Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 77

Den gældende § 60 a i lov om finansiel virksomhed fastslår, at kunder i forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, skal have overført den økonomiske værdi af sit nuværende produkt, hvis kunden accepterer et tilbud om omvalg.

Den foreslåede § 77 viderefører § 60 a i lov om finansiel virksomhed ved at fastslå, at kunder i forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, skal have overført den økonomiske værdi af sit nuværende produkt, hvis kunden accepterer et tilbud om omvalg.

Bestemmelsen blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love. Inden da fandtes der ikke en eksplicit forpligtelse for selskaberne til at tilbyde forsikringstagerne kompensation ved omvalg af pensionsaftale, men der var udviklet en praksis på bl.a. livsforsikringsområdet, hvorefter forsikringstagerne i forbindelse med omvalg blev tilbudt en omvalgsbonus, der kompenserede forsikringstageren for at afstå fra sin garanti.

Det foreslås i stk. 1, at hvis et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, på eget initiativ tilbyder alle eller en gruppe af forsikringstagere at ændre deres pensionsaftale til at omfatte et produkt med lavere eller ingen garantier, skal en forsikringstager, der accepterer et sådant tilbud, have overført den økonomiske værdi af sit nuværende produkt til det nye produkt.

Den økonomiske værdi af et gennemsnitrenteprodukt med garantier overstiger således typisk opsparingens størrelse, når markedsrenten er mindre end den grundlagsrente, der svarer til pensionsgarantien.

Ændringerne vil typisk bestå i, at selskabet tilbyder forsikringstagere med gennemsnitsrenteprodukter med garantier, herunder betingede garantier, at overgå til et produkt med lavere eller ingen garantier eller til et markedsrenteprodukt. Et omvalg omfattet af bestemmelsen kan også bestå i, at selskabet tilbyder kunder at overføre en eksisterende kapitalpension med garantier til en aldersopsparing i kombination med, at aldersopsparingen tilbydes på et produkt uden garanti eller med et lavere garantiniveau.

Hvis ændringen af pensionsaftalen ikke indebærer en reduktion af garanti, er skiftet ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på ændringer, der vedrører pensionsopsparingen, og ikke hvis ændringen af pensionsordningen alene indebærer ændringer af de forsikringsdækninger, der indgår i pensionsordningen. Eksempelvis vil en ændring af ægtefælledækningen eller bortfald af en børnepension ikke blive berørt af bestemmelsen.

Bestemmelsen er forbeholdt de situationer, hvor et forsikringsselskab finder det fordelagtigt at få ændret de pensionsaftaler, som selskabet har indgået med deres forsikringstagere, og derfor vælger at tilbyde alle eller grupper af forsikringstagere i selskabet et omvalg.

Bestemmelsen finder alene anvendelse på de situationer, hvor et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, vælger at tilbyde alle eller grupper af deres kunder at vælge om til et andet produkt i selskabet. Det ville således være et indgreb i de eksisterende aftaler, hvis bestemmelsen også skulle finde anvendelse på de situationer, hvor det er kunden, der selv vælger at forlade et produkt med garantier. Pensionsaftalerne indeholder typisk regler for genkøb, hvorefter kunden alene har ret til de midler, der er tilskrevet kundens depot.

Bestemmelsen regulerer de vilkår, som et tilbud fra et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, skal indeholde ved en ny aftale, men griber ikke ind i eksisterende aftaler mellem selskabet og dets kunder.

Bestemmelsen finder anvendelse på alle situationer, hvor det er selskabet, der tager initiativ til og aktivt tilbyder pensionstagerne et omvalg, hvor man giver afkald på sin nuværende garanti til fordel for et andet produkt uden eller med lavere garanti i selskabet. Det indebærer, at forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, og som løbende tilbyder omvalg – f.eks. en gang om måneden – vil være forpligtet til at følge bestemmelsen. Det samme vil gælde selskaber, der på deres hjemmeside oplyser om muligheden for omvalg uden at give et specifikt tilbud men som tilbyder omvalg til alle de pensionstagere, der måtte henvende sig. Og i de tilfælde hvor et selskab som led i en modernisering af deres produktsortiment tilbyder eksisterende kunder at flytte til et nyt produkt med andre dækninger og uden en garanti.

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor et forsikringsselskab fremadrettet indgår aftaler med garantier, som rummer mulighed for efterfølgende at vælge om til et produkt uden garantier. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis kundens nuværende aftale rummer mulighed for at kunne skifte fra eksempelvis gennemsnitsrente med garantier til markedsrente, og kunden udnytter denne mulighed.

Det afgørende kriterium er, at omvalget er foranlediget af en aktiv handling fra forsikringsselskabets side med udgangspunkt i afgivne garantier og ordningens fremtidige afkast.

Det indebærer samtidig, at tilfælde, hvor det er pensionstageren og/eller dennes arbejdsgiver, som af egen drift henvender sig til forsikringsselskabet med ønske om at skifte produkt, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Når en forsikringstager nytegner et gennemsnitsrenteprodukt, foreligger der ikke nogen aftale imellem virksomheden og forsikringstageren om de ufordelte midler. De ufordelte midler er de midler, der ikke er reguleret ind på depoterne. Gennemsnitsrenteproduktet indebærer, at forsikringstageren lige fra starten får tilskrevet samme depotrente som de øvrige forsikringstagere, og forsikringstageren har dermed lige fra starten samme gavn af de ufordelte midler til udjævning af afkastet som de øvrige forsikringstagere, selvom forsikringstageren ikke har nået at bidrage til opbygningen af de ufordelte midler. Til gengæld medtager forsikringstageren, der forlader et livsforsikringsselskab for eksempel i forbindelse med jobskifte, alene sit depot, og den gamle aftales ydelsesgaranti bortfalder derved.

I tilfælde, hvor forsikringstagerens arbejdsgiver vælger at flytte firmaordning til et andet selskab, vil det være op til selskabet og forsikringstageren at aftale, hvad der overføres. Er der tale om en overførsel til et andet forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, vil det typisk ske på de vilkår, der fremgår af jobskifteaftalen. Jobskifteaftalen er en frivillig aftale, som brancheorganisationen Forsikring & Pension har udformet, og som indeholder regler for, hvornår og hvordan en pensionsordning kan flyttes ved jobskifte.

Ifølge jobskifteaftalen kan værdien af den pågældende ordning opgøres som værdien af den retrospektive hensættelse eller på baggrund af en gennemsnitligt fastlagt opgørelse af værdien af den retrospektive hensættelse.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for beregningen af den økonomiske værdi af forsikringstagerens produkt.

Hjemlen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1291 af 27. november 2017 om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg.

I bekendtgørelsen er det fastlagt, at den økonomiske værdi af forsikringstagerens nuværende produkt som udgangspunkt skal udgøre den retrospektive hensættelse, som opgjort i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber tillagt en eventuel regnskabsmæssig individuel beregnet akkumuleret værdiregulering, skal begge dele justeres med et eventuelt kursværn og tillagt den kontributionsmæssige andel af det kollektive bonuspotentiale.

Den individuelt beregnede akkumulerede værdiregulering foretages ud fra de aktuelle markedsforhold for rente, omkostninger og risiko, jf. bekendtgørelse nr. 937 af 27. juli 2015 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Hvis et selskab har tegnet forsikringerne på kønsneutralt (unisex) grundlag og anvender et kønsopdelt hensættelsesgrundlag, så skal den individuelt beregnede akkumulerede værdiregulering, som indgår ved opgørelsen af produktets økonomiske værdi for den enkelte, dog altid afspejle en unisex fordeling af den samlede akkumulerede værdiregulering regnet efter det anmeldte tekniske grundlag.

Ved opgørelsen af forsikringstagerens kontributionsmæssige andel af det kollektive bonuspotentiale skal livsforsikringsselskabet tage højde for, om den akkumulerede værdiregulering hørende til forsikringen er finansieret ved midler fra det kollektive bonuspotentiale. Såfremt selskabet vurderer, at det kollektive bonuspotentiale, som allerede er anvendt til forsikringstagerens individuelt beregnede akkumulerede værdiregulering, er større end forsikringstagerens beregnede kontributionsmæssige andel af de ufordelte midler, skal selskabet på den baggrund fastsætte, at forsikringstageren ikke får yderligere del i det kollektive bonuspotentiale.

Til forskel fra jobskifteaftalen skal der således tages udgangspunkt i den retrospektive hensættelse justeret med et eventuelt kursværn, når den økonomiske værdi af produktet skal opgøres. Forsikringstageren skal tillige have tillagt en eventuel akkumuleret værdiregulering hørende til forsikringen justeret med et eventuelt kursværn og sin kontributionsmæssige andel af det kollektive bonuspotentiale. Alternativt kan der tages udgangspunkt i en værdi baseret på en gennemsnitlig beregning. Såfremt selskabet ønsker at anvende en værdi baseret på en gennemsnitlig beregning, skal selskabet, inden den tages i anvendelse, indsende en redegørelse til Finanstilsynet som dokumentation for, at der ikke sker en omfordeling mellem forsikringstagerne.

Visse af bestemmelserne på bekendtgørelsesniveau vil i medfør af lovforslagets § 316 kunne straffes med bøde, ligesom det er tilfældet efter de gældende bekendtgørelser herom.

Det foreslås, at bekendtgørelser udstedt i medfør af § 60 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves, jf. lovforslagets § 322.