LOV nr 718 af 13/06/2023
Erhvervsministeriet
Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 155
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2. Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af beløbene opgjort efter stk. 3 og det største af de for selskabet relevante beløb i stk. 5.
Stk. 3. Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse med § 154 og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til § 276. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en begrundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden for grænserne i stk. 3.
Stk. 5. De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
-
4 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2.
-
2,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 1.
-
4 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 1.
-
3,9 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.
-
1,3 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6. Gruppe 1-forsikringsselskaber skal som minimum opgøre minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Forarbejder til Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 155
RetsinformationDen gældende § 126 d i lov om finansiel virksomhed fastlægger nærmere bestemmelser om gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af minimumskapitalkravet.
Den foreslåede § 155 viderefører lov om finansiel virksomheds § 126 d uden ændringer.
Den foreslåede § 155, stk. 5, nr. 1-5, indeholder nedre grænse for minimumskapitalkravet for gruppe 1-forsikringsselskaber, der er enslydende med de grænser, der foreslås ved forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, kreditaftaleloven, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og forskellige andre love (Indgreb over for kreditter, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.). Lovforslaget blev fremsat for folketinget den 15. marts 2023 og forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.
Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks. Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb. Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december 2020. Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i 2021.
Bestemmelsen gennemfører Solvens II-direktivets artikel 128 og 129, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet til enhver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag, der skal dække minimumskapitalkravet, end til det kapitalgrundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom forslagets § 154.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som basiskapitalgrundlaget mindst skal opfylde. Hvis basiskapitalgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil forsikringstagerne og de begunstigede være udsat for en høj risiko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Det fremgår heraf, at minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Faktoren er fastsat således, at selskabet har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet VaR 85 pct. på 12 måneders sigt.
Kommissionen har fastlagt nærmere regler for opgørelsen af minimumskapitalkravet som en del af niveau 2-reguleringen ved vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Kommissionen er bemyndiget hertil i artikel 130 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.
Med lovforslagets § 312, stk. 2, foreslås det, at overtrædelse af det foreslåede stk. 1 kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et gruppe 1-forsikringsselskab. Det betyder, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et gruppe 1-forsikringsselskab kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, hvis de ikke sikrer at selskabet til enhver tid har et basiskapitalgrundlag, som dækker det minimumskapitalkrav, som selskabet har opgjort. Den strafbare handling kan bestå i at undlade at træffe nødvendige og/eller tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at selskabet har et basiskapitalgrundlag som krævet i henhold til bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, at minimumskapitalkravet skal udgøre det største af beløbene i stk. 3 og det største af de for selskabet relevante beløb i stk. 5.
Minimumskapitalkravet fastsættes således ved, at selskabet foretager en opgørelse i overensstemmelse med regler fastsat af Kommissionen i medfør af artikel 130 i Solvens II-direktivet, jf. herom nedenfor under bemærkningerne til stk. 3, og sammenligner denne med den nedre grænse for minimumskapitalkravet, der gælder for det pågældende selskab. Hvilken nedre grænse der gælder for det konkrete forsikringsselskab, afhænger af, hvilken virksomhed forsikringsselskabet udøver, jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 5.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Europa-Kommissionen i medfør af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) fastsætter regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre minimumskapitalkravet.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at det opgjorte minimumskapitalkrav ikke må udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse med § 155 og inklusive ethvert kapitaltillæg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til § 277.
Det foreslås i 3. pkt., at ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav under 25 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav over 45 pct. af selskabets solvenskapitalkrav, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav er fastsat således, at minimumskapitalkravet i de fleste tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil minimumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45 pct., afhængig af om det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48 pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil minimumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav eksempelvis ligger på 21 pct.
Det foreslås i stk. 4, at gruppe 1-forsikringsselskaber skal indsende en begrundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden for grænserne i stk. 3.
Bestemmelsen har til formål at medføre en øget forståelse for Finanstilsynet af det pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med henblik på at føre et effektivt tilsyn med selskabet.
Med lovforslagets § 312, stk. 1, foreslås det, at overtrædelse af stk. 4 f kan straffes med bøde.
Ansvarssubjektet er et gruppe 1-forsikringsselskab. Det betyder, at et gruppe 1-forsikringsselskab kan straffes med bøde, hvis det ikke indsender en begrundelse til Finanstilsynet i forbindelse med indberetningen efter stk. 6, hvis det opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden for grænserne i stk. 3.
Det foreslås i stk. 5, at de nedre grænser for minimumskapitalkravet følger af nr. 1-5.
Af bestemmelsen i nr. 1-5 fremgår de nedre grænser for minimumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver. Det fremgår af Solvens II-direktivets artikel 300, at beløb opgjort i euro bliver revideret hvert femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar 2016. Medlemslandene skal gennemføre de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Efter gældende praksis sker gennemførelsen af de reviderede beløb via ændringslove til lov om finansiel virksomhed. Denne praksis forventes videreført med lovforslaget.
Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at den nedre grænse for minimumskapitalkravet er 4 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2.
Den foreslåede grænse finder anvendelse på gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2. Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer det foreslåede, at selskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne i bilag 2, som minimum vil skulle være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 153 og regler udstedt i medfør heraf på 4 mio. euro.
Forsikringsklasserne i bilag 2 omfatter almindelig livsforsikring, ægteskabs- og fødselsforsikring, forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, langvarig sygeforsikring, tontine virksomhed og kapitaliseringsvirksomhed.
Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at den nedre grænse for minimumskapitalkravet er 2,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 1.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer det foreslåede, at selskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 i lovforslagets bilag 1, som minimum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 154 og regler udstedt i medfør heraf på 2,7 mio. euro.
Forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 i lovforslagets bilag 1 omfatter ulykker, sygdom, kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel), kaskoforsikring for jernbanekøretøjer, kaskoforsikring for luftfartøjer, kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder, godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods), brand og naturkræfter, andre skader på ejendom, diverse økonomiske tab, retshjælpsforsikring og assistance.
Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at den nedre grænse for minimumskapitalkravet er 3,9 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne 10-15, jf. bilag 1.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer det foreslåede, at selskaber, der udøver virksomhed indenfor forsikringsklasserne 10-15 i bilag 1, som minimum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 154 og regler udstedt i medfør heraf på 3,9 mio. euro.
Forsikringsklasse 10-15 i lovforslagets bilag 1 omfatter ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer, ansvarsforsikring for luftfartøjer, ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder, almindelig ansvarsforsikring, kredit og kaution.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at den nedre grænse for minimumskapitalkravet er 3,9 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.
Et forsikringsselskab, der udøver genforsikringsvirksomhed, overtager forsikringsmæssige risici fra et andet forsikringsselskab mod en præmie.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer det foreslåede, at selskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, som minimum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 153 og regler udstedt i medfør heraf på 3,9 mio. euro.
Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at den nedre grænse for minimumskapitalkravet er 1,3 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Et captivegenforsikringsselskab er defineret i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 17, som et genforsikringsselskab, der er ejet af en anden finansiel virksomhed end et forsikringsselskab eller af en koncern eller gruppe underlagt koncerntilsyn efter Solvens II-direktivet eller af en ikkefinansiel virksomhed, og som udelukkende har til formål at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som virksomheden tilhører, eller i det eller de selskaber i koncernen, som det er en del af.
Sammen med bestemmelsens stk. 1 indebærer det foreslåede, at selskaber, der udøver virksomhed som captivegenforsikringsselskab, som minimum skal være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 153 og regler udstedt i medfør heraf på 1,3 mio. euro.
Det foreslås i stk. 6, at gruppe 1-forsikringsselskaber som minimum skal opgøre minimumskapitalkravet ved udgangen af hvert kvartal og herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med artikel 129, stk. 4, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet. Den kvartalsvise opgørelse og indberetning giver såvel forsikringsselskaberne som Finanstilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en eventuel udvikling heri tæt.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal. Fristen for indberetning til Finanstilsynet følger de frister, som er fastlagt i Solvens II-forordningen for afgivelse af kvantitative indberetningsskemaer, jf. artikel 312, stk. 1, litra d. Efter artikel 312, stk. 1, litra d, skal de kvartalsvise kvantitative indberetningsskemaer forelægges tilsynsmyndighederne indenfor de frister, der er fastsat i artikel 308 b, stk. 7, i Solvens II-direktivet, og efter den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 308 b, stk. 7, senest fem uger efter udgangen af et kvartal.
Med lovforslagets § 312, stk. 1, foreslås det, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan straffes med bøde.
Ansvarssubjektet er et gruppe 1-forsikringsselskab. Det betyder, at et gruppe 1-forsikringsselskab kan straffes med bøde, hvis det ikke opgør minimumskapitalkravet indenfor den frist, der er fastsat i bestemmelsen, og hvis gruppe 1-forsikringsselskabet undlader at indberette resultatet af opgørelsen til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for det basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det foreslåede er en videreførelse af § 126 d, stk. 7, der bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 620 af 1. juni 2017 om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af lovforslagets § 166, stk. 1 og 2. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om opgørelse af kapitalgrundlag, overskudskapital, fordelingsreglerne, klassificering af specifikke og supplerende kapitalgrundlagselementer, solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
Det basiskapitalgrundlag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke indeholde kapital, som medregnes i det supplerende kapitalgrundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvalitet af den kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal ses i sammenhæng med hensynet til beskyttelsen af forsikringstagerne.
Kommissionen har fastlagt nærmere regler for at præcisere kvaliteten af kapitalgrundlaget til opfyldelse af solvenskapitalkravet som en del af niveau 2-reguleringen ved vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Kommissionen er bemyndiget hertil i artikel 99 i Solvens II-direktivet, som ændret ved Omnibus II-direktivet.