Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 217

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 217

§ 241 i lov om finansiel virksomhed fastsætter en regel om, at kapitel 14 i selskabsloven finder anvendelse for gensidige forsikringsselskaber med de fornødne tillempelser.

Ifølge lov om finansiel virksomhed § 192, stk. 1, gælder konkurslovens regler om rekonstruktion ikke for forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed.

Den foreslåede § 217 viderefører den gældende § 241 i lov om finansiel virksomhed, for så vidt angår gensidige selskaber med præciseringer.

Bestemmelsen gennemfører art. 269, art. 273 og art. 274 i Solvens II-direktivet.

Det foreslås i § 217, at kapitel 14 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på gensidige selskaber og tværgående pensionskasser.

Selskabslovens kapitel 14 omhandler kapitalselskabers opløsning, hvorfor forsikringsselskaber som er aktieselskaber allerede er omfattet af kapitel 14 i selskabsloven. Ved opløsning i selskabslovens kapitel 14 forstås likvidation, tvangsopløsning, rekonstruktion eller konkurs. I stedet for konkurslovens regler om rekonstruktion vil Finanstilsynet tage forsikringsbestanden under administration efter reglerne i lovforslagets §§ 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233, 234 og 235.

Efter bestemmelsen skal selskabslovens regler om likvidation også anvendes ved likvidation af gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser med de fornødne tillempelser.

Hidtil har det ikke stået i lovbestemmelsen, at tværgående pensionskasser er omfattet af den samme regel som gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, men det fremgik af bemærkningerne til bestemmelsen, da reglen oprindeligt blev indført for forsikringsselskaber, og det fremgår af den foreslåede § 248 i lov om forsikringsvirksomhed, at bestemmelserne for gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, finder tilsvarende anvendelse for de tværgående pensionskasser, bortset fra § 237, stk. 2.

Ved ”med de fornødne tilpasninger” menes blandt andet, at § 216 i selskabsloven om opløsning ved erklæring ikke kan finde anvendelse på gensidige selskaber og tværgående pensionskasser, jf. den foreslåede §§ 237 og 246 i lov om forsikringsvirksomhed, fordi selskabslovens § 216, stk. 4, ville medføre, at medlemmerne ville hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for gæld, der bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse.

I et gensidigt selskab beror det på vedtægterne, om medlemmerne skal hæfte for selskabets gæld. Det er kun selskabet, som kan gøre kravet gældende over for medlemmerne, ligesom selskabets krav mod medlemmerne ikke kan overdrages. Det fremgår af den foreslåede § 247 i lov om forsikringsvirksomhed, at medlemshæftelse ikke er mulig i en tværgående pensionskasse.