Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 175

Det følger af den gældende § 158, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Denne bestemmelse suppleres af det gældende stk. 2, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 175 viderefører § 158, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den gældende § 158, stk. 2, foreslås ikke videreført, idet bemyndigelsen ikke har været anvendt, og idet der ikke findes et behov for bemyndigelsen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 132 i Solvens II-direktivet.

Bestemmelsen fastlægger det overordnede princip, der gælder for forsikringsselskabernes investeringer. Princippet kaldes prudent person-princippet. Princippet gælder både for forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed, jf. bilag 2, og forsikringsselskaber, der driver skadesforsikringsvirksomhed, jf. bilag 1.

Det foreslås i § 175, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Prudent person-princippet indebærer, at forsikringsselskaber skal sikre, at investeringsstrategien understøtter det, forsikringstagerne er stillet i udsigt for de konkrete produkter, der udbydes af selskaberne, og varetager forsikringstagernes interesser bedst muligt. Det betyder blandt andet, at selskaberne skal fastlægge en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med forsikringstagernes interesser. Investeringsstrategien skal endvidere være robust, dvs. at selskaberne skal sikre, at investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljen er robust over for udsving på de finansielle markeder og dermed kan sikre, at kunderne får det, de er stillet i udsigt. Investeringsstrategien og de faktiske investeringer skal endvidere understøtte langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål og sikre det bedst mulige afkast. Den valgte investeringsstrategi skal således stemme overens med de mål og tidshorisonter, som forsikringsselskaberne har stillet kunderne i udsigt. Prudent person-princippet tilsiger derudover, at der også fra ledelsens side skal være fokus på involvering i og forståelse for forsikringsselskabets investeringer.

Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at selskaberne investerer i bestemte kategorier af aktiver.

Prudent person-princippet forhindrer endvidere ikke forsikringsselskaber i at fastsætte en investeringsstrategi, som f.eks. tager særlige etiske og miljømæssige hensyn, så længe investeringsstrategien afspejler det, som selskaberne har stillet kunderne i udsigt.

Prudent person-princippet skal opfyldes af alle selskaber uanset størrelsen af porteføljen og de enkelte investeringer.

Prudent person-princippet indebærer blandt andet, at forsikringsselskaber skal investere i aktiver, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om.

Prudent person-princippet indebærer endvidere, at alle aktiver investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af dens aktiver, og navnlig de aktiver, der anvendes til at dække minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, så Finanstilsynet kan anvende den i forslagets § 222 hjemlede adgang til at begrænse eller forbyde forsikringsselskabets frie rådighed over aktiverne, når Finanstilsynet måtte vurdere, at forsikringsselskabets økonomiske situation er ubetryggende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 222.

De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, skal investeres på en måde, der passer til arten og varigheden af forsikringsforpligtelserne, således at investeringen tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst muligt.

I forhold til forsikringsprodukter, hvor et gruppe 1-forsikringsselskab garanterer forsikringstageren en vis forrentning eller en vis minimumsydelse, og selskabet dermed bærer investeringsrisikoen, bliver gruppe 1-forsikringsselskabets forvaltning af aktiverne afspejlet i solvenskapitalkravet. Det medfører, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der påtager sig en høj risiko, vil have et tilsvarende højt solvenskapitalkrav.

I forhold til forsikringsprodukter, hvor forsikringsselskabet ikke har garanteret forsikringstageren en vis forrentning eller en vis minimumsydelse, og forsikringstageren dermed selv bærer investeringsrisikoen, vil forsikringsselskabet ikke blive kapitalbelastet, og dermed afspejles investeringsrisikoen ikke i solvenskapitalkravet. Forsikringsselskabernes overholdelse af prudent person-princippet vil i disse tilfælde udelukkende være baseret på en vurdering af, om selskabet via sin investeringsstrategi tager højde for den risikoprofil, som forsikringstageren er underlagt.

For gruppe 2-forsikringsselskaber vil investeringsrisikoen blive afspejlet i opgørelsen af selskabets individuelle solvensbehov, idet selskabets risici skal indregnes i opgørelsen heraf.