Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 37

Den gældende § 11, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed fastlægger, at virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen «forsikringsselskab«, »gensidigt selskab« eller »pensionskasse« i deres navn.

Den foreslåede § 37 viderefører § 11, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed i en ny selvstændig bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer.

Det foreslås i § 37, 1. pkt., at virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen »forsikringsselskab«, »gensidigt selskab«, »captiveforsikringsselskab«, »captivegenforsikringsselskab« eller »pensionskasse« i deres navn.

Det foreslås i 2. pkt., at andre virksomheder ikke må anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsselskaber eller pensionskasser.

Den foreslåede § 37, har til hensigt at skabe vished for kunder og modparter m.fl. om, at der er tale om virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab og er underlagt tilsyn.

Formålet med bestemmelsen er at give offentligheden mulighed for at konstatere, hvilke selskaber der er forsikringsselskaber og dermed er berettiget til at indgå forsikringsaftaler, reguleret af den finansielle lovgivning og under tilsyn af Finanstilsynet.

Et forsikringsselskab er defineret i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 1, som skadesforsikringsselskab, gensidigt selskab, livsforsikringselskab, en tværgående pensionskasse eller et genforsikringsselskab, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med lovforslagets § 14.

Gensidige selskaber er forsikringsselskaber, der ejes af deres forsikringstagere. Forsikringstagerne betegnes også som selskabets medlemmer. I et gensidigt selskab hæfter forsikringstagerne (medlemmerne) for selskabets forpligtelser. Gensidige selskabers juridiske klassifikation er ikke klar. I selskabsretlig forstand befinder gensidige selskaber sig mellem foreningen og aktieselskabet. En lang række af reglerne i selskabsloven gælder for gensidige selskaber gennem henvisninger i den foreslåede lov om forsikringsvirksomhed til selskabsloven. Forhold, der ikke er reguleret i den finansielle lovgivning eller gennem henvisninger til selskabsloven, omfattes af dansk rets almindelige uskrevne regler om andelsselskaber.

Captiveforsikringsselskab er defineret i lovforslagets § 9, nr. 32, som et forsikringsselskab, der er ejet enten af et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab eller af en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet eller af en ikke-finansiel virksomhed, og som udelukkende har til formål at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller i det eller de selskaber i koncernen, som det er en del af.

Et captivegenforsikringsselskab er defineret i lovforslagets § 9, nr. 17, som et genforsikringsselskab, der er ejet af en anden finansiel virksomhed end et forsikringsselskab eller af en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet eller af en ikke-finansiel virksomhed, og som udelukkende har til formål at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller i det eller de selskaber i koncernen, som det er en del af.

Ved pensionskasse skal alene forstås tværgående pensionskasser, idet pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser er undtaget fra bestemmelsen.

Tværgående pensionskasser er defineret i lovforslagets § 247 som foreninger eller sammenslutninger,

1. hvis medlemmer enten er uddannet indenfor bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer, eller

2. hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende indenfor samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.

Det bemærkes, at navnebestemmelsen i selskabslovens § 2 supplerer lovforslagets § 37.

En typisk overtrædelse af den foreslåede navnebestemmelse er almindelige virksomheder, der udbyder abonnementsordninger og garantiordninger med anvendelse af forsikringsbranchens sprogbrug. Som eksempel kan nævnes Finanstilsynets beretning fra 1992 s. 117: »Et selskab, der ikke havde koncession til forsikringsvirksomhed, anvendte ved annoncering i dagspressen betegnelsen »varmeforsikring« i markedsføring af en abonnementsordning. I annonceteksten anvendtes også ord som »præmie« og »dække«.«

Tilsynet udtalte, at benyttelse af ord som »forsikring« over for offentligheden i almindelighed må relatere sig til et forsikringsselskab, et forsikringsprodukt »eller på anden måde benyttes i sand sammenhæng «, hvilket understregedes i den konkrete sag, hvor der markedsførtes en abonnementsordning.

Et andet eksempel på overtrædelse er virksomheder, der markedsfører sig således, at rene opsparingsprodukter for normale forbrugere kan fremstå som forsikringsmæssige risikoordninger, eller således, at forsikringsdelen er uklar. Som eksempel kan nævnes Finanstilsynets beretning 1993 s. 125: »En bank annoncerede i brochurer med et forsikringsprodukt, uden at det fremgik, hvorledes produktet var forsikringsmæssigt afdækket. Banken anførte, at kunder fra starten under salgssamtaler informeredes om, hvilket forsikringsselskab der stod bag, og at dette også fremgik af forsikringsbetingelser og policer. Tilsynet fandt, at det af § 11 fulgte, at banken måtte pålægges i salgsmateriale m.v. at klargøre, at der ved brug af betegnelsen forsikringsprodukt ikke var tale om navnet på et forsikringsselskab, og at oplyse i hvilke(t) forsikringsselskab(er) forsikringsprodukterne afdækkedes, således at det fremgik, at banken ikke var forsikringsgiver.«

Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er strafbelagt i henhold til lovforslagets § 312, stk. 2.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er en juridisk person. En overtrædelse kan f.eks være, at et selskab anvender betegnelsen forsikringsselskab uden at have tilladelse som forsikringsselskab. En overtrædelse kan ligeledes f.eks. være, at en juridisk person anvender navne eller betegnelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsselskaber eller pensionskasser.

Overtrædelse er strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 312, stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Hvis bestemmelsen overtrædes, skal det overvejes, om der ud over overtrædelse af bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed og selskabsloven, tillige sker overtrædelse af markedsføringsloven og straffeloven.