LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 212
Erklæres et gensidigt selskab konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 212
Den gældende § 236 i lov om finansiel virksomhed indeholder særlige konkursregler for sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselskaber, hvorefter kurator giver meddelelse til Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.
Den foreslåede § 212 viderefører den gældende § 236 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.
Det foreslås i § 212, at erklæres et gensidigt selskab konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.
For forsikringsselskaber, der er organiseret som aktieselskaber, følger kurators forpligtigelser af konkurslovens §§ 109 og 155. Bestemmelsens anvendelsesområde foreslås alene ændret til at omfatte gensidige selskaber.