I bestemmelsens stk. 1 angives de betingelser, der skal være opfyldt, for at politiet kan udstede et forbud mod besøgende som
nævnt i stk. 2:
Den virksomhed, der begrunder forbudet, skal helt eller delvis foregå i bestemte lokaler, som virksomheden er knyttet til.
Lokalets eller lokalernes art og størrelse er uden betydning. Bestemmelsen finder således anvendelse, uanset om virksomheden
foregår i erhvervslokaler eller beboelsesrum, og selv om lokalerne eventuelt er fysisk adskilte. Det er også uden betydning, om
virksomheden foregår i ejede eller lejede lokaler.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, der begrunder forbudet, foregår på en måde, der systematisk indebærer strafbare
handlinger.
I udtrykket »systematisk« ligger, at den pågældende virksomhed skal foregå med en vis hyppighed og regelmæssighed og i øvrigt have
et ikke ubetydeligt omfang (men ikke nødvendigvis være erhvervsmæssig), sådan at den pågældende virksomhed f.eks. med organiseret
salg af ulovlige euforiserende stoffer eller narkotika - fremtræder som et væsentligt formål med anvendelsen af lokalerne, ud over
eventuel beboelse. Der vil ikke kunne nedlægges forbud alene på grundlag af, at en snæver kreds af personer med tilknytning til
hinanden benytter et bestemt lokale til bl.a. at ryge hash sammen, eller at der i et enkelt eller enkelte lejlighedsvise tilfælde
overdrages hash i et bestemt lokale, jf. også ordet »virksomhed«.
Det følger af bestemmelsen, at forbud kan nedlægges, hvis den virksomhed, der foregår i lokalerne, har den nævnte karakter, og er
egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende, jf. nedenfor, selv om enkeltpersoner (endnu) ikke er blevet straffet
for handlinger som led i den pågældende virksomhed.
For at der kan nedlægges et forbud, skal den pågældende virksomhed endvidere foregå på en måde, der er egnet til at medføre ulempe
og utryghed hos omkringboende. Foregår virksomheden i en afsides liggende ejendom, kan der således ikke nedlægges forbud efter den
foreslåede bestemmelse. Det samme gælder, hvis den situation undtagelsesvis foreligger, at der uden nogen sammenhæng med den
systematiske strafbare virksomhed også foregår andre (lovlige) former for virksomhed i lokalerne, som helt dominerer den samlede
benyttelse på en sådan måde, at den strafbare virksomhed allerede af denne grund ikke kan antages at ville fremme en sådan
forråelse mv. af nærmiljøet, som det er et mål med lovforslaget at bekæmpe.
Forbud mod besøgende kan alene nedlægges på grundlag af en konkret vurdering af den virksomhed, der drives i de pågældende
lokaler, men der skal på grundlag af denne vurdering foretages en objektiveret bedømmelse af, om den virksomhed, der foregår i
lokalerne, er egnet til at medføre ulempe og utryghed i det pågældende nærmiljø.
Der bør navnlig lægges vægt på, om den virksomhed, der foregår i lokalerne, fremmer en adfærd, der vil kunne præge miljøet omkring
lokalerne på en måde, som typisk skaber utryghed og fremmer en generel forråelse af nærmiljøet. Betingelsen vil normalt være
opfyldt, hvis der i lokalerne drives organiseret hashsalg eller salg af narkotika, eller hvis der drives mere omfattende og
organiseret utilladt hasardspil eller rufferivirksomhed, som på lignende måde væsentligt fremmer et nærmiljø præget af
kriminalitet, misbrug og/eller voldelig adfærd.
Det vil helt undtagelsesvis kunne forekomme, at miljøet omkring lokalerne har en sådan særlig karakter, at den strafbare
virksomhed, der drives i lokalerne, må antages reelt ikke at ville kunne præge nærmiljøet. I så fald kan der ikke nedlægges forbud
i medfør af loven.
Det ligger endvidere i den foreslåede ordning, at der alene kan nedlægges forbud mod besøgende i de pågældende lokaler, jf.
stk. 2, i det omfang et sådant forbud direkte vil imødegå den virksomhed, som begrunder forbudet. Det er således en forudsætning,
at den virksomhed, der indebærer strafbare handlinger, er knyttet til modtagelsen af »kunder« i lokalerne, sådan som det er
tilfældet med »hashklubber« og de øvrige aktiviteter, som er nævnt ovenfor. Forbud mod besøgende kan derimod ikke anvendes som en
form for administrativt fastsat sanktion over for visse strafbare handlinger, der er egnede til at medføre ulempe og utryghed for
omkringboende. Der kan således f.eks. ikke nedlægges forbud i medfør af loven i tilfælde, hvor en i øvrigt lovlig
erhvervsvirksomhed overtræder miljømæssige forskrifter for produktionen.
Det foreslås, at forbud alene kan nedlægges, hvis politiet forinden har advaret den, der råder over lokalerne, dvs. ejeren,
andelshaveren eller, hvis virksomheden drives i lejede lokaler, lejeren eller fremlejetageren. Er det en forening eller anden
juridisk person, der f.eks. står som lejer, gives advarslen til den, der er beføjet til at repræsentere foreningen.
Advarslen vil kunne gives mundtligt eller skriftligt. Fremgangsmåden ved meddelelse af en advarsel efter bestemmelsen vil normalt
være den, at politiet opsøger den person, det overvejes at give en advarsel om forbud. Den pågældende gøres bekendt med sagen og
får mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger, inden der tages endelig stilling til, om advarslen skal gives. Hvis det
besluttes at meddele en advarsel, udleveres på stedet en skriftlig advarsel, som bl.a. indeholder en begrundelse og oplysning om,
at advarslen kan påklages til Justitsministeriet.
En skriftlig advarsel anses i øvrigt for givet, når den er kommet frem til adressaten, f.eks. er lagt i postkassen.
I stk. 2-4 angives forbudets indhold.
Et forbud gælder både den, der modtager besøgende i lokalerne, og den, der opholder sig som besøgende i lokalerne.
Forbudet mod at »modtage« besøgende omfatter enhver, der giver de pågældende adgang til lokalerne. Ikke kun den, der råder over
lokalerne, men også den, der »åbner døren«, vil således kunne straffes for overtrædelse af forbudet, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Med udtrykket »opholde sig« sigtes til enhver fysisk tilstedeværelse i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler,
medmindre det undtagelsesvis er nødvendigt f.eks. for andre beboere i en etageejendom at passere tæt forbi lokalerne for at komme
til og fra deres bolig. Bortset fra disse særlige tilfælde, medfører et nedlagt forbud, at den blotte tilstedeværelse i eller i
umiddelbar nærhed af lokalerne vil indebære en overtrædelse af forbudet, selv om der er tale om et helt kortvarigt ophold. Et
forbud mod at opholde sig i lokalerne er derfor også et adgangsforbud.
Et forbud gælder modtagelse og ophold i eller »i umiddelbar nærhed af« de pågældende lokaler. Herved forstås ophold på trappe-
eller udendørsarealer, der ligger i forlængelse af lokalerne og hører sammen med disse.
Et forbud vil med den modifikation, der fremgår af bestemmelsens stk. 4 - være overtrådt, uanset om det f.eks. kan bevises, at en
person, der træffes i en »hashklub«, konkret har villet købe eller modtage hash ved den pågældende lejlighed.
Udtrykket »besøgende« indebærer imidlertid en begrænsning i forbudet mod at opholde sig eller modtage nogen i lokalerne.
Forbudet omfatter således navnlig ikke personer, der har fast bopæl i lokalerne. Som besøgende anses heller ikke den, der råder
over lokalerne uden at bo der. Forbudet omfatter endvidere ikke personer, der alene indfinder sig med henblik på udøvelse af et
lovligt erhverv, f.eks. en vagtlæge eller håndværkere, som skal reparere installationer eller »normalisere« lokalernes indretning.
I tilfælde, hvor det f.eks. er en forening, der formelt står som ejer eller lejer af lokalerne, vil udtrykket »besøgende« derimod
også omfatte medlemmer af foreningen.
Stk. 3
indeholder en yderligere begrænsning i forbudets anvendelsesområde, idet forbudet ikke omfatter besøg af beboernes nærmeste
pårørende, hvis de pågældende lokaler også anvendes som fast bopæl for nogen. Ved »nærmeste pårørende« forstås navnlig slægtninge
i lige linje, søskende, adoptivbørn og plejebørn. Også en fast kæreste anses som »nærmeste pårørende« efter denne bestemmelse.
Stk. 4
omhandler tilfælde, hvor lokaler, som er omfattet af et nedlagt forbud, forud for forbudet også er blevet benyttet til, at en
forsamling mødes i meningsbefordrende øjemed herunder navnlig ved at afholde møder for at drøfte f.eks. politiske spørgsmål eller
almindelige samfundsanliggender.
Hvis der i praksis skulle være tilfælde, hvor lokaler omfattet af et nedlagt forbud hidtil også er blevet benyttet til en sådan
forsamlingsvirksomhed, indebærer bestemmelsen en begrænsning af forbudets virkninger. Forbudet omfatter således - af hensyn til
forsamlingsfriheden ikke tilfælde, hvor den person, der er blevet modtaget og/eller opholder sig i lokalet, alene er mødt op for
at deltage i den pågældende forsamlingsvirksomhed.
Hvorvidt der er tale om tilfælde omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil bero på en konkret bevismæssig vurdering. Det
forhold, at eksempelvis en »hashklub« måtte begynde at kalde sig en politisk klub, vil naturligvis ikke i sig selv indebære, at
det kan lægges til grund, at der reelt er tale om virksomhed med et meningsbefordrende øjemed.
I øvrigt er det vanskeligt at forestille sig, at der i lokaler, hvori der er udøvet systematiske strafbare handlinger, som har
begrundet et nedlagt forbud, samtidig som en integreret del af aktiviteterne i et lokale, der f.eks. har været benyttet af en
»hashklub« er foregået politisk eller anden meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed.
Derimod er det mere sandsynligt, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor bestemmelsen i stk. 4 kan få praktisk betydning, fordi
der i lokalerne er foregået en meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed, som er uden tilknytning til de ulovlige aktiviteter, der
er baggrunden for forbudet. Et eksempel af denne karakter kan være, at de pågældende lokaler i aftentimerne har fungeret som
mødested for en ulovlig spilleklub, mens de samme lokaler i dagtimerne er stillet til rådighed for en kreds af personer, som
jævnligt er forsamlet for at drøfte politiske eller andre samfundsmæssige anliggender.
Begrænsningen af forbudet i stk. 4 omfatter ikke andre aktiviteter end de nævnte. Hvis der i et lokale, som er benyttet til
systematisk distribution mv. af hash, også er foregået aktiviteter i form af fælles spisning, bordtennis, computerspil mv., vil
bestemmelsen således ikke indebære begrænsninger i et forbuds virkninger. Noget andet er, at i tilfælde, hvor der er tale om
f.eks. en egentlig computercafé, vil den strafbare virksomhed, der udøves i de pågældende lokaler, formentlig i de fleste tilfælde
ikke have en sådan karakter, at den opfylder kravene i stk. 1 om at være egnet til at medføre ulempe og utryghed hos
omkringboende.
Det foreslås i stk. 1, at et forbud gælder i 3 måneder fra den dag, det træder i kraft, og at det kan forlænges med indtil 3
måneder ad gangen. Forlængelse af forbudet forudsætter, at forholdene giver grund til at antage, at den strafbare aktivitet ellers
vil blive genoptaget.
Et forbud kan til enhver tid tilbagekaldes inden 3-måneders periodens udløb, hvis der ikke længere er grundlag for forbudet. At
den kriminelle aktivitet ophører som følge af, at der er nedlagt forbud mod besøgende i lokalerne, kan naturligvis ikke i sig selv
medføre, at forbudet ophæves. Den, der råder over lokalerne, må således også vise over for politiet, at der er taget initiativ til
i stedet at benytte lokalerne til andre (lovlige) formål. Forbudet vil normalt også kunne ophæves, hvis f.eks. en ny lejer, der
ikke har nogen forbindelse med den pågældende kriminelle aktivitet, overtager rådigheden over lokalerne.
Et forbud kan tidligst træde i kraft, når det er bekendtgjort ved skiltning og meddelelse i den lokale presse, jf. nedenfor.
I stk. 2 angives, hvordan et forbud efter § 1 skal bekendtgøres.
Det foreslås, at forbudet bekendtgøres ved skiltning på stedet og meddelelse i den lokale presse. Det forudsættes, at politiet
også meddeler i den lokale presse, hvis et forbud ophæves inden 3-måneders periodens udløb.
Der skal endvidere gives den, der råder over lokalerne, særskilt meddelelse om forbudet. Denne meddelelse vil normalt blive givet
i forbindelse med den fornyede partshøring forud for nedlæggelsen af forbudet, hvor politiet normalt vil følge samme fremgangsmåde
som beskrevet ovenfor vedrørende meddelelse af advarsel efter § 1.
Det foreslås, at den, der råder over de pågældende lokaler, og som har fået forbud mod at modtage besøgende i lokalerne, skal
kunne forlange, at den myndighed, der har truffet afgørelsen om forbudet, indbringer spørgsmålet om forbudets berettigelse for
domstolene.
Muligheden for at forlange en retsafgørelse afskærer ikke muligheden for almindelig administrativ rekurs (klage) vedrørende
politimesterens (politidirektørens) afgørelse om forbud. Klage sker til Justitsministeriet og har ikke opsættende virkning.
Et forbud kan kræves indbragt for domstolene, selv om den, der råder over lokalerne, ikke har udnyttet de administrative
klagemuligheder.
Det foreslås, at anmodning om domstolsprøvelse ved myndighedens foranstaltning skal være modtaget hos den pågældende myndighed
senest 4 uger efter, at det pågældende forbud eventuelt efter en eller flere forlængelser er ophørt, jf. stk. 2, 1. pkt. Forbudet
ophører senest 3 måneder efter den dag, hvor det er trådt i kraft. Ikrafttrædelsen kan tidligst ske, når forbudet er blevet
bekendtgjort ved skiltning på stedet og ved meddelelse i den lokale presse, jf. bemærkningerne ovenfor til § 2.
Overskrides den anførte frist, kan sagen ikke længere kræves indbragt for domstolene ved den pågældende myndigheds foranstaltning.
Efter fristens udløb kan den, der råder over lokalerne, selv anlægge retssag i medfør af grundlovens § 63, og forbudets
berettigelse vil også kunne prøves under en eventuel straffesag om overtrædelse af forbudet.
Anmoder den, der råder over lokalerne, rettidigt om domstolsprøvelse, skal sagen anlægges ved den stedlige byret i
strafferetsplejens former, jf. stk. 2, 2. pkt. Det indebærer bl.a., at den pågældende myndighed har bevisbyrden for de faktiske
forhold, der er forudsætningen for, at forbudet er berettiget.
Det foreslås, at anmodning om domstolsprøvelse ikke har opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det, jf. stk. 3. Et forbud
vil således skulle efterleves fra den dag, hvor det er blevet tilkendegivet ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse,
eller eventuelt fra den senere dag, som politiet har fastsat.
Det foreslås, at den, der uagtsomt eller forsætligt overtræder et forbud ved at modtage besøgende eller ved at opholde sig som
besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler, skal kunne straffes med bøde. Det følger af almindelige regler om
tilregnelse (forsæt og uagtsomhed) og medvirken, at den, der råder over lokalerne, efter omstændighederne vil kunne straffes, selv
om det ikke er vedkommende selv, der har modtaget besøgende i strid med forbudet.
Det foreslås endvidere, at straffen ved gentagne overtrædelser skal kunne stige til fængsel i 4 måneder.
Bestemmelsen i stk. 2 om strafansvar for juridiske personer vil navnlig have betydning, hvis f.eks. en forening står som ejer
eller lejer af lokalerne. Ved modtagelse af besøgende i strid med et nedlagt forbud vil der i så fald efter omstændighederne kunne
blive tale om straf både for foreningen som sådan og for den person, der har givet de pågældende adgang til lokalerne.
Det fastslås udtrykkeligt i stk. 3, at politiet skal underrette en eventuel udlejer af det pågældende lokale om, at nogen er
straffet for overtrædelse af forbudet mod at modtage besøgende. Det er forudsat, at politiet som led i denne underretning sender
udlejeren en udskrift af doms- og retsbog i straffesagen eller af en eventuel bødevedtagelse i sagen.
Foregår der i bestemte lokaler virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende, kan politimesteren, i København politidirektøren, nedlægge forbud som nævnt i stk. 2 efter forudgående advarsel til den, der råder over lokalerne.
Stk. 2. Forbudet indebærer med de i stk. 3 og 4 nævnte undtagelser, at det er forbudt at modtage besøgende eller at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler.
Stk. 3. Forbudet omfatter ikke personer, som er nærmeste pårørende til personer med fast bopæl i lokalerne.
Stk. 4. Forbudet omfatter endvidere ikke personer, som modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en forsamling med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, hvis lokalerne også forud for, at forbudet blev nedlagt, anvendtes til en sådan forsamlingsvirksomhed.
Et forbud som nævnt i § 1 gælder i 3 måneder og kan forlænges med indtil 3 måneder ad gangen.
Stk. 2._ Politiet bekendtgør et forbud som nævnt i § 1 ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse. Politiet giver endvidere særskilt meddelelse om forbudet til den, der råder over lokalerne. _
Den, der råder over lokalerne, kan kræve, at afgørelser om nedlæggelse af forbud efter § 1 indbringes for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den i § 2, stk. 2, nævnte meddelelse til den pågældende skal indeholde oplysning om adgangen hertil og om fristen herfor, jf. stk. 2.
Stk. 2. Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1 skal være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at forbudet er ophørt. Sagerne indbringes for byretten i den retskreds, hvor de pågældende lokaler ligger, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.
Stk. 3. Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1 har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet.
Den, der overtræder et forbud som nævnt i § 1, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Såfremt den i § 1 nævnte virksomhed foregår i lejede lokaler, underretter politiet udlejeren, hvis nogen straffes for at have modtaget besøgende i strid med et forbud som nævnt i § 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.