Lov om forsyning med teknisk vand § 6

En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne varetage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveområder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de forskellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, fjernkølingsloven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed tager derfor udgangspunkt i den skrevne lovgivning, men kan fortsat bygge på kommunalfuldmagtsreglerne, i det omfang den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.

Efter gældende praksis udøver kommuner forsyning med teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er reguleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.

Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivitet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.

Der henvises endvidere til punkt 2.3 om kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første medføre, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurrere mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder privatejede selskaber. Et kommunalt teknisk vand-selskab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere disse med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8.

For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet medføre, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ske med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab.

Formålet hermed er at begrænse den økonomiske risiko for kommunens borgere ved, at kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Kommunen vil som kapitalejer således kun kunne hæfte med deres indskud.

Bestemmelsen vil således medføre, at det vil være en forudsætning, at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske som kapitalejer i et kapitalselskab. Etableringen og driften m.v. af det kommunale teknisk vand-selskab vil således være omfattet af reglerne i selskabsloven, som fastsætter reglerne for kapitalselskaber.

Det følger af selskabslovens § 5, nr. 18, at et kapitalselskab er et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab. En kommune vil således kunne vælge en af de tre organisationsformer til etableringen af et teknisk vand-selskab.

Det følger videre af selskabslovens § 5, nr. 16, at en kapitalejer er enhver ejer af en eller flere kapitalandele, og at kapitalandele, jf. selskabslovens § 5, nr. 15, er en aktie eller anpart. At kommunen vil skulle optræde som kapitalejer i teknisk vand-selskabet betyder således, at kommunen alene vil kunne være aktionær eller anpartshaver og dermed alene vil kunne hæfte med sit indskud i selskabet. Hvor der måtte blive etableret et partnerselskab (P/S) til udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil kommunen kun kunne optræde som kommanditist og ikke som komplementar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 2, medmindre den kommunale selskabsorganisering sikrer, at kommunen fortsat alene vil hæfte med sit indskud. Det følger af selskabslovens § 4, stk. 1 og 2, at kapitalselskaber omfattet af denne lov skal have en selskabskapital, der skal opgøres i danske kroner eller euro, samt at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 20.000 kr.

Kommunens indskud og risiko vil således blive begrænset til selskabskapitalen i kapitalselskabet.

Hvis selskabsloven bliver ændret, vil henvisningerne til disse bestemmelser i selskabsloven om bl.a. organisationsformer og minimumskrav til selskabskapital følge med, således at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand f.eks. vil kunne udøves i nye former for kapitalselskaber.

Det vil ikke være en forudsætning, at kommunen selv opretter et kapitalselskab, men kommunen vil også f.eks. kunne indtræde i et eksisterende aktie- eller anpartsselskab ved at erhverve aktier eller anparter heri.

Kommunalbestyrelsens ejerskab af et teknisk vand-selskab vil kunne være direkte eller igennem et kommunalt holdingselskab, såfremt det i øvrigt opfylder kravene efter denne lov, herunder den foreslåede § 4.

Kommuner vil endvidere kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i et selskab eller flere selskaber med henblik på levering af vand til forskellige aftagere eller i øvrigt opdele forsyningsaktiviteterne med teknisk vand i flere selskaber. Kommunen vil f.eks. kunne vælge at etablere et selskab, som varetager selve indvindingen eller behandlingen af vandet, og et andet selskab som varetager transport eller levering af vandet til aftagerne. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til det foreslåede § 2, nr. 3.

Det vil ikke være en forudsætning, at teknisk vand-selskabet organisatorisk er placeret direkte under kommunen. Selskabet vil således kunne placeres i en koncern sammen med andre af kommunens selskaber, f.eks. i samme koncern som andre af kommunens forsyningsselskaber, f.eks. et vandselskab, eller teknisk vand-selskabet vil kunne være placeret som et datterselskab til et andet selskab. Teknisk vand-selskabet vil dog ikke kunne være direkte eller indirekte ejet at et vandselskab og vil således ikke kunne placeres som et datterselskab til et vandselskab eller et selskab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab, jf. den foreslåede § 4. Det bemærkes i øvrigt, at der kan være andre regler, som regulerer hvorledes et forsyningsselskab må udøve andre aktiviteter eller eje andre selskaber.

Såfremt der udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, vil udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skulle overholde begge regelsæt i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de bestemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje medføre, at der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber, jf. dog stk. 3 eller § 4.

Bestemmelsen vil således medføre, at kommunale teknisk vand-selskaber udelukkende må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette udelukker ikke, at der kan udøves andre aktiviteter, som er nødvendige for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks. administration, og der vil efter en konkret vurdering kunne udøves aktiviteter, der har en tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Eksempler på aktiviteter, som efter en konkret vurdering vil kunne udføres i sammenhæng med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan være udnyttelse af egne ressourcer, såsom salg af rest-, overskuds- eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, udlejning eller bortforpagtning af overskydende anlægskapacitet såsom bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt, som uundgåeligt opstår i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, eller udnyttelse eller salg af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten. Et teknisk vand-selskabs udnyttelse af egne ressourcer til produktion af el eller varme i begrænset omfang vil ikke udgøre en væsentlig ny aktivitet efter elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, og dermed ikke være omfattet af kravene om tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 1. Kommunale teknisk vand-selskabers mulighed for at udnytte og sælge egne ressourcer vil således overordnet svare til vandselskabernes muligheder for udnyttelse og salg af egne ressourcer.

Formålet hermed er, at begrænse den økonomiske risiko for kommunernes borgere ved, at kommuner kun må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at en kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab.

Kommunens meddelelsespligt vil gælde både ved hel eller delvis og direkte eller indirekte etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab. Dette vil betyde, at kommunen også vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer et teknisk vand-selskab sammen med andre aktører, eller når kommunen helt eller delvist overtager et eksisterende teknisk vand-selskab. Meddelelsen til Vandsektortilsynet vil skulle ske hurtigst muligt og inden rimelig tid efter etableringen eller overtagelsen af et teknisk vand-selskab.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at Vandsektortilsynet kan få kendskab til om en kommune ejer et teknisk vand-selskab og at kommunen derfor er omfattet af modregningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter lovforslagets § 13.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4.

I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunktioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt serviceselskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlovens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3 i lov om kommunal fjernkøling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at CO2-fangstaktiviteter ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af § 3 i lov om kommunal fjernkøling, at kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Af bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet, og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være, at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne forsyningsselskaber.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmelsen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse og opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsektorloven.

Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner o.lign., herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.

Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener både et teknisk vand-selskab og andre forsyningsselskaber, som kommunen ejer i eller gennem koncernen.

For kommunale serviceselskaber, som er hjemlede i vandsektorloven, skal den markedsmæssige pris fastsættes til kostpris, når kommunale serviceselskaber laver aftaler med de forsyningsselskaber, de kan servicere. Dette er begrundet med, at det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil imidlertid skulle ske på kommercielle vilkår på et marked i konkurrence med andre aktører. Prissætningen i aftaler mellem kommunale serviceselskaber under vandsektorloven og teknisk vand-selskaber vil således ikke være begrænset til kostpris.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 19, stk. 2, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.