Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 127

Det følger af den gældende § 64 d i lov om finansiel virksomhed, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal identificere selskabets nøglepersoner. Nøglepersonerne skal opfylde kravene i lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 1. Selskabet skal give Finanstilsynet besked herom, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling, eller hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene i § 64, stk. 1. Nøglepersonerne skal endvidere give Finanstilsynet oplysningerne om forholdene i § 64, stk. 1, i forbindelse med deres indtræden og om forhold som nævnt i § 64, stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Den foreslåede bestemmelse i § 127 viderefører lov om finansiel virksomhed § 64 d.

Bestemmelsen gennemfører artikel 42, stk. 1, i Solvens II-direktivet, som stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af et gruppe 1-forsikringsselskabs nøglepersoner.

Det foreslås i stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 132, skal identificere selskabets nøglepersoner.

De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner, vil som hidtil være de af gruppe 1-forsikringsselskabets ansatte, der i det daglige udgør en del af den faktiske ledelse af gruppe 1-forsikringsselskabet. Det vil bl.a. omfatte direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen. Det kan f.eks. være en ansat i et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, med det overordnede ansvar for antagelse af forsikringer, herunder fastsættelse af præmier og særlige vilkår (direktør for underwriting). Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikringsselskab at identificere de ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke ledende medarbejdere, som vil skulle anses for og identificeres som nøglepersoner, vil afhænge af selskabets organisation og forretningsmodel.

Desuden vil ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i gruppe 1-forsikringsselskabet, fortsat skulle identificeres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets drift.

Det følger af Solvens II-direktivet, at et gruppe 1-forsikringsselskabs organisation, ud over en bestyrelse og en direktion, skal omfatte en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion. Disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøglefunktioner, der er afgørende for gruppe 1-forsikringsselskabets drift. De overordnede krav til funktionerne er beskrevet i artikel 44 og 46-48 i Solvens II-direktivet.

Et gruppe 1-forsikringsselskab er forpligtet til at indføre effektive risikostyringssystemer, jf. artikel 44 i Solvens II-direktivet. Risikostyringsfunktionens overordnede ansvar er at have det samlede overblik over selskabets risici og solvens.

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal derudover have et effektivt internt kontrolsystem i form af bl.a. en compliancefunktion, der skal påse selskabets overholdelse af lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af lovændringer og identificere og vurdere compliance-risici, jf. artikel 46 i Solvens II-direktivet.

Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab forpligtet til at have en effektiv intern auditfunktion, hvis hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virksomhedsstyringen er hensigtsmæssige, jf. artikel 47 i Solvens II-direktivet.

Endelig skal et gruppe 1-forsikringsselskab have en effektiv aktuarfunktion, som har det overordnede ansvar for selskabets forsikringsmæssige hensættelser til solvens, jf. artikel 48 i Solvens II-direktivet.

Derudover vil andre funktioner i et gruppe 1-forsikringsselskab kunne anses for nøglefunktioner, og den ansvarlige for en sådan funktion vil være at anse som en nøgleperson. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikringsselskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og udpege den ansvarlige for funktionen som nøgleperson. Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og organisation, vil skulle anses som nøglefunktioner. Hvilke andre funktioner, som ud over selskabets risikostyringsfunktion, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne auditfunktion vil skulle anses som nøglefunktioner, vil afhænge af gruppe 1-forsikringsselskabets forretningsmodel.

De opgaver, som de ansvarlige personer for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion skal varetage, er siden den oprindelige implementering ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed blevet uddybet i bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. Desuden indeholder Kommissionens delegerede forordning 2015/35/EU af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) nærmere krav til de fire nøglefunktioner og deres opgaver, jf. særligt artikel 268-272. Derudover har Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) udstedt retningslinjer for ledelsessystemet, der vedrører selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.

Hvis den ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end hvad der følger af den funktion, som vedkommende er ansvarlig for, skal gruppe 1-forsikringsselskabet sikre, at mulige interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen og øvrige opgaver håndteres betryggende. Et medlem af selskabets direktion vil efter en konkret vurdering på baggrund af bl.a. selskabets størrelse og kompleksitet kunne varetage én af de anførte stillinger, hvis organiseringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interessekonflikter, som medfører, at vedkommende ikke vil kunne varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på anden måde foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.

For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være objektiv og uafhængig af gruppe 1-forsikringsselskabets daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revideres. Kravene til den ansvarliges uafhængighed i den interne auditfunktion er reguleret i artikel 271, stk. 1 og 2, i Kommissionens delegerede forordning 2015/35/EU af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). De opgaver, som den interne auditfunktion skal varetage, kan udføres af den interne revision i de tilfælde, hvor gruppe 1-forsikringsselskabet har en sådan, og den interne revision har de rette kompetencer og ressourcer til udførelsen af opgaverne i den interne auditfunktion. Intern revisions opgaver er i dag reguleret i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner med senere ændringer.

I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotagere i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder medfører det forhold, at en ansat i et gruppe 1-forsikringsselskab er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 127, stk. 1. Vurderingen af, om en ansat skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreglerne i den før omtalte bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019, er en særskilt vurdering, som ikke er forbundet med kravet om, at nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.

Ved ændringer i gruppe 1-forsikringsselskabets forhold, herunder f.eks. organisationsændringer eller fratrædelser, skal selskabet vurdere, om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøglepersoner.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 foreslås strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312. Ansvarssubjektet er et gruppe 1-forsikringsselskab, der ikke identificerer dets nøglepersoner. Den strafbare handling består i ikke at identificere forsikringsselskabets nøglepersoner. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at forsikringsselskabet ikke identificerer nøglepersonen for compliancefunktionen.

Det foreslås i stk. 2, at et gruppe 1-forsikringsselskab uden unødigt ophold skal underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forpligtelse for gruppe 1-forsikringsselskabet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner, herunder de stillinger, som de pågældende nøglepersoner varetager.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 42, stk. 2, i Solvens II-direktivet, som stiller krav om, at forsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds- og hæderlighedskravet.

Underretning uden unødigt ophold til Finanstilsynet indebærer, at gruppe 1-forsikringsselskabet som udgangspunkt vil skulle underrette Finanstilsynet i umiddelbar forlængelse af, at gruppe 1-forsikringsselskabet har foretaget identificering af selskabets nøglepersoner. Underretninger til Finanstilsynet skal f.eks. ske ved en nøglepersons tiltrædelse af stillingen.

Underretningsforpligtelsen vil sikre, at Finanstilsynet til enhver tid er bekendt med, hvilke ansatte der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af gruppe 1-forsikringsselskabet, og hvilke ansatte der er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Forpligtelsen vil endvidere kunne sikre, at Finanstilsynet er bekendt med enhver ændring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. De oplysninger, der er omfattet af underretningsforpligtelsen, er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med efterlevelsen af det foreslåede § 127, stk. 1 og 3.

Gruppe 1-forsikringsselskaber skal underrette Finanstilsynet, når en identificeret nøgleperson fratræder.

Hvis der tidsmæssigt er sammenfald mellem en nøglepersons fratrædelse og udpegning af en ny nøgleperson, er det tilstrækkeligt, at Finanstilsynet underrettes på det tidspunkt, den nye nøglepersonen tiltræder stillingen.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 2 foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 312, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2 er et gruppe 1-forsikringsselskab. Den strafbare handling består i ikke at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager. Et eksempel på overtrædelse er, at et gruppe 1-forsikringsselskab ikke underretter Finanstilsynet om, hvilken ansat der er identificeret som nøgleperson for risikostyringsfunktionen.

Det foreslås i stk. 3, at § 105, stk. 1-5, tilsvarende finder anvendelse for ansatte i et gruppe 1-forsikringsselskab, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.

Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af gældende ret og indebærer, at reglerne om egnethed og hæderlighed i dette forslags § 105, stk. 1-5, finder anvendelse for ansatte i et gruppe 1-forsikringsselskab, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 42, stk. 1 og 2, i Solvens II-direktivet.

Det foreslåede indebærer, at alle nøglepersoner i et gruppe 1-forsikringsselskab, herunder personer der reelt driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. lovforslagets § 105, stk. 1.

En nøgleperson skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage stillingen eller hvervet, jf. lovforslagets § 105, stk. 1, nr. 1. Derudover skal en nøgleperson til enhver tid have et tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af stillingen. En nøgleperson må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer en risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sin stilling på betryggende måde. En nøgleperson må heller ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Endelig må en nøgleperson ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke kan varetage stillingen på forsvarlig vis.

Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i lovforslagets § 105, stk. 1, tage udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den funktion eller det område, som nøglepersonen skal være ansvarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. med senere ændringer.

Derudover opstilles der ikke specifikke kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage, og hvilken type gruppe 1-forsikringsselskab vedkommende er ansat i.

Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på en forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organisation og kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sikres, at nøglepersonen, som den ansvarlige for en nøglefunktion, ikke er involveret i udførelsen af opgaver, som nøglepersonen som den ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrollere.

Desuden indeholder artikel 273 i Kommissionens delegerede forordning 2015/35/EU af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) krav til gruppe 1-forsikringsselskabernes politikker og fyldestgørende procedurer om egnethed og hæderlighed samt til vurderingen heraf.

Når en person tiltræder stillingen som nøgleperson i et forsikringsselskab, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i lovforslagets § 105, stk. 1, jf. stk. 2, og træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Ved vurderingen af, om en nøgleperson lever op til kravene om hæderlighed, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal varigheden fremgå af afgørelsen, jf. lovforslagets § 105, stk. 3.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser. For nærmere om Finanstilsynets adgang til at meddele betingede godkendelser henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 105, stk. 4.

En nøgleperson i et forsikringsselskab skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i forslagets § 105, stk. 1, i forbindelse med dennes ansættelse i forsikringsselskabet og om forhold nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis forholdene efterfølgende ændres, jf. lovforslagets § 105, stk. 5.

Det betyder, at hvis en nøgleperson eksempelvis bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, har vedkommende pligt til selv at orientere Finanstilsynet herom. Nøglepersonen skal i den forbindelse selv vurdere, om den idømte straf giver anledning til, at der er risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sin stilling på betryggende vis fremadrettet. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finanstilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om domfældelsen giver anledning til at antage, at den pågældende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryggende vis.

Den foreslåede § 128, stk. 3, foreslås strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Ansvarssubjektet er en nøgleperson. En overtrædelse af bestemmelsen kan f.eks. være, at en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 128, stk. 1, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold omfattet af lovforslagets § 105, stk. 1, nr. 3 og 4. I så fald vil den pågældende kunne straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, jf. lovforslagets § 312, stk. 1.

Finanstilsynet har desuden mulighed for at kunne påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene om hæderlighed i dette forslags § 105, stk. 1, nr. 2-5, jf. lovforslagets § 280, stk. 5.

Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab, f.eks. som følge af at den pågældende nøgleperson har udvist en uansvarlig adfærd som beskrevet i lovforslagets § 105, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning, eller at nøglepersonens adfærd i sig selv medfører eller udgør en væsentlig risiko for, at gruppe 1-forsikringsselskabet lider eller kan lide tab. Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapportering til direktionen, og om nødvendigt bestyrelsen, i henhold til bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. med senere ændringer kunne udgøre en uansvarlig adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre tilsvarende pligtforsømmelser vil kunne medføre et påbud om afsættelse af den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøglepersons gentagne undladelse eller manglende handling efter omstændighederne kunne begrunde et påbud fra Finanstilsynet om afsættelse af nøglepersonen.

Eftersom en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt forhold med gruppe 1-forsikringsselskabet, vil det være op til gruppe 1-forsikringsselskabet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige konsekvenser et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil skulle medføre. Det betyder, at det hører under gruppe 1-forsikringsselskabets kompetence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal afskediges som følge af påbuddet, eller om den pågældende kan varetage en anden stilling i selskabet.

Et påbud om at afsætte en nøgleperson vil kunne indgå i vurderingen af, om nøglepersonen kan varetage en anden stilling som nøgleperson i gruppe 1-forsikringsselskabet. Det skyldes, at Finanstilsynet vil skulle foretage en fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i forbindelse med skiftet til den nye stilling, og påbuddet om afsættelse vil indgå i denne vurdering.

Hvis en nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet som følge heraf giver gruppe 1-forsikringsselskabet påbud om at afsætte den pågældende medarbejder, kan dette efter omstændighederne give anledning til en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfører, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af, om gruppe 1-forsikringsselskabets direktørs adfærd giver grund til at antage, at direktøren ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig måde, jf. lovforslagets § 105, stk. 1, nr. 5. I givet fald skal det vurderes, om selskabet skal påbydes at afsætte direktionen eller dele heraf. Hvis den pågældende nøgleperson er ansat af gruppe 1-forsikringsselskabets bestyrelse, skal der tilsvarende ske en vurdering af, om påbuddet giver anledning til, at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at nedlægge hvervet.

Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab vil kunne forlanges indbragt for domstolene af gruppe 1-forsikringsselskabet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. lovforslagets § 281, stk. 7 og 8.

Det foreslås i stk. 4, at et gruppe 1-forsikringsselskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene i lovforslagets § 105, stk. 1.

Bestemmelsen gennemfører artikel 42, stk. 2, 1. led, og artikel 42, stk. 3, i Solvens II-direktivet, hvorefter et gruppe 1-forsikringsselskab har pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.

Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage underretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identificeret i medfør af dette forslags § 127, stk. 1, når en ansat, der identificeres som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsynet om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i henhold til dette forslags § 105, stk. 1, jf. det foreslåede § 127, stk. 3. Der kan forekomme situationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en stilling, som medfører, at den ansatte, som fremover skal varetage stillingen, skal identificeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 127, stk. 1. I de tilfælde indeholder den foreslåede bestemmelse en selvstændig pligt for gruppe 1-forsikringsselskabet til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kredsen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 127, stk. 1, herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, hvis en ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere lever op til kravene i dette forslags § 105, stk. 1.

Overtrædelse af det foreslåede stk. 4 er strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 312, stk. 1, nr. 1. Ansvarssubjektet er et gruppe 1-forsikringsselskab. En overtrædelse vil kunne bestå i ikke at underrette Finanstilsynet om, at en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene i § 105, stk. 1.

Det foreslås i stk. 5, at et gruppe 1-forsikringsselskab er forpligtet til at påse, at nøglepersoner overholder § 105, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at et gruppe 1-forsikringsselskab løbende skal overvåge egnetheden og hæderligheden af nøglepersonerne og vurdere, om en egentlig ny vurdering af nøglepersonen er nødvendig. Virksomheden skal tage højde for alle nye, relevante oplysninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om nøglepersonens egnethed og hæderlighed.

Finanstilsynet vil i sin vurdering af overholdelsen af § 127, stk. 5, inddrage relevante retningslinjer fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), idet omfang sådanne foreligger.

Hvis gruppe 1-forsikringsselskabet bliver bekendt med, at forholdene nævnt i § 105 er ændret, og dette er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal virksomheden hurtigst muligt meddele Finanstilsynet dette, jf. § 138.

Den foreslåede bestemmelse fratager ikke en nøgleperson vedkommendes eget ansvar for at opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. En nøgleperson skal til enhver tid opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, mens personen varetager stillingen.

Det fremgår af det foreslåede § 312, stk. 1, at overtrædelse af § 127, stk. 5, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 127, stk. 5, er gruppe 1-forsikringsselskabet. Gruppe 1-forsikringsselskabet vil kunne straffes med bøde, hvis en nøgleperson ikke opfylder betingelserne i § 105, og virksomhedens direktion burde have konstateret dette enten ved nøglepersonens indtræden eller efterfølgende, og den manglende konstatering skyldes en manglende vurdering af medlemmernes egnethed og hæderlighed, som burde have været foretaget med henblik på at påse overholdelsen af § 105, stk. 1.

Det foreslås i stk. 6, at stk. 1-5 i lovforslagets § 127 finder tilsvarende anvendelse for forsikringsholdingvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 246, stk. 1, 1. afsnit, i Solvens II-direktivet, der foreskriver, at kravene i direktivets afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, om ledelsessystemer i forsikringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau. Afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, omfatter bl.a. artikel 42-43 om egnethed og hæderlighed og artikler om nøglefunktioner og nøglepersoner, herunder især artikel 44, stk. 4, med krav om en risikostyringsfunktion, artikel 46, stk. 1, med krav om en compliancefunktion, artikel 47, stk. 1, med krav om en intern auditfunktion og artikel 48, stk. 1, med krav om en aktuarfunktion. Disse artikler blev implementeret med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed og er videreført i dette lovforslag. Artikel 246 i Solvens II-direktivet indebærer herunder konkret, at kravene i artikel 42 om vurdering af egnethed og hæderlighed af selskabets nøglepersoner og underretning af tilsynsmyndigheden om bl.a. nøglepersonerne ligeledes skal finde anvendelse på forsikringsholdingvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forsikringsholdingvirksomheder skal overholde § 127 ligesom gruppe 1-forsikringsselskaber. De vil således som led i deres risikostyring skulle identificere deres nøglepersoner. Herudover vil forsikringsholdingvirksomheder uden unødigt ophold skulle underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de pågældende varetager, jf. § 127, stk. 2. Nøglepersonerne vil efter § 127, stk. 3, skulle opfylde kravene i § 105 stk. 1 og 2, om egnethed og hæderlighed og meddele Finanstilsynet oplysninger herom ved deres indtræden i virksomheden og ved efterfølgende ændringer. Derudover vil forsikringsholdingvirksomheder skulle underrette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 105, stk. 4. Endelig er en forsikringsholdingvirksomhed underlagt forpligtelsen til at påse, at forsikringsholdingvirksomhedens nøglepersoner overholder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 105, stk. 1, der følger af § 127, stk. 5.

Lovforslagets § 280 fastsætter bl.a., at Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 127, indenfor en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 105, jf. § 127, ikke kan bestride stillingen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet ligeledes vil kunne påbyde en forsikringsholdingvirksomhed at afsætte en ansat, som er identificeret som nøgleperson, hvis vedkommende ikke længere kan anses for at være egnet og hæderlig (fit & proper) i henhold til § 105. På samme måde vil forsikringsholdingvirksomheder være omfattet af lovforslagets § 278, hvorefter Finanstilsynet kan afsætte en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 127, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at nøglepersonen ikke opfylder kravene i § 105, jf. § 127.

Det foreslås ved lovforslagets § 312, stk. 1, nr. 1, at en forsikringsholdingvirksomhed, som overtræder stk. 1-5, kan straffes med bøde i samme omfang som gruppe 1-forsikringsselskaber. Der henvises til bemærkningerne til forslagets stk. 1-5.

Det foreslås i stk. 7, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i henhold til § 105, stk. 1, for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 7, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen i stk. 7 forventes at indeholde regler om sagsbehandlingsprocesser samt kompetence- og erfaringskrav til nøglepersoner i et gruppe 1-forsikringsselskab. Udgangspunktet for processen i vurderingen af en ansøgers egnethed vil være et helhedsorienteret og samlet billede af ansøgerens erfaringer og kompetencer set i forhold til den konkrete stilling, som personen skal bestride.

Bekendtgørelsen forventes at fastsætte rammer for den helhedsorienterede vurderingsproces, hvor der tages højde for, at der efter EU-reglerne til flere stillinger vil være krav om tilstrækkelig praktisk og faglig erfaring fra en ledelsesfunktion over en tilstrækkelig lang periode. En ansøgers erfaringer fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en tilsvarende eller relevant beslægtet finansiel virksomhed vil derfor være faktorer, der tillægges betydelig vægt i afgørelserne i den helhedsorienterede ansøgningsproces.

Bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte krav og konkrete tærskelniveauer om viden, kompetence og erfaring til brug for sagsbehandling efter en såkaldt ”formodningstilgang”. Formodningstilgangen indebærer, at hvis en ansøger lever op til en række foruddefinerede tærskelniveauer til kompetence og erfaring, vil vedkommende formodes at være egnet. Modellen opstiller dermed en mulighed for forenklet sagsbehandling for ansøgere med åbenbart tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart tilstrækkelig erfaring fra sektoren. Formålet med formodningstilgangen er dermed også at sikre transparens om kriterier, der anses for både relevante og tilstrækkelige for specifikke stillinger i den finansielle sektor.

Kravet om tilstrækkelige kompetencer og erfaring skal være proportionale set i forhold til virksomhedernes varierende størrelse, art og kompleksitet. Proportionalitetsafvejningen vil skulle foretages konkret for den enkelte virksomhed med udgangspunkt i tærskelniveauerne. Proportionalitet er således centralt i vurderingen af en persons egnethed til en stilling som nøgleperson. Bekendtgørelsen forventes at fastsætte regler, der vil skulle tage hensyn til, at virksomhederne varierer i størrelse, art og kompleksitet.

Proportionalitet i forbindelse med kravet om tilstrækkelig erfaring kan ses enten i forhold til, hvor mange års erfaring en person skal have fra et givent område, eller i forhold til, hvilke roller erfaringen er opnået i. Regler og vejledning på området vil forventeligt blive udmøntet med udgangspunkt i de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring. Det kan i praksis f.eks. betyde, at hvis formodningstilgangen forudsætter 5 års relevant erfaring fra risikostyringsområdet for den risikoansvarlige i et større gruppe 1-forsikringsselskab, så vil det forudsætte nogenlunde samme antal års erfaring for den risikoansvarlige i et mindre gruppe 1-forsikringsselskab. Til gengæld kan den relevante erfaring været opnået i et mindre forsikringsselskab eller beslægtet finansiel virksomhed, end hvad tilfældet ville være, hvis personen skulle godkendes til en stilling i et større gruppe 1-forsikringsselskab.

Den nærmere udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte kompetence- og erfaringskrav forventes derfor at tage udgangspunkt i denne tilgang og vil i relevant omfang inddrage retningslinjer fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) for ledelsessystem, der vedrører selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.