LOV nr 264 af 07/05/1998
Beskæftigelsesministeriet
Lov om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v. Noter
Givet på Fredensborg Slot, den 7. maj 1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Ove Hygum
Bilag A
MÆGLINSFORSLAG
FRA
FORLIGSMANDEN
Samtlige de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og organisationer og virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening på den ene side og Landsorganisationen i Danmark og organisationer under Landsorganisationen i Danmark og afdelinger af disse organisationer på den anden side indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster, hvor parterne har indgået forlig om overenskomstfornyelse for tiden indtil 1. marts 2000, samt overenskomster, hvor parterne ikke har indgået forlig om overenskomstfornyelse, fornys for tiden indtil 1. marts 2000 på de under A-E nævnte vilkår.
Det samme gælder for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster mellem organisationer og organisationsafdelinger under Landsorganisationen i Danmark på den ene side og på den anden side:
Danmarks Rederiforening og medlemmer af denne vedrørende overenskomstforhold for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
Rederiforeningen for mindre skibe og medlemmer af denne vedrørende overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening,
Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening,
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778,
Leman A/S,
Restaurant The Old Cedars v/Tanios Anthon Chala, København, vedrørende overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pizzabar Napoli v/ Erdal Bekrem, Glostrup, vedrørende overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pouls Kro, Hirtshals, vedrørende overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
China Town, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Cafe Kindrødt, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Bagermester K.E. Christiansen, Hvidovre, vedrørende overenskomst med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Bagermester Per Brosø, Herlev, vedrørende overenskomst med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Wilhelm Hutflesz, Konditori - Bageri, København, vedrørende overenskomst med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Søsterbageriet v/Lisa Nielsen, Odder, vedrørende overenskomst med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Løjt Bageri v/Einer Jørgensen, Aabenraa, vedrørende overenskomst med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og
Danvik, Viby J., vedrørende overenskomst med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet.
Endvidere gælder det for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster mellem organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening på den ene side og på den anden side:
Maersk Air Kabinebesætningsforening,
Turistførerforeningen,
Dansk Sø-Restaurations Forening,
Luftfartsfunktionærerne, Afdeling A,
Luftfartsfunktionærerne samt
Prosa/SAS.
Endelig gælder det de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster mellem
Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen for mindre Skibe for medlemmer af disse vedrørende overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og
Dansk Sø-Restaurations Forening.
A.
De mellem overenskomstparter ved forhandlinger i Forligsinstitutionens regi indgåede aftaler er i deres helhed led i mæglingsforslaget, medmindre parterne har været enige om, at forhandlingsresultatet skulle sendes til afstemning efter parternes egne regler herom.
B.
De forhandlingsresultater - opnået uden for Forligsinstitutionen - som parterne har sendt til Forligsinstitutionen, betragtes i deres helhed som led i dette mæglingsforslag, medmindre parterne har været enige om, at forhandlingsresultatet skulle sendes til afstemning efter parternes egne regler herom.
C.
I de overenskomstforhold, hvor der ikke er opnået enighed, bliver følgende gældende:
I
Fællesbestemmelser
De under 1a), 2a), 2b), 2e), 3 og 4 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 1998 og 1. marts 1999 indgår.
- a) For timelønnede forhøjes minimallønssatsen/mindstebetalingssatsen som følger:
Pr. 1. marts 1998 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110 øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
Pr. 1. marts 1999 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110 øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
- b) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som timelønningerne.
- c) På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst ske een gang i overenskomståret.
- d) Vedrørende akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktionsfremmende lønsystemer i øvrigt kan der højst ske een forhandling af betalingsgrundlaget pr. overenskomstår.
- a) I normallønsoverenskomster forhøjes normallønssatsen for voksne lønmodtagere
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
For lønmodtagere under 18 år forhøjes satsen, hvor anden regulering ikke finder sted
pr. 1. marts 1998 med 110 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 110 øre pr. time.
- b) I normallønsoverenskomster, hvor der for voksne lønmodtagere er fastsat en særlig garantibetaling pr. time, forhøjes garantibetalingen
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
- c) Til tidlønnede ydes forhøjelsen af normallønssatserne som generelle tillæg til alle præsterede arbejdstimer.
- d) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som timelønningerne.
- e) På normallønsområder, hvor krav om regulering af akkordgrundlaget, herunder priskuranter, er rejst, gælder følgende:
e.1 Kollektive overenskomster, der er indgået mellem DA's og LO's medlemsorganisationer/-forbund eller foreninger/afdelinger under disse, og som fastlægger virksomhedens betalingsforpligtelse for arbejde i akkord, fornys som anført nedenfor i tilfælde, hvor der ikke er adgang til anden regulering i overenskomstperioden, og hvor der ikke efter anden aftale sker en forøgelse af lønnen for akkordarbejde.
Provisionslønnede er ikke omfattet af bestemmelsen.
Betalingen for ovennævnte arbejde reguleres således, at betalingen pr. præsteret arbejdstime i akkord tillægges 235 øre pr. 1. marts 1998 og 210 øre pr. 1. marts 1999. I det omfang ændret teknologi, ændrede arbejdsmetoder m.v. giver mulighed for øget indtjening, kan den enkelte virksomhed kræve modregning i de ved denne bestemmelse fastsatte ørebeløb i en sådan indtjeningsforøgelse. Kan enighed ikke opnås, kan sagen underkastes sædvanlig fagretlig behandling. Denne bestemmelse ændrer i øvrigt ikke den almindelige adgang til at begære akkorder ændret under henvisning til bristede forudsætninger eller efter regler om nyt arbejde.
Såfremt antallet af præsterede arbejdstimer i en lønperiode er ukendt, beregnes timetallet ved at dividere lønmodtagerens a-skattepligtige lønindkomst i lønperioden med den i henhold til ATP-loven opgjorte timefortjeneste. Det herved beregnede antal timer, dog højst 37 pr. uge, tillægges ovennævnte ørebeløb.
I præstationsbestemte lønsystemer, hvor forhøjelserne af normallønssatserne påvirker betalingsgrundlaget, gælder - ud over det ovenfor nævnte - at forhøjelserne tilpasses således, at den faktiske lønstigning ved uændret præstation ikke overstiger de aftalte forhøjelser af normallønssatserne.
e.2 Er overenskomstparterne enige herom, kan ovennævnte tillæg indregnes i akkordgrundlaget ved forhandling mellem overenskomstparterne eller lokalt efter overenskomstparternes bestemmelse. I modsat fald forholdes som anført under e.1 ovenfor.
I givet fald optages der forhandlinger i perioden frem til den 1. september 1998. Det nye akkordgrundlag får virkning for arbejde, der udføres pr. 1. oktober 1998. I perioden, indtil et eventuelt nyt betalingsgrundlag får virkning, betales efter bestemmelserne under e.1.
Til elever, herunder lærlinge og efg-elever, ydes fra og med det 1. læreår og fremover et tillæg på 150 øre pr. time pr. 1. marts 1998 og et tillæg på 125 øre pr. time pr. 1. marts 1999.
Overenskomstbestemte genetillæg, der er fastsat i ørebeløb, herunder overtids-, forskudttidstillæg samt tillæg for arbejde på søn- og helligdage, forhøjes pr. 1. marts 1998 med 4,5%.
Uoverensstemmelser om denne bestemmelse afgøres ved fagretlig behandling efter reglerne i de enkelte overenskomster.
II
Pension
For de overenskomstforhold, hvor der i tilknytning til overenskomstfornyelserne i 1991, 1993 og 1995 blev etableret en pensionsordning, forhøjes pensionsbidraget fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 1998 indgår, med 0,9%.
Den ansatte betaler 1/3 af forhøjelsen af bidraget, arbejdsgiveren 2/3.
III
Barsel-/fædreorlov
På overenskomstområder med løn under barsel-/fædreorlov med et maksimalt beløb pr. time, hvor der har været rejst krav om forhøjelse af det maksimale beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1. maj 1998 med 5 kr. pr. time.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1. marts 1999 med 5 kr. pr. time.
IV
Løn under sygdom og tilskadekomst
På overenskomstområder med ret til løn under sygdom med et maksimalt beløb pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det maksimale beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr. 1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
V
Barns 1. sygedag
På overenskomstområder med ret til frihed med løn under barns 1. sygedag med et maksimalt beløb pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det maksimale beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr. 1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
VI
Fridag
Med virkning fra 1998 har lønmodtagerne pr. kalenderår ret til en fridag - regnet fra kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse og 1 døgn frem.
Der ydes fuld løn, dog maksimalt 95 kr. pr. time. Med virkning fra 1999 forhøjes det maksimale beløb til 100 kr. Det er en betingelse, at der er lidt et indkomsttab.
Fridagen placeres efter forudgående drøftelse med de ansatte af arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift, fx. juleaftensdag.
VII
Bestemmelser om særlige aflønningsformer
På overenskomstområder, hvor timelønnen for visse lønmodtagergrupper direkte er bestemt som en andel af andre lønmodtagergruppers overenskomstmæssige løn, ydes de ovenfor fastsatte timelønstillæg ikke særskilt til disse grupper.
VIII
Særlige overenskomstforhold
D.
Uddannelsesfonden
Til LO/DA-uddannelsesfonden opkræves med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 1999 0,22 kr. pr. arbejdstime i stedet for som hidtil 0,17 kr. pr. arbejdstime.
Fra 1. januar 1999 fordeles fondens midler således, at Dansk Arbejdsgiverforening til disposition modtager 1/4 af det samlede årlige provenu, og at Landsorganisationen i Danmark modtager 3/4 af det årlige provenu.
E.
Holddriftsaftalen
Aftalen mellem DA og LO om Fællesordningen for arbejde i holddrift fornys for en 2-årig periode med følgende ændringer:
»A. Med virkning fra 1. marts 1998 foretages følgende ændringer:
§ 3, stk. 1
Tillægget på 19,30 kr. ændres til 20,60 kr.
Tillægget på 21,50 kr. ændres til 22,05 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 62,20 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 7, stk. 1
Tillægget på 150 kr. ændres til 159,50 kr.
§ 8, stk. 1
Tillægget på 62,50 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 8, stk. 2
Tillægget på 15 kr. ændres til 16,25 kr.
B. Med virkning fra den 4. oktober 1999 foretages der følgende ændringer:
§ 1, stk. 1
35 timer ændres til 34 timer.
§ 1, stk. 2
107 timer ændres til 105 timer og
72 timer ændres til 71 timer.
§ 3, stk. 1
Tillægget på 20,60 kr. ændres til 25,00 kr.
Tillægget på 22,05 kr. ændres til 25,00 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 65,10 kr. ændres til 67,40 kr.
C. Øvrige ændringer:
Den af hovedorganisationerne indgåede aftale om implementering af arbejdstidsdirektivet medtages som bilag til overenskomsten.
Der foretages de nødvendige redaktionelle ændringer i paragraffer og kommentarer, der følger som umiddelbar konsekvens af de under punkt A og B ovenfor nævnte ændringer.
Der foretages den nødvendige redaktionelle ændring af det nuværende bilag vedrørende hviletid og fridøgn som følge af lovændringer og nye bekendtgørelser.
D. Holddriftsaftalens overgang til de enkelte overenskomster:
Med virkning fra 1. marts 2000 indgår DA/LO-holddriftsaftalen som en bestanddel af de overenskomster, hvor DA/LO-holddriftsaftalen på dette tidspunkt gælder.
Dette indebærer, at de enkelte overenskomstparter fra og med næste overenskomstfornyelse forhandler om regler for holddriftsarbejde. Som konsekvens heraf bortfalder § 11.
For så vidt angår § 10, bortfalder denne bestemmelse fra og med næste overenskomstfornyelse. Dette indebærer bl.a., at hovedorganisationernes holddriftsudvalg indtil da forestår fortolkning af DA/LO-holddriftsaftalen, jf. § 10, stk. 2.«
F.
Overenskomsternes varighed
Medmindre andet er aftalt mellem parterne, kan overenskomsterne tidligst opsiges til ophør 1. marts 2000.
Hovedorganisationerne er enige om, at uoverensstemmelser om fortolkningen af mæglingsforslaget afgøres af Overenskomstnævnet af 1939.
G.
I tilfælde af mæglingsforslagets vedtagelse tages samtlige udstedte varsler om arbejdsstandsning tilbage.
Asbjørn Jensen
I henhold til § 4, stk. 4, i lov om mægling i arbejdsstridigheder,
jf. lovbekendtgørelse af 6. marts 1997, bestemmer forligsmanden,
at varslede, men ikke iværksatte arbejdsstandsninger - i tilfælde af mæglingsforslagets forkastelse - tidligst kan iværksættes på tredjedagen efter den nedenfor nævnte dato for afgivelse af svar på mæglingsforslaget.
Enhver afstemning om mæglingsforslaget skal foregå hemmeligt og skriftligt, og der kan kun afgives rene ja- eller nej-stemmer.
Svaret vedrørende afstemningsresultatet må indeholde oplysninger om antallet af afgivne ja- og nej-stemmer med tilføjelse af det samlede antal stemmeberettigede medlemmer. For arbejdsgiverorganisationernes vedkommende skal svaret indeholde oplysning om den af den pågældende organisations medlemmer i 1997 udbetalte arbejdsløn.
Svaret på mæglingsforslaget afgives senest 24. april 1998 kl. 15.00 under adressen: Forligsinstitutionen, Skt. Annæ Plads 5, 1250 København K.
Hver enkelt af de foran anførte bestemmelser i mæglingsforslaget er led i et samlet mæglingsforslag, som i henhold til § 12, stk. 1, i lov om mægling i arbejdsstridigheder,
jf. lovbekendtgørelse af 6. marts 1997, skal betragtes som en helhed.
Asbjørn Jensen
Bilag 1
Overenskomsten mellem Scandinavian Airlines System og Luftfartsfunktionærerne
Lønforhold
Alle joblønninger forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 700,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 700,-
Løntrinene reguleres tilsvarende.
Lønforhold for elever
Alle elevers lønforhold forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1998 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
pr. 1. marts 1999 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
Løntrin
Lønklasse 1, 2 og 3 tillægges pr. 1. marts 1998 et løntrin således, at de nu består af 8 trin.
For lønklasse 1, trinstørrelse kr. 265,-
For lønklasse 2, trinstørrelse kr. 290,-
For lønklasse 3, trinstørrelse kr. 325,-
Genetillæg
Overenskomstbestemte genetillæg forhøjes pr. 1. marts 1998 med 6,5%.
Fridage
Mæglingsforslagets pkt. VI er gældende.
Tiltrædelsesoverenskomsten mellem Scandinavian Airlines Data Denmark og Luftfartsfunktionærerne fornys på ovennævnte vilkår.
Bilag 2
Maersk Air og Maersk Air kabinebesætningsforening
Forlængelse af lønskalaen
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1998 med et trin 13, hvor lønnen er 290 kr. højere pr. måned end lønnen på løntrin 12.
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1999 med yderligere et trin 14, hvor lønnen er 290 kr. højere end lønnen på løntrin 13.
Lønregulering
Lønningerne på alle løntrin i lønskalaen i tillæg A til overenskomsten forhøjes
pr. 1. marts 1998 med 2,5 %.
pr. 1. marts 1999 med 2,0 %.
Timelønnen for Freelance anført i tillæg A fastsættes
pr. 1. marts 1998 til 96,- kr.
pr. 1. marts 1999 til 105,- kr.
C/C-tillægget forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 100.
pr. 1. marts 1999 med kr. 100.
Graviditet og barsel
Timelønsmaksimum under barselsorlovsperioden forhøjes
pr. 1. marts 1998 til 115,- kr.
Deltid
Fra 1. juli 1998 kan 9 Cabin Chiefs og 20 Cabin Attendants opnå deltid.
Fra 1. juli 1999 kan 11 Cabin Chiefs og 24 Cabin Attendants opnå deltid.
Uniformskompensationsbeløbet
Uniformskompensationsbeløbet forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 10,- og
pr. 1. marts 1999 med kr. 10,-.
Flyvetillæg
Pr. 1. marts 1998 indføres i overenskomsten et flyvetillæg, der udbetales som følger:
pr. 1. marts 1998 med 0,95 % af månedslønnen (grundløn + c/c-tillæg), og
pr. 1. marts 1999 forhøjes med 2,00 % til 2,95 % af månedslønnen (grundløn + c/c-tillæg).
Pension
Pr. 1. marts 1998 nedsættes alderen for indtræden i den for Maersk Air gældende pensionsordning til 29 år.
Særlige forhold
Endvidere gælder de mellem parterne den 31. marts 1998 aftalte protokollater:
Protokollat nr. 1 vedrørende tekstændringer
Protokollat nr. 2 vedrørende deltid
Protokollat nr. 3 vedrørende beregning af produktionsdage.