LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 271
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 269, stk. 1, og § 270, stk. 1-3, til brug for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 289, stk. 1, nr. 3-12.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 271
Efter den gældende § 347, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet indhente oplysninger efter § 347, stk. 1 og 3-5, til brug for videregivelse til de myndigheder og organer, der er nævnt i § 354, stk. 6, nr. 23-34, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen foreslås videreført med konsekvensrettelser af henvisningerne. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med bestemmelsen.
Efter den foreslåede § 271 kan Finanstilsynet indhente oplysninger efter § 269, stk. 1, og § 270, stk. 1-3, til brug for de i § 289, stk. 1, nr. 3-13, nævnte myndigheder og organer.
Den forslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger for og videregive oplysninger til de i § 289, stk. 1, nr. 3-13, nævnte myndigheder og organer, svarende til de myndigheder og organer beliggende i andre medlemsstater og tredjelande, som der under visse forudsætninger kan videregives til efter § 289, stk. 1. Det giver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysninger fra danske forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder på vegne af myndigheder og organer i andre lande, selvom Finanstilsynet ikke selv vurderer at have behov for oplysningerne som led i sit eget tilsyn.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 289.