for offentlig myndighedsudøvelse være gældende – herunder forvaltningsloven og god forvaltningsskik, almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om ligebehandling og saglighed, udbudsloven og EU’s statsstøtteregler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse på ulovbestemt grundlag, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, er det som udgangspunkt ikke en kommunal opgave at varetage erhvervsvirksomhed, herunder handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Dette gælder også for kommuners erhvervelse, opførelse, ombygning og udleje (og salg) af bygninger/lokaler, og det er således som udgangspunkt ikke lovligt for en kommune uden lovhjemmel at varetage disse opgaver.

Det antages dog i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune som en modifikation til det nævnte udgangspunkt under visse betingelser – for at undgå værdispild – i et vist omfang lovligt kan udnytte overkapacitet.

Desuden er det almindeligt antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune kan erhverve fast ejendom med henblik på at varetage kommunale opgaver – herunder at kommunen ikke er afskåret fra at erhverve en ejendom, når kommunen herved varetager en kommunal interesse i at sikre sig rådigheden over ejendommen og dermed dens anvendelse, uden at kommunen samtidig har konkrete planer med ejendommens anvendelse, når der er en vis mulighed for, at kommunen på et tidspunkt skal anvende ejendommen med henblik på at varetage en kommunal interesse.

I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antages det endvidere, at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler under visse betingelser i et vist omfang på markedsvilkår kan udleje ledige lokaler, bygninger og grunde og dermed varetage erhvervsvirksomhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 5, at kommunalbestyrelsen kan erhverve eller leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår til brug for borgernære velfærdsfunktioner, herunder borgerservice, sundhedsfunktioner, kulturtilbud, fritidsaktiviteter m.v. Velfærdsfunktionerne kan være kommunale, private m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne erhverve eller leje bebyggede ejendomme i forsøgsbyernes bymidter til brug for borgernære velfærdsfunktioner, der etableres som led i forsøgsordningen.

Velfærdsfunktionerne vil kunne være samlet i én bygning i bymidten eller være fordelt på flere bygninger i bymidten. Velfærdsfunktioner i form af kulturtilbud vil f.eks. kunne være kulturhuse eller kulturskoler. Ved kommunale, private m.v. velfærdsfunktioner forstås, at velfærdsfunktionerne kan være kommunale, private eller have enhver anden ejerskabsform.

Forslaget har til hensigt at udvide, ikke begrænse, kommunernes nuværende muligheder. Forslaget hindrer således ikke kommunerne i at udnytte kommunalfuldmagtens regler herom.

Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke give kommunalbestyrelsen mulighed for at opføre nye bygninger til brug for borgernære velfærdsfunktioner – med tilhørende mulighed for at udleje lokaler i sådanne nye bygninger, jf. lovforslagets § 6. Dog vil de bebyggede ejendomme, som kommunalbestyrelsen måtte købe eller leje til brug for borgernære velfærdsfunktioner, i begrænset omfang kunne tilbygges, hvis det er nødvendigt for at realisere anvendelsen til velfærdscenter, og hvis det samtidig vurderes, at det ikke vil påvirke det private udlejningsmarked. Dette vil også gælde i de tilfælde, hvor kommunen i forvejen ejer eller lejer den pågældende ejendom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse på ulovbestemt grundlag, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, er det som udgangspunkt ikke en kommunal opgave at varetage erhvervsvirksomhed, herunder handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Dette gælder også for kommuners erhvervelse, opførelse, ombygning og udleje (og salg) af bygninger/lokaler, og det er således som udgangspunkt ikke lovligt for en kommune uden lovhjemmel at varetage disse opgaver.

Det antages dog i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune som en modifikation til det nævnte udgangspunkt under visse betingelser – for at undgå værdispild – i et vist omfang lovligt kan udnytte overkapacitet.

Desuden er det almindeligt antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune kan erhverve fast ejendom med henblik på at varetage kommunale opgaver – herunder at kommunen ikke er afskåret fra at erhverve en ejendom, når kommunen herved varetager en kommunal interesse i at sikre sig rådigheden over ejendommen og dermed dens anvendelse, uden at kommunen samtidig har konkrete planer med ejendommens anvendelse, når der er en vis mulighed for, at kommunen på et tidspunkt skal anvende ejendommen med henblik på at varetage en kommunal interesse.

I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antages det endvidere, at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler under visse betingelser i et vist omfang på markedsvilkår kan udleje ledige lokaler, bygninger og grunde og dermed varetage erhvervsvirksomhed.

Folkeoplysningsloven forpligter kommunerne til at stille egnede, ledige lokaler til rådighed for den frie folkeoplysende virksomhed, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne. Loven gælder for alle folkeoplysende foreninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på markedsvilkår kan udleje op til 40 pct. af det samlede areal i bygninger, der indeholder velfærdsfunktioner, herunder bygninger på de bebyggede ejendomme som kommunalbestyrelsen har erhvervet eller lejet efter § 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne foretage kommerciel udlejning af op til 40 pct. af det samlede areal i de lokale velfærdscentre, der vil omfatte lokale velfærdsfunktioner.

At udlejningen vil skulle ske på markedsvilkår betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle opkræve en leje, der svarer til markedslejen i området. Desuden vil kommunalbestyrelsen for at undgå konkurrenceforvridning være forpligtet til at sikre, at aftaler indgås på markedsvilkår, hvilket indebærer, at priser og øvrige aftalevilkår vil skulle fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kan opnås i en forhandling mellem uafhængige aftaleparter.

Begrænsningen på op til op til 40 pct. af det samlede areal i bygninger, der indeholder velfærdsfunktioner, vil eksempelvis indebære, at en kommune vil kunne erhverve en ejendom med en eksisterende bygning på 1.000 m2, hvis der er brug for mindst 60 pct. af arealet, svarende til 600 m2, til kommunale velfærdsfunktioner – mens op til 40 pct. af arealet, svarende til 400 m2, kan være overskudskapacitet, der kan udlejes til ikke-kommunale velfærdsfunktioner.

Af den foreslåede § 6, stk. 2, følger, at udlejning efter stk. 1 også kan ske til en lejer, der ikke tilbyder folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne udleje lokaler på markedsvilkår til velfærdsfunktioner i en forsøgsbymidte, selvom lejerne ikke tilbyder folkeoplysende virksomhed, jf. herved folkeoplysningsloven.

Efter forsøgsperioden vil forsøgskommunerne fortsat kunne bruge lokalerne til lovlige kommunale formål. Overskudskapaciteten, som er udlejet til andet end lovlige kommunale formål, vil som udgangspunkt skulle afvikles.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter kommunalfuldmagtsreglerne antages det, at en kommune kun kan påtage sig en opgave, hvis denne er af almennyttig karakter, hvilket indebærer, at kommunens foranstaltninger skal have et generelt sigte og skal være rettet mod borgerne i almindelighed. Kommuner kan som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel begunstige enkelte borgere eller grupper af borgere. Efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis kan økonomisk støtte dog gives i særlige tilfælde, hvis der varetages en kommunal interesse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan uddele gaver til borgere med henblik på at fremme en adfærd, der understøtter bylivet i bymidten.

Af den foreslåede § 7, stk. 2, følger, at kommunalbestyrelsen må uddele gaver efter stk. 1 til en samlet værdi af maksimalt 250.000 kr. i forsøgsperioden, jf. § 1, og at værdien af en gave ikke må overstige 150 kr.

De foreslåede bestemmelser i § 7 vil medføre, at kommunalbestyrelsen med henblik på at understøtte bylivet i en forsøgsbymidte vil kunne uddele adfærdsfremmende gaver til borgere – herunder borgere, der færdes i den pågældende forsøgsbymidte. Det vil ikke være en betingelse for kommunalbestyrelsens anvendelse af § 7, at borgerne, der modtager adfærdsfremmende gaver, er bosat i den pågældende kommune.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen vil administrere adgangen til at uddele adfærdsfremmende gaver på en sådan måde, at eventuelle konkurrenceforvridende virkninger af gaverne får et beskedent omfang. Eksempelvis bør kommunalbestyrelsen undlade at uddele gratis kaffe til borgerne, hvis det kan påføre eksisterende cafeer m.v. i det pågældende område væsentlige skadevirkninger.

Efter forsøgsperiodens udløb vil kommunalbestyrelsen ikke længere have hjemmel til at uddele adfærdsfremmende gaver. Det samme vil gælde, hvis beløbsgrænsen på 250.000 kr. nås inden forsøgsperiodens udløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 (skovloven), indeholder bl.a. bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovspligtige arealer.

Det fremgår af skovlovens § 6, stk. 1, at miljøministeren, når særlige grunde taler for det, kan ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, at miljøministeren efter ansøgning kan ophæve fredskovspligten på areal i Aabenraa Kommune, der er nødvendigt for, at der i bymidten i Rødekro, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, kan skabes et byrum mellem stationsområdet og den øvrige bymidte, jf. bilag 2.

Af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2, følger, at miljøministeren efter ansøgning kan ophæve fredskovspligten på areal i Rebild Kommune, der er nødvendigt for, at der i bymidten i Støvring, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, kan skabes et byrum med forskellige funktioner i tilknytning til jernbanestationen, jf. bilag 2.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at miljøministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om ophævelse af fredskovspligt på de arealer, der er nødvendige for at gennemføre de to konkrete projekter, der er omfattet af henholdsvis Aabenraa Kommunes og Rebild Kommunes kvalificerede forsøgsansøgning. Den foreslåede adgang for miljøministeren til at ophæve fredskovspligten vil være begrænset til at omfatte disse to projekter. Ved eventuelle ønsker om at disponere over andre fredskovspligtige arealer vil skovlovens almindelige regler finde anvendelse.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil regulere muligheden for, at kommunalbestyrelsen i Aabenraa Kommune eller Rebild Kommune eventuelt erhverver det omhandlede fredskovspligtige areal med henblik på at opnå adgang til at indgive ansøgning efter lovforslagets § 8, stk. 1.

Det vil yderligere være en forudsætning for ophævelse af fredskovspligt efter § 8, stk. 1, at dette kan ske i overensstemmelse med EU-retten, herunder forpligtelser vedrørende beskyttede arter, naturtyper og fugle, som følger af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.

Ophævelse af fredskovspligt vil bl.a. medføre, at skovlovens regler om anvendelse af fredskovspligtige arealer ikke længere finder anvendelse på de arealer. Det vil således blive muligt at rydde skovbevoksning, etablere anlæg og byggeri m.v. Anvendelsen af arealerne vil fortsat skulle ske i overensstemmelse med EU-retten, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det følger af den foreslåede § 8, stk. 2, at miljøministeren fastsætter vilkår for afgørelser efter stk. 1, herunder 1) at et andet areal på mindst 200 pct. af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov), og 2) at fredskovspligten genindtræder på arealet, hvis det projekt, der nødvendiggør ophævelse af fredskovspligten, jf. stk. 1, ikke er igangsat inden udløbet af forsøgsperioden, jf. § 1.

Den foreslåede § 8, stk. 2, nr. 1, tager udgangspunkt i skovlovens § 39, stk. 1, nr. 5, hvorefter miljøministeren kan fastsætte vilkår om erstatningsskov i afgørelser om ophævelse af fredskovspligt efter lovens § 6, stk. 1, eller om dispensation efter lovens § 38, jf. § 11, stk. 1.

Desuden følger det af den foreslåede § 8, stk. 3, at bekendtgørelse om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. finder anvendelse ved fastsættelse af øvrige vilkår vedrørende erstatningsskov omfattet af stk. 2, nr. 1, og i øvrigt finder anvendelse på sådan erstatningsskov.

De foreslåede bestemmelser i § 8 vil samlet set medføre, at ophævelse af fredskovspligten udelukkende vil kunne ske med henblik på at muliggøre de to projekter i henholdsvis Rødekro bymidte og Støvring bymidte, at der i miljøministerens afgørelser om ophævelse af fredskovspligt vil blive fastsat vilkår om erstatningsskov på mindst 200 pct. af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, at fredskovspligten vil genindtræde, hvis projekterne ikke er igangsat inden forsøgsperiodens udløb, at øvrige vilkår vedrørende erstatningsskoven vil svare til de vilkår, der normalt bliver fastsat i afgørelser truffet efter skovlovens § 39, stk. 1, nr. 5, i overensstemmelse med bekendtgørelse om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v., og at de relevante dele af bekendtgørelsen – f.eks. straffebestemmelsen i § 14 – i øvrigt vil finde anvendelse på erstatningsskoven.

Det forudsættes, at miljøministeren (Miljøstyrelsen, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, og bemærkningerne hertil) som led i behandlingen af den enkelte ansøgning om ophævelse af fredskovspligt vil kontakte henholdsvis Aabenraa Kommune og Rebild Kommune med henblik på, at kommunalbestyrelsen får lejlighed til at vurdere, om det ansøgte er inden for rammerne af det projekt, som er beskrevet i kommunens kvalificerede forsøgsansøgning, og at kommunalbestyrelsen på den baggrund over for miljøministeren (Miljøstyrelsen) vil kunne oplyse, om kommunalbestyrelsen kan støtte ansøgningen.

Det bemærkes, at konkrete byudviklingsprojekter ikke må være i konflikt med jernbaneloven og de statslige jernbaneinteresser, og at der ved udvikling af aktiviteter tæt på jernbanen skal træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. opsætning af hegn el.lign.) for at opretholde sikkerheden. De foreslåede bestemmelser ændrer ikke ved, at udviklingsprojekter med grænseflader til jernbanen og jernbanearealer altid skal godkendes af Banedanmark, jf. processerne for tredjepartsprojekter ved jernbanen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Skovloven indeholder bl.a. bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovspligtige arealer. Det fremgår af skovlovens § 6, stk. 1, at miljøministeren, når særlige grunde taler for det, kan ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, at miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i § 8 er tillagt ministeren.

Det forventes, at miljøministeren vil anvende den foreslåede bestemmelse til at delegere beføjelserne efter den foreslåede § 8 til Miljøstyrelsen.

Af den foreslåede § 9, stk. 2, følger, at afgørelser truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 ikke kan påklages til miljøministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de afgørelser efter den foreslåede § 8, der træffes af en under Miljøministeriet oprettet statslig myndighed – forventeligt Miljøstyrelsen – ikke vil kunne påklages til miljøministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Regeringen og KL indgår hvert år en aftale om kommunernes økonomi, der gælder for kommunerne under ét. Som en hovedbestanddel indgår der i denne økonomiaftale et niveau for kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter i det følgende år.

I økonomiaftalen indgår også en beregning af det statslige bloktilskud, der skal tilgå kommunerne i det følgende år for at sikre fuld finansiering til det aftalte serviceniveau. Med udgangspunkt i aftalen godkender Folketinget (Finansudvalget) størrelsen af bloktilskuddet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til etablering af velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten og andre bylivsskabende projekter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelserne i forsøgskommunerne vil få mulighed for at ansøge ministeren for byer og landdistrikter om tilskud til etablering af velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten og andre bylivsskabende projekter, og at ministeren vil kunne imødekomme sådanne ansøgninger inden for rammerne af de midler, der er afsat under forsøgsordningen – i form af refusion af udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt.

Det følger dernæst af den foreslåede § 10, stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter nærmere regler om udmøntning, herunder tildeling og anvendelse, af tilskud efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter vil fastsætte nærmere regler om bl.a. tildeling og anvendelse af de midler, der er afsat under forsøgsordningen, og regler om overførsel af ubrugte midler og brug af administrative systemer. Der forventes således bl.a. fastsat regler om, at midlerne til etablering af velfærdsfunktioner vil kunne anvendes til bl.a. ombygninger og drift, f.eks. tilskud til løn, og at midlerne til fornyelse af bymidten vil kunne anvendes til forsøgskommunernes indsatser og aktiviteter i bymidterne, f.eks. områdefornyelse, bygningsfornyelse, friarealforbedring, projektledelse og evaluering.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes også at fastsætte regler om, at midlerne vil blive fordelt ligeligt mellem de udvalgte bymidter, og at eventuelle overskydende beløb – for det tilfælde, at nogle af forsøgskommunerne ikke gør brug af hele deres andel – vil blive fordelt ligeligt mellem de øvrige byer.

De foreslåede bestemmelser i § 10 vil bl.a. gøre det muligt for ministeren for byer og landdistrikter at yde tilskud (refusion) til etablering af tilbygninger samt til etablering og/eller indretning af fælles- og parkeringsområder, forudsat at der i øvrigt er tale om projekter, der kan rubriceres som etablering af velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten eller andre bylivsskabende projekter, jf. § 10, stk. 1.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning vil gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at få refunderet udgifter, der afholdes efter lovens ikrafttrædelse, men ikke før lovens ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kommunerne er omfattet af det almindelige legalitetsprincip, som betyder, at kommunernes opgavevaretagelse er betinget af, at der er hjemmel i lovgivningen, og at opgavevaretagelsen ikke strider mod lovgivningen.

Kommunerne kan herudover i et vist omfang få dispensation til at fravige gældende regler i medfør af eksisterende forsøgsbestemmelser i lovgivningen. Forvaltningen heraf er baseret på en forudsætning om lighed, således at lovgivning gælder lige for alle landets kommuner.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 11, at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte regler om forlængelse af forsøgsperioden, jf. § 1, stk. 2, og regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg, herunder dataindsamling, der iværksættes efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter forventeligt vil fastsætte regler om kommunalbestyrelsens ansøgning om forlængelse, om ansøgningsfrist og om de kriterier, som ministeren vil skulle anvende ved bedømmelsen af en ansøgning om forlængelse.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes endvidere at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om forsøgskommunernes offentliggørelse af beslutninger om at iværksætte forsøg, herunder indholdet heraf, og underretning af By-, Land- og Kirkeministeriet om sådanne beslutninger. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de iværksatte forsøg på kommunens hjemmeside.

Bemyndigelsen forventes tillige anvendt til at bestemme, at kommunalbestyrelsen snarest muligt vil skulle orientere By-, Land- og Kirkeministeriet om forsøg, som ændres eller afbrydes.

Ministeren for byer og landdistrikter forventes dernæst at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens evaluering, herunder indhold og offentliggørelse heraf, samt regler om indsendelse af evalueringen til By-, Land- og Kirkeministeriet.

Der forventes bl.a. at blive fastsat regler om, at forsøgskommunerne vil skulle gennemføre en ”formativ virkningsevaluering” af deres indsatser. Sådanne regler vil f.eks. kunne omfatte en beskrivelse af forsøgsprojektets vigtigste aktiviteter og indsatser, forventede effekter og resultater samt en beskrivelse af evalueringsmetoden. Endvidere vil der blive fastsat regler om evaluering af hvordan de nye velfærdsfunktioner, det offentlig-private samarbejde og den generelle forskønnelse eller renovering af bymidten bidrager til at skabe liv i bymidten. Derudover vil forsøgskommunerne skulle vurdere effekten af forsøgene samt oplyse metoden til denne dokumentation af udviklingen af liv i bymidten. Forsøgskommunerne vil skulle vælge de områder, hvor vurderingerne gennemføres, ud fra en vurdering af, hvad der kan lade sig gøre, er relevant og er mest retvisende.

Endelig forventes der at blive regler om dels systematisk dataindsamling i starten af forsøgsordningen (baseline), midtvejs i forløbet (forventeligt i 2026) og til slut i 2029, dels målinger af byliv mindst to gange om året i hele forsøgsperioden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.