Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1155 af 08/06/2021

Erhvervsministeriet

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 53

Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive følgende oplysninger fra udstederen til en aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren:

  1. Oplysninger, som udstederen er forpligtet til at give en aktionær, jf. selskabslovens § 49 a, stk. 4, for at sætte aktionæren i stand til at udøve aktionærrettigheder, og som er rettet til alle aktionærer med aktier i den pågældende klasse.

  2. En meddelelse om, hvor på udstederens hjemmeside oplysningerne nævnt i nr. 1 findes, hvis oplysningerne er til rådighed for aktionærerne på udstederens hjemmeside.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en udsteder sender oplysningerne eller en meddelelse efter stk. 1 direkte til alle sine aktionærer eller til en tredjepart udpeget af aktionærerne.

Stk. 3. Når der er mere end ét fondsmæglerselskab i en kæde af formidlere, skal oplysningerne, jf. stk. 1 og § 54, hurtigst muligt videregives formidlerne imellem, medmindre oplysningerne kan sendes direkte af fondsmæglerselskabet til aktionæren eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.