Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 130

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 130

Det følger af den gældende § 20, i bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. (ledelsesbekendtgørelsen), at et gruppe 1-forsikringsselskab skal have en effektiv aktuarfunktion, som udover at opfylde kravene i Solvens II-forordningens artikel 272 skal have det overordnede ansvar for selskabets forsikringsmæssige hensættelser til solvens.

Den foreslåede bestemmelse i § 130 viderefører § 20 i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. med enkelte redaktionelle og sproglige ændringer. Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at videreføre bekendtgørelsens bestemmelse om aktuarfunktionen direkte i loven.

Bestemmelsen gennemfører og udfylder dele af artikel 48 i Solvens II-direktivet og har til formål at fastlægge indholdet af den pligt, der er pålagt forsikringsselskaberne i forhold til at etablere en aktuarfunktion. Bestemmelsen fastsætter ikke de nærmere krav til funktionens opgaver, som primært følger af Solvens II-forordningens krav og af de regler, der er fastsat i medfør af § 132, stk. 2, dvs. i ledelsesbekendtgørelsen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et gruppe 1-forsikringsselskab skal have en effektiv aktuarfunktion.

Aktuarfunktionen er en af de obligatoriske fire nøglefunktioner og udgør en vigtig og afgørende funktion i forhold til bl.a. at understøtte et effektivt ledelsessystem og en løbende kvalitetssikring af de forudsætninger og antagelser, som virksomhedens drift er baseret på. Formålet med at stille krav om en aktuarfunktion er at sikre, at der i forhold til virksomhedens drift, herunder de aktuarmæssige forhold, sker en inddragelse af nødvendig aktuarfaglig ekspertise, der kan understøtte, at der er de bedste forudsætninger og kvalificerede udgangspunkter for ledelse og styring af virksomheden, herunder den løbende risikostyring og drift, men også for de beslutninger, der løbende skal træffes af f.eks. den øverste ledelse i virksomheden.

Aktuarfunktionen i et gruppe 1-forsikringsselskab skal koordinere beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, herunder sikre at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, er fyldestgørende. Derudover skal aktuarfunktionen vurdere, om de data, der benyttes til beregningen, er tilstrækkelige og af den påkrævede kvalitet, og sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer. Aktuarfunktionen skal derudover informere direktionen om, hvorvidt beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens er troværdig og fyldestgørende, føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens i de særlige tilfælde, hvor data ikke er tilstrækkelige, og det derfor er nødvendigt at anvende approksimationer, og overordnet set sikre, at beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens opfylder de gældende krav. Aktuarfunktionen skal derudover afgive udtalelse om virksomhedens overordnede tegningspolitik og om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende. Derudover skal aktuarfunktionen bidrage til en effektiv gennemførelse af et risikostyringssystem, herunder navnlig i forhold til de risikomodeller der ligger til grund for beregningen af virksomhedens kapitalkrav og til virksomhedens vurdering af egen risiko og solvens.

Af Solvens II-forordningens artikel 272 fremgår blandt andet, at aktuarfunktionen i forhold til beregning af forsikringsmæssige hensættelser bl.a. skal sikre anvendelse af metoder og procedurer til vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed og sikre, at beregningerne er i overensstemmelse med kravene i Solvens II-direktivets artikel 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85 og 86, som er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1279 af 29. november 2017 om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser til solvens. Det fremgår endvidere, at aktuarfunktionen blandt andet skal udarbejde en skriftlig rapport mindst en gang om året, som skal forelægges direktionen. Aktuarfunktionen skal endvidere forklare enhver væsentlig konsekvens af ændringer i data, metoder eller antagelser imellem tidspunkter for værdiansættelse af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens.

Aktuarfunktionens nærmere opgaver og ansvarsområder følger af bl.a. artikel 272 i Solvens II-forordningen og af bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatematik på et niveau, der står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise at have relevant erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder af relevans for aktuarfunktionen.

Det gælder generelt, at virksomheden skal sikre, at de personer, der varetager nøglefunktionernes opgaver skal være egnede til at udføre de pågældende opgaver. I forhold til aktuarfunktionen stilles der med bestemmelsen en række mere konkrete krav til, hvad der skal til for at kunne varetage aktuarfunktionens opgaver.

Det foreslås i stk. 2, at aktuarfunktionen skal udtale sig om den del af forsikringspolitikken, der vedrører genforsikring og genforsikringsprogrammet for koncernen eller gruppen som helhed, når der er tale om en koncern eller en gruppe.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet gives mulighed for at dispensere fra kravet i stk. 1 for forsikringsholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, og for finansielle holdingvirksomheder omfattet af § 9, stk. 1, nr. 8, der er den øverste modervirksomhed i en koncern, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.

Bestemmelsen giver mulighed for, at Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om, at der skal være en aktuarfunktion, f.eks. hvis der udelukkende er én dattervirksomhed, der udbyder forsikring, og forsikringsholdingvirksomheden derfor ikke har forsikringsmæssige risici ud over dem, der udspringer af datterselskabets forsikringsmæssige risici.