LOV nr 102 af 15/02/2011
Justitsministeriet
Ved beregning af varigheden af en timeshareaftale eller en aftale om et længerevarende ferieprodukt, jf. § 3, nr. 1 og 2, tages der hensyn til enhver bestemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelse eller forlængelse.
Den foreslåede § 4, der regulerer beregningen af en timeshareaftales eller en aftale om et længevarende ferieprodukts varighed, gennemfører timesharedirektivets artikel 2, stk. 2.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede definition af timeshareaftaler og aftaler om længerevarende ferieprodukter, jf. lovfor-slagets § 3, nr. 1 og 2, hvorefter sådanne aftaler skal være af mindst et års varighed for at være omfattet af loven.
En timeshareaftale, der indgås for en periode på f.eks. 35 måneder, uanset om aftalen automatisk forlænges, hvis den ikke opsiges, vil efter de gældende regler ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde, idet den gældende timesharelov kun omfatter aftaler, der gælder i mere end 3 år. I relation til det tidsmæssige krav på 1 år, som efter lovforslaget vil gælde med hensyn til varigheden af timeshareaftaler og aftaler om længerevarende ferieprodukter, er det i den foreslåede § 4 fastsat, at der ved beregning af en sådan aftales varighed skal tages hensyn til enhver bestemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelse eller forlængelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at f.eks. en timeshareaftale der har en varighed af 11 måneder, og som automatisk forlænges ved forbrugerens undladelse af at opsige aftalen, omfattes af loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
