Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 28

Den gældende § 19, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastslår, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et skadesforsikringsselskab gennem en filial kan drive virksomhed, der ikke er tilladt i Danmark, i udlandet.

Den foreslåede § 28 viderefører § 19, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed i en selvstændig bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke materielle ændringer.

Det foreslås i § 28, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, der gennem en filial driver virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve forsikringsformer, der er i overensstemmelse med retsanvendelsen i det pågældende land, uanset at dette ikke er tilladt i Danmark.

Formålet med bestemmelsen er at udligne konkurrencemæssig divergens, således at danske forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, der driver virksomhed gennem en filial i et andet EU-land eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve forsikringsformer, der måtte være forbudt i Danmark, men tilladt i det pågældende EU-land henholdsvis et land, som Unionen har indgået aftale på det finansielle område.

Danske forsikringsselskaber kan som udgangspunkt udelukkende udøve den forsikringsvirksomhed, som kan tillades efter lovforslagets bilag 1 og 2. Forsikringsselskabernes virksomhedsområder er i stort omfang harmoniseret i EU-sammenhæng, hvorfor alle forsikringsselskaber indenfor EU som udgangspunkt er underlagt samme regler om området for deres virksomhed.

Uanset at der således er et fælles grundlag, har det i praksis vist sig, at medlemslandene ikke har fortolket reglerne fuldstændig ensartet med hensyn til afgrænsningen mellem liv- og skadesforsikring. Dette har haft som konsekvens, at udenlandske filialer af danske forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, ikke har kunnet udøve visse forsikringsformer, som ellers er tilladt for værtslandets forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed.

For at adressere dette blev bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 19, stk. 4, indsat i 2006 i forlængelse af Finanstilsynets afgørelse af 27. april 2006, hvor et dansk skadesforsikringsselskab havde spurgt om en delbestand bestående af et-årige gruppelivskontrakter i et EØS-datterselskab kunne overdrages til og videreføres i selskabets EØS-filial. Efter Finanstilsynets opfattelse kunne selskabet som et dansk skadesforsikringsselskab ikke lovligt få overdraget gruppelivsbestanden fra EØS-datterselskabet, fordi et dansk skadesforsikringsselskab ikke må tegne livsforsikring.

Som følge af bestemmelsen vil Finanstilsynet fortsat kunne tillade, at et dansk forsikringsselskab kan udføre samme type virksomhed, som det andet medlemslands nationale forsikringsvirksomheder.

Det er kun i det pågældende land, at den tilladte udvidelse af virksomhedsområdet kan finde sted. Den danske forsikringsvirksomhed må således ikke også udøve den pågældende virksomhed i Danmark.

Den danske virksomhed, som er etableret via filial i det andet EU-land, må dog foretage aktiviteten ind i Danmark som grænseoverskridende virksomhed. Dette skal så blot anmeldes efter reglerne i lovforslagets § 49.

Som et eksempel kan nævnes et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, der overtager livsforsikringer i form af rene risikoforsikringer af højst et års varighed karakteriseret ved, at der ikke er opsparingsmidler knyttet til forsikringerne, og at ydelsen er en éngangsydelse, hvis forsikringsbegivenheden indtræder. Præmier for denne type livsforsikring beregnes på samme måde som skadesforsikring (såkaldt naturlig præmie). Et eksempel herpå er gruppelivsforsikringer.

Norge og Sverige har lovbestemmelser, der gør det muligt for norske og svenske skadesforsikringsselskaber at opnå tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i form af rene risikoforsikringer af højst et års varighed.

Et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, der får tilladelse i medfør af den foreslåede bestemmelse, må ikke markedsføre/sælge disse forsikringsformer aktivt i Danmark.

Det vil dog være i overensstemmelse med EU-direktiverne på forsikringsområdet, hvis det pågældende danske forsikringsselskab, der har fået den nævnte tilladelse af Finanstilsynet, senere anmelder til Finanstilsynet, at selskabet ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed fra den udenlandske filial ind i andre EØS-lande, herunder eksempelvis i Danmark. Er en sådan notifikation foretaget, kan selskabet via filialen herefter markedsføre/sælge "disse forsikringsformer", som efter dansk retsanvendelse hidtil ikke har kunnet sælges af et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, i Danmark, aktivt i Danmark.