Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 169 af 16/02/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 330

Personer omfattet af § 121, der den 1. juli 2001 havde hverv i medfør af § 24 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv er anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde forsikringsselskabet den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.

Stk. 2. Personer omfattet af § 122, stk. 1, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv er anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 eksponering mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.

Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfattet af § 121 og § 122, stk. 1, ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, som forsikringsselskabet den 1. januar 2004 havde eksponering mod, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for personer omfattet af § 425, nr. 5, og § 426, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 330

Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 415 i lov om finansiel virksomhed uden materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, at personer omfattet af § 121, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, uden bestyrelsens tilladelse kan fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har forsikringsselskabet den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 122, stk. 1, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, uden direktionens tilladelse kan fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 eksponering mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Det foreslås i stk. 3, at med virksomheder, hvori personer omfattet af § 121 og § 122, stk. 1, ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr. 660 af 7. august 2002, som forsikringsselskabet den 1. januar 2004 havde eksponering mod, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 123, stk. 1, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 gælder tilsvarende for personer omfattet af § 425, nr. 5, og § 426, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed.