LOV nr 414 af 13/03/2021
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer § 11
Loven træder i kraft den 15. marts 2021.
LOV nr 414 af 13/03/2021
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Loven træder i kraft den 15. marts 2021.
Det foreslås i § 11, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Det betyder, at Udlændingestyrelsen fra og med den 1. februar 2021 vil kunne indhente oplysninger fra åbne kilder og andre myndigheder samt høre Udenrigsministeriet om eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af påtænkte optagelser på forbudslisten, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2.
Udlændingestyrelsen vil endvidere fra den 1. februar 2021 kunne forelægge indstillinger vedrørende optagelse på forbudslisten for udlændinge- og integrationsministeren. Det bemærkes, at det må forventes, at der vil gå en vis tid fra lovens ikrafttræden, hvis lovforslaget vedtages, til at sagerne er oplyst, således at der vil kunne træffes afgørelser om optagelser på forbudslisten.
Da optagelse på forbudslisten først vil kunne ske efter lovens ikrafttræden, vil der også først kunne blive tale om straf for modtagelse af donationer fra personer på listen efter dette tidspunkt.
Donationer, der er modtaget inden lovens ikrafttræden den 1. februar 2021, vil ikke være omfattet af loven. De foreslåede bestemmelser om straf for modtagelse af visse donationer og pligt til at returnere eller overføre sådanne donationer, jf. §§ 6-8, vil således gælde for donationer, der modtages efter den 1. februar 2021.