Lov om forbud mod udbud af opgavebesvarelser m.v. til eksami...
Gældende
LOV nr 963 af 26/06/2020
Børne- og Undervisningsministeriet
Ændringer:
0
Lov om forbud mod udbud af opgavebesvarelser m.v. til eksaminander på en uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Denne lov finder anvendelse på udbud, herunder markedsføring, formidling og salg, af skriftlige opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til aflæggelse af prøver og eksamener.
Der må ikke ske udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af skriftlige opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til eksaminander på en uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til aflæggelse af prøver eller eksamener.
Overtrædelse af § 3 straffes med bøde. Der skal ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til, om overtrædelsen er af grov eller gentagen karakter.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Er der ved en overtrædelse opnået et økonomisk udbytte, konfiskeres dette efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.
Stk. 4. Den, der forsætligt medvirker til overtrædelse af § 3, kan pålægges strafansvar efter straffelovens § 23.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet), herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet). Loven er endvidere notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet).
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet), herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet). Loven er endvidere notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet).
Bestemmelsen i § 1 fastsætter, at loven finder anvendelse på udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af skriftlige opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven vil finde anvendelse på udbud, dvs. et tilbud om levering, af skriftlige opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til aflæggelse af prøver eller eksamener. Selve leveringen af den skriftlige opgavebesvarelse eller anden uretmæssig hjælp vil skulle ske på individuel anmodning. Loven vil også finde anvendelse, når udbyderen markedsfører, formidler, sælger de omtalte ydelser. Udbyderen vil kunne være en privat person eller en erhvervsvirksomhed, der udbyder, herunder markedsfører, formidler eller sælger, den omtalte ydelse.
Udbuddet vil typisk foregå online. Det kan enten være internetbaserede erhvervsvirksomhed med eventuelle fysiske salgssted, eller det kan være en privat person, der indrykker en annonce på en hjemmeside.
Det afgørende for lovens anvendelse vil være, at der er tale om en udbyder, der har udbudt, herunder markedsført, formidlet eller solgt, de omfattede ydelser med det formål at hjælpe en eksaminand i eksamenssnyd.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
I den foreslåede § 2 defineres lovens centrale begreber.
Med det foreslåede § 2, nr. 1, defineres »prøver og eksamener« som prøver og eksamener efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse eller faget.
Prøvebegivenheden betegnes terminologisk »prøve«, mens det samlede udregnede resultat af en flerhed af prøver betegnes »eksamen«.
Prøveformen varierer på de enkelte uddannelsesområder og afspejler blandt andet uddannelsernes forskellighed med hensyn til faglige mål, praktiske vilkår og mulighed for at få de faglige mål og kompetencer i spil, som eksaminanden skal bedømmes på. Prøverne kan tilrettelægges som skriftlige, mundtlige, eller praktiske prøver eller kombinationer heraf, hvor det navnlig vil være den skriftlige prøveform, der vil indebære den største risiko for anskaffelse af uretmæssig hjælp. Endvidere kan prøverne tilrettelægges som individuelle prøver eller som en gruppeprøve.
Skriftlige opgavebesvarelser vil typisk være besvarelser, der anvendes i forbindelse med skriftlige prøver og større skriftlige opgaver, herunder interne prøver, hvor prøveresultatet medtælles i eksamensbeviset. Opgavebesvarelser, der afleveres som led i undervisningen, herunder besvarelser af terminsprøver og øvrige interne prøver, hvor prøveresultatet ikke medtælles i eksamensbeviset, samt skriftlige afleveringer, vil ikke være omfattet.
Der kan endvidere være en projektbesvarelse eller synopsis, der udarbejdes i forbindelse med en mundtlig prøve, eller prøver med samlet vurdering af et skriftligt produkt og en mundtlig præstation, som for eksempel studieretningsprojektet og studieområdeprojektet.
Med det foreslåede § 2, nr. 2, defineres begrebet »eksaminand« som en person, der aflægger en prøve eller eksamen. Det vil være personer, der er indskrevet på en uddannelse eller selvstuderende, der deltager i en prøve eller eksamen.
Med det foreslåede § 2, nr. 3, defineres begrebet »uretmæssig hjælp« som bistand til at overtræde prøve- og eksamensreglerne.
Det følger af det foreslåede § 2, nr. 3, litra a, at »uretmæssig hjælp« vil være, hvor der ydes en eksaminand bistand til at skaffe sig eller give andre eksaminander hjælp til besvarelse af en opgave stillet i forbindelse med aflæggelse af prøver eller eksamen, herunder kommunikation under prøven eller eksamen.
Det vil eksempelvis være, at eksaminand under en skriftlig prøve under tilsyn sender opgavesættet til en udenforstående og modtager en besvarelse eller dele af den mod betaling eller som vennetjeneste. Den, som udformer besvarelsen kan være en med familierelation til eksaminanden, en anden eksaminand som aflægger samme prøve eller en privatperson eller en erhvervsvirksomhed, som udbyder opgavebesvarelser. Denne form for uretmæssig hjælp kan også betegnes plagiat af andres arbejde.
Det følger af det foreslåede § 2, nr. 3, litra b, at »uretmæssig hjælp« vil være, hvor der ydes bistand til en eksaminand til at udgive andres arbejde som eksaminandens eget.
Det vil eksempelvis være, at eksaminanden modtager en andens besvarelse eller delvise besvarelse af et projekt (for eksempel et studieretningsprojekt) mod betaling eller som vennetjeneste og afleverer dennes besvarelse, der skal indgå i en prøve med samlet vurdering. Eksaminanden vil i denne sammenhæng have udgivet andres arbejde som sit eget, hvad angår det skriftlige produkt, og at eksaminanden selv skal levere den mundtlige præstation. Ved mundtlige prøver kan det forekomme, at eksaminanden udgiver en andens synopsis eller dele heraf som sit eget arbejde.
Det følger af det foreslåede § 2, nr. 3, litra c, at »uretmæssig hjælp« vil være, hvor der ydes bistand til en eksaminand til at anvende ikke-tilladte hjælpemidler.
Det vil eksempelvis være ved visse prøver, hvor der er begrænsninger af anvendelsen af internetadgang eller specifik funktionalitet i digitale hjælpemidler, for eksempel oversættelsesprogrammer, avancerede regneprogrammer eller andre hjælpemidler. Den uretmæssige hjælp vil i den forbindelse bestå i, at der ydes bistand til eksaminanden mod betaling eller som vennetjeneste til at få adgang til kilder eller programmer, som ikke er tilladte ved prøve- eller eksamensaflæggelsen. Der vil ikke nødvendigvis være tale om plagiat.
Det følger af det foreslåede § 2, nr. 3, litra d, at »uretmæssig hjælp« vil være, hvor der ydes bistand til en eksaminand til at skaffe sig anden hjælp givet i direkte forbindelse med aflæggelse af prøver eller eksamener.
Bestemmelsen vil have et snævert anvendelsesområde og forudsættes alene anvendt ved de tilfælde, hvor den udbudte uretmæssige hjælp ikke er omfattet af lovforslagets § 2, nr. 3, litra a-c.
Det vil eksempelvis være ved en mundtlig prøve med forberedelsestid, at der under forberedelsestiden ydes eksaminanden bistand mod betaling eller som vennetjeneste til at besvare det stillede spørgsmål, og som eksaminanden anvender under den mundtlige fremlæggelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der anvendes samme terminologi for så vidt angår begrebet »uretmæssig hjælp« og afgrænses derved på samme måde som i de gældende prøve- og eksamensregler. Der vil i forhold til denne afgrænsning være tilgrænsende situationer, herunder faglig sparring, vejledning, privat undervisning, lektiehjælp, som normalt ikke vil betragtes som uretmæssig hjælp, der ikke vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det afgørende vil være, at der er ydet hjælp til en prøve- eller eksamenssituation, og som ifølge de gældende prøve- og eksamensregler anses for uretmæssig hjælp. I forhold til den situation, hvor f.eks. familiemedlemmer, der hjælper med lektier m.v., vil dette således ikke betragtes som uretmæssig hjælp.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i § 3 fastsætter, at der ikke må ske udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af skriftlige opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til eksaminander på en uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til aflæggelse af prøver eller eksamener.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære et forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af skriftlige opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til eksaminander, der deltager i en prøve eller eksamen på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.
Forbuddet vil omfatte forhold, hvor markedsføringen, formidlingen eller salget af de skriftlige opgavebesvarelser sker med det formål at yde uretmæssig hjælp til eksaminanden med besvarelser, som vil blive anvendt i forbindelse med prøve- eller eksamensaflæggelsen, herunder interne prøver hvor prøveresultatet medtælles i eksamensbeviset. Forbuddet vil ikke kun omfatte salg, men allerede når der sker udbud af salg af den uretmæssige hjælp.
Det afgørende vil være, at der sker udbud af salg af uretmæssig hjælp, der har til formål at bistå eksaminanden med at overtræde prøve- og eksamensreglerne. Det vil imidlertid ikke være afgørende, om udbuddet er sket til andre end eksaminanden, for eksempel et familiemedlem eller ven, hvis det efter en konkret bevisførelse kan lægges til grund, at formålet hermed er at skaffe en eksaminand uretmæssig hjælp.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at overtrædelse af § 3 straffes med bøde. Der skal ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til, om overtrædelsen er af grov eller gentagne karakter.
Ansvarssubjektet vil være den, der udbyder, herunder markedsfører, formidler eller sælger, den uretmæssige hjælp, hvorved der ydes bistand til overtrædelse af prøve- og eksamensreglerne.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den, der overtræder et forbud efter § 3, vil kunne straffes med bøde.
Der vil der ved udmåling af bøden skulle tages særligt hensyn til, om denne har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse heraf. Det vil for eksempel være, hvis udbyderen gennem markedsføringen, formidlingen eller salget skaber en forventning hos eksaminanden om opnåelse af bestemt resultat, eksempelvis karakteren 12. Udbyderen kan i den forbindelse have stillet en garanti om opnåelse af en bestemt karakter ellers tilbagebetaling af beløbet. Der vil endvidere ved strafudmålingen skulle tages i betragtning, hvis der har været ført en intensiv markedsføring eller formidling med henblik på at øge salget af de omfattede ydelser. Da strafferammen for overtrædelse er bøde, straffes der ikke for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3.
Lovforslaget har ikke til formål at kriminalisere forhold, der normalt ikke betragtes som uretmæssig hjælp, som for eksempel faglig sparring, vejledning, privat undervisning, lektiehjælp.
Bødestraffen vil i førstegangstilfælde, som udgangspunkt være mellem 5.000 kr. og 10.000 kr. pr. udbudt opgavebesvarelse. Der skal således foretages en absolut kumulation, hvorved der vil skulle ske en sammenlægning af bødestraffene for de enkelte overtrædelser af forbuddet. Dette udgangspunkt vil svare til prisniveauet for det aktuelle marked for tilsvarende form for ydelse. I anden- og tredjegangstilfælde af overtrædelse forudsættes der ved udmålingen af bøderne, at der skal tages særligt hensyn til, om overtrædelsen er af grov karakter.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27).
Bestemmelsen i straffelovens § 25 fastslår den generelle regel, at juridiske personer kan straffes, når der er særlig hjemmel hertil. Bestemmelsen indeholder ikke i sig selv hjemmel til et sådant ansvar, men forudsætter, at det i eller i medfør af den pågældende lov er fastsat, at der skal være strafansvar for juridiske personer.
Bestemmelsen i straffelovens § 26 afgrænser kredsen af de ansvarssubjekter, der er omfattet af bestemmelser om strafansvar for juridiske personer. Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse, dvs. at de på gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte, og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen i straffelovens § 27 fastsætter de nærmere betingelser for juridiske personers strafansvar. Efter bestemmelsen forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan. Overtrædelser, der begås af medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse, må som hovedregel anses for begået inden for virksomheden. Der kan dog forekomme overtrædelser begået af ansatte, som må anses for så fremmede eller uvedkommende i forhold til den juridiske person, at overtrædelsen ikke objektivt kan henføres til den juridiske persons virkefelt. Det kræves, at den pågældende skal være »knyttet til« den juridiske person. Denne betingelse er klart opfyldt, når der er tale om ledelse og ansatte. Fejl begået af personer med en anden tilknytning til den juridiske person kan dog efter omstændighederne også pådrage den juridiske person strafansvar, for eksempel i tilfælde, hvor ekstern bistand er knyttet til en virksomhed på en sådan måde, at den pågældende må anses for at have handlet på virksomhedens vegne.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, hvis den, der overtræder et forbud efter § 3, er en juridisk person, kan den juridiske person pålægges bødeansvar. Tiltalen vil i denne sammenhæng skulle rejses mod den juridiske person. Tiltale mod underordnede ansatte, herunder skribenter, skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan for eksempel være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt på eget initiativ.
Uddannelsesinstitutionerne fører ved prøve- og eksamensafviklingen tilsyn med eksaminander for at kunne afgøre, hvorvidt en eksaminand har modtaget uberettiget hjælp i forbindelse med prøver og eksamen. En udbyder vil typisk blive opdaget, fordi en eksaminand er blevet pågrebet i at snyde, eksempelvis af den tilsynsførende. Det vil derfor almindeligvis være uddannelsesinstitutionen, der vil skulle indgive en politianmeldelse om overtrædelse af forbuddet. Forbuddet omfatter imidlertid også udbud af opgavebesvarelser m.v., hvor eksaminanden ikke har gjort brug af opgavebesvarelsen.
Enhver vil kunne indgive en politianmeldelse, herunder af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er ressortansvarlige for de omfattede uddannelsesinstitutioner.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at hvis der ved en overtrædelse er opnået et økonomisk udbytte, vil udbyttet kunne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.
Bestemmelsen skal sikre, at gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved overtrædelsen, således at en overtrædelse af det foreslåede forbud ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført et økonomisk udbytte, der ikke kan konfiskeres efter straffelovens regler herom, indebærer forslaget således, at der fastsættes en forhøjet bøde i forhold til det vejledende udgangspunkt for bødestraffen. Den forhøjede bøde fastsættes herefter ved at lægge det skønnede økonomiske udbytte oven i den bøde, der bliver resultatet ved udmålingen af bøden, jf. stk. 1.
Det gælder, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person.
I det omfang der ved en begået overtrædelse alene er tilsigtet - men ikke opnået – et økonomisk udbytte, udmåles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestemmelse. Det samme gælder, hvis et eventuelt økonomisk udbytte ikke er kommet gerningsmanden til gode.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at den, der forsætligt medvirker til overtrædelse af § 3, kan pålægges strafansvar efter straffelovens § 23.
Det følger af straffelovens § 23, stk. 1, at den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Personer, der medvirker til overtrædelse af forbuddet f.eks. ved at markedsføre, formidle eller sælge, vil således kunne straffes efter straffelovens generelle bestemmelse om medvirken.
Det følger endvidere af straffelovens § 23, stk. 2 og 3, at straf for medvirken ved lovovertrædelser kan nedsættes henholdsvis bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når medgerningsmandens medvirken skyldes uagtsomhed.
Da det foreslås, at der alene kan straffes for forsætlig medvirken, vil den foreslåede bestemmelse indebære, at der er tale om en afvigelse af det strafferetlige udgangspunkt i særlovgivningen om straf for uagtsomhed, jf. straffelovens § 19, hvilket også er udgangspunktet i den foreslåede lov. Den generelle bestemmelse om medvirken vil efter den foreslåede bestemmelse omfatte alle, det vil sige både fysiske og juridiske personer, der ved tilskyndelse, råd eller dåd forsætligt har medvirket til gerningen. Det vil betyde, at en juridisk person vil således kunne f.eks. straffes for forsætligt at have medvirket til en anden juridisk persons overtrædelse af et forbud efter § 3. Det kan for eksempel være tilfældet, når et webhotel, der mod betaling hoster en hjemmeside, hvorfra der erhvervsmæssigt udbydes opgavebesvarelser eller anden uretmæssig hjælp til eksaminander i forbindelse med prøve- og eksamensaflæggelsen.
Der tilsigtes med lovforslaget, at der entydigt kan placeres et ansvar hos den, der vil have en økonomisk gevinst ved, at der udbydes bistand til overtrædelse af prøve- og eksamensreglerne.
Straffen vil kunne bortfalde for personer, der yder råd eller praktisk hjælp af underordnet betydning i forhold til overtrædelse af forbuddet, jf. straffelovens § 23, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Som følge af at lovforslaget er notificeret som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet), herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (E-handelsdirektivet), og at lovforslaget tillige er notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet), skal der afholdes en standstill-periode, som ikke er udløbet.
Eftersom udstedelse af nærværende lov vil skulle afhænge af udfaldet af notifikationsproceduren, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 6, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Loven gælder ikke, fordi undervisningsområdet er overtaget af såvel Færøernes Hjemmestyre som Grønlands Selvstyre.
Officielle noter
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (Informationsproceduredirektivet), herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (E-handelsdirektivet). Lovforslaget er endvidere notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet).