Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 169 af 16/02/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 275

Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 67 og 72.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 275

Den gældende § 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold udøvet i strid med lovens §§ 44 og 58.

Den foreslåede § 275 viderefører § 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Dog videreføres alene de henvisninger, der er relevante for forsikringsselskaber. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med bestemmelsen.

Det foreslås i § 275, at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 67 og 72.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind over for tredjelandsselskaber, der yder uafhængig rådgivning og skønsmæssig porteføljepleje her i landet.

Et påbud efter bestemmelsen vil kunne meddeles et selskab, der yder skønsmæssig porteføljepleje, og som uretmæssigt modtager og beholder betalinger fra andre end kunden selv.

Efter bestemmelsen kan påbud udstedes både over for enkeltvirksomheder og sammenslutninger af sådanne.