Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 89

Den gældende § 61, stk. 6-8, indeholder regler om, at Finanstilsynets afslag straks skal meddeles den påtænkte erhverver, og at afslaget skal begrundes. Hvis Finanstilsynet ikke meddeler skriftligt afslag på ansøgningen i løbet af vurderingsperioden, anses erhvervelsen for at være godkendt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan fastsætte en frist for gennemførelse af erhvervelsen.

Den foreslåede bestemmelse viderefører lov om finansiel virksomhed § 61, stk. 6-8, med redaktionelle ændringer.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører Solvens II-direktivets artikel 58, stk. 4-6.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvis Finanstilsynet afslår en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom.

I stk. 1, 2. pkt. foreslås det, at meddelelsen skal ske indenfor vurderingsperioden.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.

Det er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, at en part straks skal orienteres om afgørelsen rettet mod vedkommende. Meddelelsen skal dog fortsat ske indenfor den samlede vurderingsperiode. Beslutningen anses for truffet, når Finanstilsynet har taget endeligt stilling til spørgsmålet. Er sagen af en karakter, der gør, at den skal forelægges Finanstilsynets bestyrelse, er der først truffet endelig beslutning, når bestyrelsen har truffet afgørelse.

Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget. Finanstilsynet vil herefter være forpligtet til at offentliggøre begrundelsen, dog indenfor rammerne af lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at Finanstilsynet ikke med en sådan anmodning kan offentliggøre fortrolige oplysninger om forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden, ligesom oplysninger modtaget fra tilsynsmyndigheder i andre lande kun kan offentliggøres med samtykke fra de pågældende myndigheder.

Er der tale om en afgørelse, der er truffet af Finanstilsynets bestyrelse, hvor den påtænkte erhverver er en juridisk person, skal der ske offentliggørelse af afgørelsen efter reglerne i lovforslagets § 291 og § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.

Den påtænkte erhverver har dermed en sikkerhed for, at Finanstilsynets afgørelse af en sag ikke tager længere tid end den fastsatte vurderingsperiode.

Vurderingsperioden begynder først ved afsendelse af bekræftelsen efter § 88, stk. 1. Har ansøgeren ikke modtaget en bekræftelse fra Finanstilsynet, kan ansøgeren derfor ikke anse erhvervelsen som godkendt.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Finanstilsynet ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter § 87, stk. 1, kan fastætte en frist for gennemførelsen af denne.

I stk. 3, 2. pkt. foreslås det, at Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.

Den påtænkte erhverver vil dermed få en frist, indenfor hvilken vedkommende skal erhverve den påtænkte kapitalandel. Overskrides denne periode, kan Finanstilsynet enten forlænge fristen på anmodning eller kræve, at der foretages en ny ansøgning og dermed en ny vurdering i Finanstilsynet. Finanstilsynet kan ikke herudover fastsætte betingelser for erhvervelsen. Finanstilsynet kan således ikke opstille betingelser om for eksempel ledelsens sammensætning eller nationalitet.

Den gældende § 61 a i lov om finansiel virksomhed fastslår, at Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes.

Den foreslåede § 90 viderefører den gældende § 61 a i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel 59, stk. 1-3.

Bestemmelsen vedrører de kriterier, der kan inddrages ved vurderingen af en påtænkt erhvervelse.

Det foreslås i stk. 1, 1.pkt., at Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 87, stk. 1, skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Det foreslås i 2. pkt., at vurderingen endvidere skal ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til kriterierne nævnt i stk. 1, nr. 1-5.

Med stk. 1 præciseres det, hvad der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel kan godkendes. Vurderingen skal sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori der påtænkes erhvervet en kvalificeret andel.

Ved forsvarlig og fornuftig forvaltning forstås forvaltning på det økonomiske område. Hvis den pågældende ejer, eksempelvis i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre virksomheder, har vist sig uegnet til at drive virksomhed på en økonomisk forsvarlig måde, f.eks. hvis den pågældende er dømt for økonomisk kriminalitet, kan stemmeretten ophæves.

I artikel 59 i Solvens II-direktivet anvendes udtrykket »sund og forsigtig«, mens udtrykket »fornuftig og forsvarlig« anvendes i de gældende danske regler. Baggrunden for denne forskel er en redegørelse om »Indgrebsmulighederne for betydende kapitalejere i finansielle virksomheder«, som professor, dr.jur. Erik Werlauff på foranledning af Finanstilsynet, har udarbejdet. Redegørelsen er optrykt i en beretning om Finanstilsynets virksomhed i 1998. Ordlyden i de gældende danske regler foreslås videreført, idet denne vurderes at være i overensstemmelse med direktivet.

Det fremgår endvidere, at vurderingen skal foretages under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden. Det vil sige, at hvis den påtænkte erhverver ved erhvervelsen af den kvalificerede andel, eller ved forøgelsen til en af de højere procentgrænser, vil få en kontrollerende indflydelse på en virksomhed, skal vurderingen foretages under hensyntagen hertil. Herudover skal vurderingen af de enkelte kriterier også ses i forhold til den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet.

Der skal inddrages fem kriterier ved vurderingen.

I stk. 1, nr. 1, foreslås som det første kriterium, at den påtænkte erhververs omdømme skal inddrages i vurderingen.

Det foreslåede § 90, stk. 1, nr. 1, indebærer en fastlæggelse af, om der hersker tvivl om den påtænkte erhververs integritet og faglige kompetence, og om denne tvivl er velbegrundet. En sådan tvivl kan for eksempel opstå som følge af tidligere erhvervsmæssig adfærd. Vurderingen af omdømmet er særlig relevant, hvis den påtænkte erhverver er en ikke-reguleret virksomhed, mens vurderingen er mindre indgående, hvis erhververen er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn indenfor Den Europæiske Union. En eventuel tiltale eller verserende retssag mod den påtænkte erhverver kan indgå som et moment i vurderingen af den påtænkte erhververs omdømme, men er ikke i sig selv nødvendigvis nok til at begrunde et afslag på ansøgningen. Vurderingen vil i høj grad svare til den vurdering, som foretages, når det undersøges, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør i et forsikringsselskab opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i medfør af forslagets § 105.

I stk. 1, nr. 2, foreslås som det andet kriterium, at omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden, skal inddrages i vurderingen.

Kriteriet er relevant, når den påtænkte erhvervelse er af en størrelse, hvor erhververen vil opnå kontrollerende indflydelse og kan udskifte ledelsen, og hvor erhververen rent faktisk har intention om at gøre dette. Det er et krav i § 105, at direktører og bestyrelsesmedlemmer skal vurderes egnede og hæderlige for at varetage et sådant hverv. Med det pågældende kriterium vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den foreslåede ledelse opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet afslå ansøgningen om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Kriteriet indebærer, at hvis den påtænkte erhverver efter erhvervelsen har intentioner om at ændre ledelsen, skal ansøgningen indeholde materiale til at foretage en egnetheds- og hæderlighedsvurdering af de påtænkte ledelsesmedlemmer. Det betyder, at en eventuel fremtidig ledelse af virksomheden skal leve op til kravene i § 105 allerede på tidspunktet for godkendelse af erhvervelsen. Formålet er at sikre, at der er sund og fornuftig ledelse af virksomheden efter en overtagelse.

I stk. 1, nr. 3, foreslås som det tredje kriterium, at den påtænkte erhververs økonomiske forhold inddrages i vurderingen, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden, hvori erhvervelsen påtænkes.

Det tredje kriterium vedrører den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i lyset af den type forretninger, der forfølges eller påtænkes drevet i forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden, hvori erhvervelsen påtænkes. Kriteriet indeholder en vurdering af, om den påtænkte erhverver er økonomisk solid nok til at kunne erhverve den påtænkte andel uden at true forsikringsselskabets eller forsikringsholdingvirksomhedens fortsatte eksistens ved erhvervelsen eller indenfor en overskuelig fremtid.

I stk. 1, nr. 4, foreslås som det fjerde kriterium, at det skal vurderes, om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig om den koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.

Dette er særligt relevant, hvor den påtænkte erhverver er under tilsyn i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. I det tilfælde skal der lægges vægt på, om der fortsat kan føres et effektivt tilsyn både med den del af koncernen, der er beliggende i henholdsvis uden for Den Europæiske Union. I kravet om, at virksomheden fortsat skal kunne overholde tilsynskravene, ligger også, at virksomheden fortsat kan overholde de økonomiske krav, der stilles til et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, uanset den påtænkte erhververs formål med erhvervelsen.

Hvor det tredje kriterium således hovedsageligt går på erhververens forhold og økonomiske evne til at erhverve andelen, går det fjerde kriterium på forsikringsselskabets eller forsikringsholdingvirksomhedens forhold og evne til fortsat at overholde tilsynskravene.

I stk. 1, nr. 5, foreslås som det femte kriterium, at det i vurderingen skal indgå, om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven, vil ske.

I vurderingen skal det således indgå, om der ved den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme vil finde sted, eller risikoen herfor øges. Er den påtænkte erhverver tidligere dømt for eller verserer der sager om sådanne forhold, vil dette ofte også kunne henføres under kriteriet om den påtænkte erhververs omdømme, jf. nr. 1. Kriteriet er tiltænkt som en opsamling i de tilfælde, hvor der, uanset at den påtænkte erhverver ikke er dømt for eller har verserende sager om sådanne forhold, alligevel er en grund til at formode - omstændighederne taget i betragtning - at erhvervelsen kan indebære sådanne aktiviteter.

Den vurdering, som Finanstilsynet foretager af en påtænkt erhvervelse, skal foretages på baggrund af alle de nævnte kriterier.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1, eller at de oplysninger, som den påtænkte erhverver har afgivet, ikke er fyldestgørende efter Finanstilsynets vurdering.

Finanstilsynet må give afslag på en ansøgning, når der på baggrund af kriterierne er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1. Derudover kan Finanstilsynet afslå ansøgningen, hvis de afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

Finanstilsynet kan efter bestemmelsen kun godkende, at en aktionær erhverver andele eller forøger disse, hvis den pågældende aktionær ikke kan forventes at modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af forsikringsvirksomheden eller en forsikringsholdingvirksomhed.

Adgangen til at godkende den nævnte aktionær kan f.eks. benyttes til at afvise aktionærer, som har medvirket til en uforsvarlig og ufornuftig forvaltning af andre finansielle virksomheder. Se om baggrunden for bestemmelsen »Indgrebsmulighederne for betydende kapitalejere i finansielle virksomheder«, der blev skrevet af Erik Werlauff på foranledning af Finanstilsynet. Redegørelsen er optrykt i beretning om Finanstilsynets virksomhed i 1998.

Finanstilsynet har brug for en række dokumenter og oplysninger til brug for vurderingen af de enkelte kriterier. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Finanstilsynet må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for den tilsynsmæssige vurdering. Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele. Vejledningen henviser til et ansøgningsskema på Finanstilsynets hjemmeside, hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger der er nødvendige, og hvilke yderligere dokumenter der skal medsendes.

I stk. 3 foreslås det, at i Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.

Bestemmelsen i stk. 3 har til formål, at Finanstilsynet ikke vurderer erhvervelsen ud fra markedets økonomiske behov. Der kan således ikke i vurderingen inddrages overordnede økonomiske betragtninger og betragtninger om, hvad der er bedst for markedet.