Til erstatning for det i henhold til lov nr. 215 af 16. juni 1962 den 10. september 1962 udstedte statspræmieobligationslån, der forfalder til tilbagebetaling den 10. september 1967, optages et nyt statspræmieobligationslån på 50 mill. kr.
Stk. 2._ Til erstatning for det i henhold til samme lov den 5. december 1962 udstedte statspræmieobligationslån, der forfalder til tilbagebetaling den 5. december 1967, optages et nyt statspræmieobligationslån på 50 mill. kr. _
De to nye lån optages på den måde, at gyldigheden af de i henhold til lov nr. 215 af 16. juni 1962 udstedte 10 mill. stykker præmieobligationer, hver af pålydende værdi 10 kr., forlænges på uændrede vilkår for en 5-årig periode fra den på obligationerne anførte forfaldsdag.
Stk. 2._ Obligationerne, der ikke bærer rente, deltager fortsat i en årlig præmiebetaling. Den samlede præmiesum udgør for hvert lån i den 5-årige periode 11.250.000 kr. Præmiebetalingen for hvert lån foregår på grundlag af udtrækning mellem samtlige obligationer af lånet. _
Obligationsejere, der ønsker deres præmieobligationer indløst, er fra den på vedkommende obligation anførte forfaldsdag berettiget til at få obligationen betalt afstatskassen med den pålydende værdi uden fradrag af skat eller afgift til staten.
De præmieobligationer, som måtte blive indløst efter bestemmelserne i § 3, betragtes som overtaget af finansministeriet. Det samme gælder de præmieobligationer af det den 5. december 1962 udstedte lån, som ikke måtte være afsat.
De i lov nr. 145 af 13. april 1938 om mortifikation af værdipapirer indeholdte regler finder ikke anvendelse på præmieobligationerne i henhold til denne lov.
Den i § 49 i lov nr. 146 af 13. april 1938 om gældsbreve indeholdte bestemmelse vedrørende retten til at kræve fordringen betalt, uanset at fordringsdokumentet er gået tabt, finder ikke anvendelse på præmieobligationerne i henhold til denne lov.
Stk. 2._ Præmier, som ikke er krævet udbetalt inden 3 år fra forfaldsdagen, tilfalder statskassen. _
Retten til en på en af lånenes obligationer fremtidigt faldende præmie eller andel i en sådan må ikke i erhvervsmæssigt øjemed gøres til genstand for særskilt køb, belåning eller lignende disposition.
Stk. 2._ Overtrædelse af denne bestemmelse straffes med bøde. _
Af de præmier, der tilfalder obligationsejerne, skal der svares en afgift på 15 pct., beregnet af den del af præmiebeløbet, der overstiger 200 kr. Afgiften, der fradrages ved udbetaling af præmierne, tilfalder statskassen.
Stk. 2._ Præmierne er fritaget for indkomstskat til stat og kommune. _
Præmieobligationer i henhold til denne lov, som er udstedt den 10. september 1962, er forældede, såfremt de ikke er indløst senest den 10. september 1977.
Stk. 2._ Præmieobligationer i henhold til denne lov, som er udstedt den 5. december 1962, er forældede, såfremt de ikke er indløst senest den 5. december 1977. _
Finansministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration samt til at afholde de dermed forbundne udgifter.
Givet på Christiansborg slot, den 22. februar 1967.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
/ Henry Grunbaum.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere
til folkeskolen.
I bekendtgørelse nr. 111 af 6. april 1955 om uddannelse af lærere til folkeskolen som ændret ved bekendtgørelse nr. 137 af 13. april 1966 foretages følgende ændringer:
Undervisningsministeriet, den 23. februar 1967.
P. M. V.
E. B.
J. Munck-Hansen.
Officielle noter
Ingen