Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 283

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 283

Efter den gældende lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, 1 pkt., kan Forbrugerombudsmanden anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis.

Det foreslåede stk. 1, viderefører § 348, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod forsikringsselskaber og forsikringsholdingsvirksomheder vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 67 stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.

Bestemmelsen indebærer, at Forbrugerombudsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis en finansiel virksomhed ikke handler i overensstemmelse med god skik.

Forbrugerombudsmanden kan efter markedsføringsloven anlægge forbudssager mod finansielle virksomheder på de områder, hvor erhvervsministeren ikke udsteder regler om god skik. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 259, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet fører tilsyn med regler om god skik udstedt af erhvervsministeren. Forbrugerombudsmanden skal således ikke behandle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædelse af erhvervsministerens regler om god skik. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbrugerombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsynet eller henviser forbrugeren til at indbringe sagen for et af de finansielle klagenævn, hvis der er tale om en konkret formueretlig tvist mellem forbrugere og en finansiel virksomhed. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rapporter om det finansielle område danne baggrund for Forbrugerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag.

Forbrugerombudsmanden har mulighed for at gøre Finanstilsynet opmærksom på konkrete sager, ligesom Forbrugerombudsmanden kan deltage i Finanstilsynets bestyrelsesmøder, når Finanstilsynet forelægger en sag af principiel eller vidtgående betydning for bestyrelsen. Ligeledes har Forbrugerombudsmanden mulighed for at gøre opmærksom på mere generelle forhold i den finansielle sektor, som Forbrugerombudsmanden finder, er urimelige i forhold til forbrugerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag for domstolene, hvis Forbrugerombudsmanden i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principiel eller vidtgående betydning.

Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag om god skik mod en finansiel virksomhed, skal det ske efter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden kan også anlægge sager om civilretlige krav, herunder krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb m.v.

Efter den gældende lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, 2 pkt., har Forbrugerombudsmanden mulighed for at behandle sager om overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 3.

Det foreslåede stk. 2 viderefører § 348, stk. 1, 2 pkt., i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 2, at Forbrugerombudsmanden kan behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs § 67, stk. 3.

Der er i dag udstedt tre bekendtgørelser i medfør af § 67, stk. 3. En af disse omfatter forsikringsselskaber.

For at sikre at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet ikke samtidig behandler en sag mod en finansiel virksomhed for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt i medfør af § 67, stk. 3, forudsættes det, at der er et tæt samarbejde og koordinering mellem de to tilsyn.

Efter den gældende lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, 3. pkt., finder markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 og § 34 tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter bestemmelsen.

Det foreslåede stk. 3 viderefører § 348, stk. 3, pkt., i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Det foreslås i stk. 3, at markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter stk. 1 og 2.

Bestemmelsen fastslår, at Forbrugerombudsmanden kan anvende de beføjelser, der fremgår af markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 og § 34 ved behandling af sager om overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i de nævnte bekendtgørelser. Det vil bl.a. sige, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag ved domstolene om nedlæggelse af påbud og kræve meddelt alle oplysninger, som skønnes nødvendige for dennes virksomhed.

Bestemmelsen indebærer, at Forbrugerombudsmanden i forbindelse med behandlingen af konkrete sager over for finansielle virksomheder kan anvende sine beføjelser efter markedsføringsloven, herunder forhandling, påbud, anlæggelse af retssager om forbud og indledning af straffesager. Dermed kan Forbrugerombudsmanden tage stilling til såvel de offentligretlige som de civilretlige aspekter af en sag på samme tid. Samtidig har Forbrugerombudsmanden mulighed for at løse sagen med den finansielle virksomhed uden nødvendigvis at skulle indbringe problemstillingen for domstolene.

Forbrugerombudsmanden kan kræve oplysninger efter markedsføringslovens § 25, stk. 2, med henblik på bl.a. vurderingen af mulighederne for anlæggelse af søgsmålet og afgrænsningen heraf, f.eks. i forbindelse med gruppesøgsmål.

Efter den gældende lov om finansiel virksomhed § 348, stk. 1, 4. pkt., kan Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.

Det foreslåede stk. 4 viderefører § 348, stk. 1, 4 pkt., i lov om finansiel virksomhed uden ændringer.

Det foreslås således i stk. 4, at Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.