LOV nr 102 af 15/02/2011
Justitsministeriet
Træder forbrugeren tilbage fra aftalen efter §§ 9 eller 10, kan den erhvervsdrivende ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende over for forbrugeren.
Den foreslåede § 11, der gennemfører direktivets artikel 8, svarer til § 10 i den gældende timesharelov.
Den erhvervsdrivende kan efter bestemmelsen ikke gøre noget krav angående aftalen gældende over for forbrugeren, når denne benytter fortrydelsesretten efter lovforslagets §§ 9 og 10. Der kan således hverken kræves erstatning for den erhvervsdrivendes tab i anledning af, at aftalen bortfalder, eller betaling af andre ydelser som administrationsgebyrer eller lignende. Har forbrugeren f.eks. taget et logi i brug, vil den erhvervsdrivende heller ikke kunne kræve forholdsmæssig betaling for den skete benyttelse.
Hvis aftalen vedrører f.eks. en timesharelejlighed eller en campingvogn, som forbrugeren forsætligt eller uagtsomt har beskadiget eller på anden måde har forringet, vil forbrugeren kunne blive erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.
